»Vild effekt«: Influenzavaccination kan næsten halvere dødsfald efter blodprop i hjertet
Det er absolut en god grund at anbefale influenzavaccinen til hjertekarpatienter, mener forsker bag nyt studie.
influenzavaccine blodprop hjertet

Forskerne gav influenzavaccine til patienter, der få dage forinden havde haft en blodprop i hjertet, og det havde en forbavsende god effekt på overlevelsen et år senere. (Foto: Shutterstock)

Forskerne gav influenzavaccine til patienter, der få dage forinden havde haft en blodprop i hjertet, og det havde en forbavsende god effekt på overlevelsen et år senere. (Foto: Shutterstock)

Evidensbarometer
Hvor meget kan jeg umiddelbart stole på denne forskning?
Evidensbarometer
Hvor meget kan jeg umiddelbart stole på denne forskning?
Peer reviewed
(Peer review betyder, at andre forskere har kvalitetssikret den videnskabelige artikel før udgivelse. Læs mere)

Videnskab.dk har vurderet forskningen ud fra 4 kriterier:
  • Videnskabelig publicering
  • Undersøgelsens metode
  • Forskerens erfaring
  • Særlige bemærkninger

 

Forskning bliver udgivet, ofte i tidsskrifter, som bliver rangordnet. Kun ganske få tidsskrifter opnår 3 BFI-point. Nogle af de mest anerkendte er Science, Nature og New England Journal of Medicine.

En BFI-score på 2 er også høj. En række gode tidsskrifter gemmer sig i denne kategori.

En BFI-score på 1 er normal. Forskningen har været igennem peer review og er troværdig.

Solid sundhedsvidenskabelig forskning er altid peer reviewed. Det betyder, at uvildige forskere har læst og sagt god for indholdet. Uden peer review indgår tidsskriftet ikke i rangordenen, og konklusionerne er i bedste fald usikre.

 

Det har stor betydning for konklusionerne, hvilken metode forskerne har benyttet.

Nogle undersøger ting på mus eller måske blot på enkelte personer, mens andre kigger på data fra hele befolkninger eller de sammenligner måske data fra en hel masse forskellige undersøgelser.

Selvom alle typer forskning kan være lige godt udført, så er vægten af resultaterne større, jo længere oppe i dette evidenshieraki, forskningen ligger. 

Jo længere oppe i hierakiet – desto mere kan vi basere behandlinger, politik og livsstilsvalg på forskningen.

 

H-index er et mål for, hvor meget en forsker fylder i det videnskabelige landskab.

H-index er antallet af gange, forskeren har udgivet videnskab i f.eks. et tidsskrift, parret med antal gange hvert stykke videnskab er blevet refereret af andre forskere.

Kun de mest refererede – citerede – stykker videnskab tæller med for hver forsker. Jo mere forskning, du har udgivet, des større vil chancen være for at have et højt h-index.

Urutinerede forskere med lavt h-index kan dog sagtens lave solid forskning. Derfor vægtes h-indexet mindre end de øvrige parametre i Evidensbarometeret.

Der er ingen særlige bemærkninger til dette studie.

Man kan i høj grad stole på konklusionerne i dette studie

Læs mere

Kan det virkelig være rigtigt?

Det er nok det første, du tænker, når du hører om et nyt stort studie på tværs af otte lande - heriblandt Danmark.

Studiet viser nemlig, at når patienter med blodprop i hjertet hurtigt får en influenzavaccination, bliver deres risiko for at dø i løbet af det efterfølgende år næsten halveret.

»Det er en ret vild effekt, at vi kan undgå dødsfald ved at give en influenzavaccine, som koster 35-50 kroner. I forhold til de behandlinger, vi ellers udfører, er dette en både billig og enkel behandling med stor effekt, og vores anbefaling er derfor, at det bliver rutine at give vaccinen til patienterne, når de er indlagt,« siger den danske hjertelæge og professor Ole Frøbert fra Örebro University Hospital i Sverige.

Han har taget initiativ til og ledet studiet, hvis resultater netop er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Circulation.

Det er et »fornuftigt« studie, mener Allan Randrup Thomsen, professor i virologi på Københavns Universitet. Han har ikke taget del i det nye studie, men han har læst den videnskabelige artikel for Videnskab.dk.

Det bekræfter noget, vi allerede ved: at der er en sammenhæng mellem influenza og overdødelighed af hjertesygdom, og at det kan ses i den samlede dødelighed i befolkningen.

Forskerne ved allerede, at patienter med hjertekarsygdom har en konstant betændelsestilstand i kroppen.

»Når du så bliver virusinficeret, aktiverer du denne her betændelse yderligere. Det er lidt samme problematik, vi ser med COVID-19-patienter, som har diabetes eller hjertekarsygdomme. At når kroppen i forvejen er i forsvarsposition, kan du trigge de effekter, som fører til, du skubber personer, der er sårbare, udover kanten,« siger Allan Randrup Thomsen.

Hvad er en blodprop i hjertet?

Hjertet er omgivet af kranspulsårerne, som forsyner hjertemusklen med blod og ilt. Hvis der opstår en blodprop i kranspulsårererne, stoppes blodtilførslen til et område af hjertemusklen.

Det giver hyppigst kraftige brystsmerter bag brystbenet - ofte med udstråling til venstre arm. Det område, der ikke får blod tilført, går til grunde, hvis ikke blodproppen forsvinder hurtigt igen.

Mellem 5.000 og 10.000 danskere rammes årligt af en blodprop i hjertet.

Kilde: Netdoktor og Rigshospitalet 

Internationalt lodtrækningsforsøg

I studiet deltog 2.571 patienter fra 30 forskellige hospitaler i Danmark, Sverige, Norge, Letland, Skotland, Tjekkiet, Bangladesh og Australien. Fra Danmark deltog fem hospitaler, herunder Rigshospitalet. De havde en gennemsnitsalder på 60 år.

Patienterne blev alle indlagt med blodprop i hjertet, som blev behandlet. Efterfølgende fik den ene halvdel influenzavaccine, mens den anden halvdel fik en indsprøjtning med placebo (saltvand). Hvem, der fik hvad, blev afgjort ved lodtrækning.

Efter et år fulgte forskerne op og tjekkede, hvordan det gik patienterne i begge grupper.

  • 61 af de patienter, der havde fået placebo, døde inden for et år - svarende til 4,9 procent.
  • 37 af dem, der havde fået vaccinen, døde inden for et år - svarende til 2,9 procent.
Det betyder, at risikoen for at dø var 41 procent mindre hos patienter, der fik en influenzavaccination på hospitalet.

Den præcise årsag er ukendt

Effekten af influenzavaccinen på personer med kroniske sygdomme er velkendt, men præcis hvad der får vaccinen til at virke på patienter med hjertekarsygdom er endnu ikke fastslået.

Det siger Rigshospitalets forsker i gruppen, overlæge og professor ved Københavns Universitet, Thomas Engstrøm.

»Én af hypoteserne er, at hvis man for eksempel har haft en blodprop i hjertet, har man større risiko for at dø af influenza, ligesom alder er en velkendt risikofaktor for dødeligheden ved influenza. Men der kan også være en effekt af den måde, immunforsvaret reagerer på vaccinen. Når kroppen responderer på vaccinen og aktiverer immunforsvaret, kan det måske også hjælpe på den betændelsesreaktion, der opstår i hjertet efter en blodprop,« siger han.

Hvorfor får man en blodprop i hjertet? 

En blodprop i hjertet får man som regel, fordi der i forvejen er åreforsnævring (tidligere kaldet åreforkalkning) i kranspulsåren.

De fleste mennesker har åreforsnævring i spredte dele af kroppens årer uden at mærke noget til det. Åreforsnævringen starter oftest i 20-års alderen og udvikler sig med alderen.

Forsnævringen forandrer blodårens oprindeligt glatte inderside. Ujævnhederne kan danne udgangspunkt for en sammenklumpning af blodplader.

Hvis mange blodplader klumper sammen, kan de lukke af for blodstrømmen i åren, og dette kaldes en blodprop.

Kilde: Netdoktor og Rigshospitalet 

Ny - og billig - behandling

Forskere har længe haft en velunderbygget hypotese om, at influenzavaccinen har en positiv effekt på hjertekarsygdomme. Det har flere registerstudier vist, men det manglede stadig at blive testet i en lodtrækningsundersøgelse - et såkaldt placebokontrolleret studie.

Så det gik Ole Frøbert og hans forskergruppe igang med i 2014. For studiet har været længe undervejs.

»Idéen kom, fordi jeg selv blev syg af influenza. Jeg fik feber og lå på sofaen, hvor jeg googlede. Jeg kendte ikke sammenhængen mellem influenza og hjertekarsygdom. Men da jeg så det, tænkte jeg, det er vi nødt til at teste. Det var i efteråret 2013, og studiet var færdigdesignet i 2014. Vi har arbejdet på det i syv år,« siger han.

Og selvom resultaterne bekræftede tidligere studier, var de alligevel overraskende.

»Jeg blev overrasket over, at de var så tydelige. Det er jeg utroligt glad for. Det var i mandags, jeg præsenterede det på den europæiske hjertekongres med 39.000 deltagere, og man ved aldrig, hvad kollegerne siger. Tror de på det? For det er ikke nok med et godt resultat. Men det gjorde de. Så jo, det er stort. Og jeg tror på det,« siger Ole Frøbert.

Studiets resultater kan betyde, at en influenzavaccine kan blive en del af behandlingen i fremtiden, når en patient bliver indlagt med en blodprop i hjertet.

»Det er absolut en god grund at anbefale influenzavaccinationen til hjertekarpatienter. Men det er op til selvstændige ekspertkommitéer, om retningslinjerne skal opdateres,« siger Ole Frøbert.

At det er en god grund at anbefale hjertekarpatienter at få en influenzavaccination, er Allan Randrup Thomsen enig i.

»Vi kan sige ud fra dette studie, at man måske skal gå mere specifikt til de her patienter, der lige har haft en blodprop i hjertet, og sige til dem, at de næste sæson skal lade sig influenzavaccinere. Det vil give dem en ekstra beskyttelse.«

Så mange rammes af hjertekarsygdom
  • Omkring 524.000 danskere lever med en hjertekarsygdom.
  • Hvert år rammes cirka 56.400 danskere af en hjertekarsygdom.
  • Hver fjerde dansker dør af en hjertekarsygdom. Det er 12.000 danskere i løbet af et år.
  • Knap 92.000 danskere indlægges på hospital hvert år for hjertekarsygdom. I løbet af et år bliver det til omtrent 127.900 indlæggelser.

Kilde: Hjerteforeningen

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om blandt andet det mikroskopfoto, som du kan se herunder.


Annonce: