Forestil dig et æble. Hvordan ser du det for dig? Kan du tydeligt se, hvilken farve, form og størrelse æblet har?
Forestil dig nu, at det rådner. Er dit indre billede af det rådne æble detaljeret eller helt sløret?
Hvis du bad en gruppe mennesker om at lave den øvelse, ville der være stor forskel på, hvad de kunne se. Mens nogle mennesker ser indre billeder knivskarpt, kan andre mennesker nemlig slet ikke danne billeder i hovedet.
Er du en af dem med en ekstraordinær forestillingsevne, har du måske det, som hedder 'hyperphantasia'. Hvis der til gengæld er helt sort på din indre skærm, siger man, du har 'aphantasia'.
Og noget tyder på, at det kan have betydning for dit liv, hvor skarpt dit indre billede står.
Det er forskerne begyndt at få øjnene op for inden for de seneste år, hvor der er blevet skruet gevaldigt op for forskningen i de to fascinerende fænomener, hyperphantasia og aphantasia.
Men hvorfor er der så stor forskel på vores indre billeder, og hvilke mulige konsekvenser kan din forestillingsevne have for dit liv?
Det kan du blive klogere på i denne episode af Brainstorm - Videnskab.dk’s podcast om hjernen, hvor værterne Nana Elving Hansen og Anne Sophie Thingsted dykker ned i vores forestillingsevne.
I den anledning har værterne snakket med Erling Nørkær og Thomas Alrik Sørensen, som er henholdsvis ph.d.-studerende ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet og lektor ved Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet.
Hør podcasten i afspilleren i toppen af artiklen eller i din podcast-app – bare søg efter ‘Brainstorm’.
\ Brainstorm – Videnskab.dk’s hjerneredaktion
Brainstorm dækker neurovidenskab, kognitionsvidenskab og psykologi.
Vi udkommer som podcast, i artikler og på Instagram, hvor vi serverer hjerneviden på en let og spiselig måde.
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden, som er den største private bidragyder til dansk offentligt udført hjerneforskning. Videnskab.dk har redaktionel frihed i forhold til indholdet.
Du kan teste din egen forestillingsevne på nettet
Hyperphantasia og aphantasia blev opdaget i 1880 af den britiske forsker Francis Galton. Han opdagede tilstandene, da han bad nogle forsøgspersoner genkalde deres morgenmad.
Der fandt han ud af, at det kun var nogle af forsøgspersonerne, som kunne se deres morgenmad for sig, mens andre ingenting så.
Sidder du nu og prøver at genkalde din morgenmad? Og er du blevet nysgerrig på, hvor du ligger på spektret mellem de to ekstremer hyperphantasia og aphantasia?
Så kan du faktisk teste det på egen hånd. Der findes nemlig en videnskabelig spørgeskemaundersøgelse, som ligger frit tilgængeligt på nettet, og som tester netop det.
Den hedder ‘Vividness of Visual Imagery Questionnaire’ og ved hjælp af den, kan du finde ud af, om dine indre billeder er henholdsvis utydelige og vage, moderat tydelige og livlige, klare og livlige eller fuldstændigt virkelighedstro.
Men kan en spørgeskemaundersøgelse overhovedet teste vores forestillingsevne på troværdig vis? Og hvad sker der egentlig i hjernen, når vi forsøger at se noget med vores indre øje?
Det kan du blive klogere på i denne episode af Brainstorm.
I episoden kan du også høre mere om:
- Hvilken betydning vores forestillingsevne har for vores karrierevalg.
- Hvilke mulige koblinger der kan være mellem vores forestillingsevne og psykiske lidelser som skizofreni og PTSD.
- Hvordan Nana og Anne Sophie klarede 'Vividness of Visual Imagery Questionnaire'-testen.
