Hvordan kan vi forlænge livet? Det er et evigt tilbagevendende spørgsmål – og ét, som forskere længe har forsøgt at besvare.
Vi ved, at kost, motion og gener spiller en stor rolle i aldringsprocessen og for, hvor længe vi hver især lever. Vi ved også, at visse stoffer og lægemidler potentielt kan forlænge livet.
Men der er stadig meget, vi ikke forstår om, hvorfor nogle af os bliver 102 år, mens andre kun bliver 72.
Et nyt studie peger dog på, at psilocybin, som findes i såkaldte psykedeliske, 'magiske svampe', potentielt kan bruges som et middel til at forlænge livet.
Forskerne fandt, at psilocin, som er det stof, kroppen danner, når man indtager psilocybin, fik menneskeceller til at leve længere i laboratoriet, og at psilocybin øgede overlevelsen hos ældre mus.
Studiet har skabt store overskrifter, der hævder, at magiske svampe kan være nøglen til et længere liv.
Men jeg har forsket i psykedeliske stoffer som psilocybin i over 20 år – med særligt fokus på dosering hos mennesker og gnavere – og jeg mener, at disse påstande er stærkt overdrevne, og at det er yderst problematisk at overføre resultaterne direkte til mennesker.
Et nærmere kig
Forskningen blev udført i to faser:
Først behandlede forskerne menneskeceller fra lungevæv med psilocin.
Over tid viste det sig, at disse celler voksede en smule hurtigere og levede længere end de celler, der ikke blev behandlet med psilocin – i gennemsnit levede de behandlede celler 28,5 procent længere.
Forskerne undersøgte også tegn på cellulær aldring og fandt færre aldersrelaterede markører i de psilocin-behandlede menneskeceller.
Dernæst udførte forskerne et forsøg med ældre mus, som fik enten placebo eller psilocybin. Musene, der fik psilocybin, blev først givet en dosis på 5 milligram per kilo kropsvægt for at vænne sig til stoffet.
Derefter fik de en højere dosis på 15 milligram per kilo 1 gang om måneden i 9 måneder. Musene blev overvåget, indtil de døde.
Psilocybin viste sig at forlænge musenes levetid. De behandlede mus begyndte først at dø, da de var omkring 25 måneder gamle, sammenlignet med 21 måneder hos kontrolgruppen.
Efter 10 måneders behandling var 80 procent af psilocybin-gruppen stadig i live, mens kun halvdelen af de ubehandlede mus havde overlevet. De behandlede mus så også yngre ud, med sundere pels, færre grå hår i pelsen og mere ny vækst.
Det peger på, at stoffet måske har bremset visse aldringsprocesser.
Flere forbehold bør nævnes
Men hvorfor sker det? Forskere ved allerede, at psilocin aktiverer mange serotoninreceptorer i hjernen og fungerer som en antioxidant – begge dele fremmer celleoverlevelse og vækst. Det kan altså spille en rolle.
En anden faktor er, at én af disse receptorer – 2C-receptoren – som ikke er associeret med psykedeliske effekter, styrer appetit og stofskifte.
Og her er pointen: Vi ved allerede, at et mindre madindtag kan forlænge levetiden. Derfor burde studiet have oplyst, hvor meget musene spiste, og hvordan deres vægt ændrede sig for at sikre, at den forlængede levetid ikke skyldtes mindre mad.
Det største problem er dog, at en dosis på 15 milligram per kilo er ekstremt høj, og det er første gang, at denne dosis er givet i ni måneder i et studie med mennesker.
Faktisk har gnavere, der gentagne gange har fået høje doser af psykedelika, vist tegn på skizofreni i tidligere studier.
Det er også vigtigt at forstå, at man ikke bare kan omregne dyredoser til menneskedoser ud fra vægt. Mindre dyr har nemlig hurtigere hjerterytme og omsætter stoffer og lægemidler hurtigere.
Men selv når man tager højde for disse faktorer, svarer den givne mængde psilocybin til, at et menneske skulle tage over syv gram svampe. Til sammenligning er det mere end dobbelt så meget som en stærk eller en såkaldt ’heroisk’ dosis – en typisk dosis ligger mellem 1 og 3 gram.
Psykedelisk boom er bekymrende
Så hvor står vi nu? Psilocybin og andre psykedelika har fået stor opmærksomhed de seneste år, især inden for mental sundhed, hvor mange studier og personer rapporterer positive effekter.
En række amerikanske delstater, som Oregon og Colorado, har gjort det lettere at få adgang til rekreativ psilocybin, og lande som Tyskland, Tjekkiet og Australien har omgået lovgivningen for at tilbyde psilocybin til patienter med svær depression.
Det er dog bekymrende, fordi det kan det føre til langvarige psykiske problemer som vedvarende angst og paranoia, hvis magiske svampe eller psilocybin bliver misbrugt eller taget i meget høje doser.
I sjældne tilfælde kan visuelle forstyrrelser fortsætte længe efter stoffet er ude af kroppen. I 1960’erne og 70’erne blev der udført studier med høje doser i tvivlsomme miljøer, hvilket førte til dårlige oplevelser.
Disse bivirkninger ses oftere hos personer, som er psykisk sårbare eller bruger psykedelika uansvarligt – og sjældnere i terapeutiske eller kliniske rammer.
Men vi skal stadig være meget forsigtige med, hvordan vi taler om og rapporterer om forskning i psykedelika, da der er risiko for misbrug og skadelige bivirkninger.
Denne artikel er en del af et samarbejde mellem Videnskab.dk og The Conversation UK, hvor artikler skrevet af danske forskere også udgives på engelsk. Du kan læse den engelske version af artiklen her.
