Kan behandling med psykedeliske stoffer leve op til forventningerne?

I 1950'erne og 60'erne var der stor entusiasme omkring en række helt specifikke forskningsresultater i psykiatrien:

Tidlige studier af flere psykedeliske stoffer viste overraskende resultater. Det så ud til, at disse stoffer, som inducerede ejendommelige oplevelser, kunne virke mod flere typer psykiske lidelser.

Men stofferne kunne også bruges på en helt anden måde – som rusmidler. Forbruget i befolkningen steg hurtigt, og efter 1960'erne begyndte historier at dukke op om skader og frygtelige oplevelser pådraget under indflydelse af stofferne.

I medierne blev entusiasmen omdannet til en moralsk panik, der kulminerede med forbud mod psykedeliske stoffer. Dette førte videre til et næsten totalt stop i forskningen inden for behandling med psykedeliske stoffer.

I de senere år er pendulet dog svinget tilbage. Nu viser studier endnu en gang lovende resultater, og opløftende patienthistorier er begyndt at dukke op i medierne.

Så hvor står forskningen i psykedeliske stoffer i dag?

Stort behov

Flere forskere mener, at de hidtidige resultater viser, at stofferne faktisk ser ud til at have en betydelig effekt mod flere former for psykisk sygdom.

Samtidig advarer de dog mod den hype, der er ved at bliver bygget op omkring psykedeliske stoffer.

Hvis vi ikke er lidt tålmodige - og venter med at lovprise og tage stofferne i brug, indtil forskningen understøtter det - risikerer vi at ende, hvor vi var i 1960'erne, skriver Tracie Wight i Stanford Magazine.

Det forholder sig imidlertid sådan, at rigtig mange personer med psykiske lidelser som depression og misbrugslidelser ikke får tilstrækkelig hjælp af de nuværende tilbud om psykoterapi og medicin.

Der er et kæmpe behov for nye løsninger, mener Nora D. Volkow fra National Institute on Drug Abuse i USA.

På denne baggrund repræsenterer psykedeliske stoffer et nyt og lovende felt, skriver Nora D. Volkow og to kolleger i JAMA Psychiatry i juli.

»Kraftfulde forbindelser« - men meget er ukendt

I de senere år har der været flere studier med gode resultater af stoffer som ketamin, psilocybin og MDMA. Stofferne ser ud til at virke mod flere psykiske lidelser som eksempelvis depression, posttraumatisk stress-syndrom og misbrugslidelser.

En række resultater peger på, hvordan disse stoffer kan virke. For eksempel har studier med MR-skannere vist, at en enkelt behandling med psilocybin fører til ændringer i koblingerne mellem hjerneceller.

Et nyligt publiceret studie af mus viste, at en række forskellige psykedeliske stoffer åbnede hjernen for læring på samme måde som vigtige læringsperioder i barndommen.

»Psykedeliske stoffer er kraftfulde forbindelser, der er i stand til at frembringe store forandringer,« skriver forskerne Jennifer Mitchell og Brian Anderson i tidsskriftet Neuropsychopharmacology, efter en gennemgang af forskningen på området.

David B. Yaden og hans kolleger drog lignende konklusioner i en kronik i JAMA Psychiatry sidste år.

»Vi har vidensbaserede grunde til at tro, at psykedeliske stoffer er lovende midler til behandling af psykisk sygdom, til at øge trivsel og fremme forskningen i psykologiske og neurobiologiske processer,« skrev de.

Samtidig understreger forskerne, at vi stadig ved alt for lidt om disse stoffer.

Meget er stadig uvist om, hvordan psykedeliske stoffer virker, og hvordan de kan bruges på den sikreste og mest effektive måde, skriver Nora D. Volkow og hendes kolleger.

Vi ved heller ikke, hvilke patienter der vil opleve den bedste effekt og færrest bivirkninger.

Placebo eller ej?

Selvom flere studier viser lovende resultater, er der foreløbig i høj grad tale om små undersøgelser. Det øger usikkerheden omkring resultaterne. Det samme gælder en række andre aspekter ved disse studier.

Et problem i forskningen er for eksempel, at det er meget svært at lave 'blindede' studier med psykedeliske stoffer.

Stofferne giver karakteristiske oplevelser, der gør det muligt for både patienten og forskeren at vide, om dosen er et ægte stof eller placebo. Det gør det altså svært at sige, hvor meget af effekten, der skyldes placebo.

Kur mod alt

Derudover har både forskere og testpersoner ofte stor tiltro til stofferne, fortæller hjerneforsker Ole A. Andreassen ved Universitetet i Oslo til forskning.no.

»Det er et problem, at dem, der ønsker at være med i denne forskning, ikke er skeptiske. Mange mennesker er overbeviste om, at de kan blive kureret for depression med det samme.«

»Og os, der foretager studierne, er selv positive og dermed motiverede for at finde en effekt. Vi kan let blive missionærer, der gerne vil bevise, at det har en effekt,« siger Ole A. Andreassen.

Det øger risikoen for overdrevent positive resultater. Samtidig kan det store behov for nye behandlingsformer betyde, at sådanne resultater får stor opmærksomhed i medierne.

Tilsammen kan dette skabe det indtryk, at psykedeliske stoffer er mirakelkure mod det meste.

Men det er ikke sandt, skriver David B. Yaden og kolleger.

Bivirkninger og manglende effekt

Vi ved allerede, at der er risici forbundet med behandlingen. For eksempel er sjældne tilfælde af selvmordsadfærd blevet observeret i studier af psilocybin, skriver Nora D. Volkow med kolleger.

Og selvom meget tyder på, at stofferne virker, er effekten i virkeligheden nok mindre, end man kunne få indtryk af, skriver David B. Yaden og hans kolleger. Ikke alle får det bedre af behandling med psykedeliske stoffer.

Nora Volkow mener det samme:

»På trods af de lovende tidlige resultater er det tydeligt, at psykedeliske stoffer ikke er mirakelkure.«

Hypen omkring stofferne er rykket i forgrunden, mens forskningen halter bagefter, skriver de. Og det er ikke godt.

Fanget i en boble

David Yaden og kolleger hævder, at forskningsfeltet i øjeblikket ser ud til at være fanget i en boble af overdrevne forventninger. Sådanne bobler har en tendens til at briste – og blive efterfulgt af overdreven skuffelse, før forskning endelig får feltet hen på et realistisk forventningsniveau.

Hvis vi skal undgå denne typiske faldgrube, bør forskerne arbejde systematisk på forsigtigt at lukke luften ud af boblen, skriver David Yaden og co.

De minder os om, at situationen i psykedelisk forskning i dag kan minde en del om forholdene i 1960'erne.

Forskerne mener, at der nu er brug for mere forskning, både i mulige behandlingsformer og i de mekanismer, der kan ligge bag effekten af de mange forskellige psykedeliske stoffer.

Ole Andreassen fortæller, at der i Norge er blevet sat flere studier i gang, netop for at kortlægge effekt og bivirkninger af ketamin.

Gå forsigtigt frem

Nora Volkow og hendes kolleger foreslår flere forskningsområder, hvor der mangler mere viden. Vi ved for eksempel ikke, om den terapeutiske effekt er knyttet til de særlige og ofte skelsættende oplevelser, som patienterne har, når de tager stofferne.

En del studier indikerer, at det forholder sig sådan, men det ved vi stadig kun meget lidt om.

Et andet problem er, at effekten af ​​stofferne ser ud til at være meget afhængig af den situation, behandlingen foregår i, skriver Jennifer Mitchell og Brian Anderson.

Trygge rammer og samtaler med sundhedspersonale før og efter behandling kan have stor betydning for både chancerne for helbredelse og risikoen for negative effekter. Men der er kun lidt viden om, hvordan det bedst skal gøres.

Disse stoffer kan have en stor evne til at fremkalde aspekter af den menneskelige psyke, på måder der både kan hjælpe og skade, skriver Jennifer Mitchell og Brian Anderson.

De anbefaler at studere stofferne med forsigtighed og omtanke.

»Det er på tide, at terapi med psykedeliske stoffer igen bliver vurderet nøje,« skriver de.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.