Skal dit barn være god til videnskab? Så lær det om Jesus' mirakler

De fleste af os kender historien om Jesus, der gik på vandet. Men hvordan har du fået den fortalt: Som om det er en kendsgerning, at en mand gik på vandet for 2.000 år siden - eller bare som en god historie?

En ny undersøgelse, udgivet i tidsskriftet Cognitive Science, viser, at hvis børn lærer, at mirakuløse fortællinger fra Biblen er sande, så har de større tilbøjelighed til at tro, at andre historier med mirakler også er virkelige.

Det er ikke nødvendigvis negativt.

Det viser, at religion kan være med til at åbne børnenes forestillingsevne og måske endda hjælpe dem med at blive til bedre videnskabsmænd, konstaterer Søren Brier, professor i informations-, kognitions- og kommunikationsvidenskabernes semiotik på Institut for Kultur- og Kommunikationsstudier, Copenhagen Business School.

»Børn skal jo også gerne kunne skelne mellem, hvad der er virkeligt, og hvad der er påfund. Så der er grund til bekymring, hvis børn med en religiøs baggrund ikke kan skelne mellem virkelighed og fiktion. Men det er ikke nødvendigvis en dårlig ting at være åben over for mirakler som undersøgelsen her viser.«

En styrke at være åben for usandsynlige forklaringer

»I videnskaben tester man hypoteser - det vil sige idéer og forklaringer, man ikke kender sandhedsværdien af. Og nogle gange er de bedste hypoteser revolutionerende og fantastiske, når de bliver præsenteret. Derfor kan det være en styrke, hvis børn lærer at være åbne for disse usandsynlige forklaringer,« siger Søren Brier efter at have læst forskningsartiklen.

Han forsker og underviser i blandt andet forholdet mellem religion og videnskab.

Også professor i teologi, Niels Henrik Gregersen, mener, at den rigtige form for religiøsitet kan hjælpe børnene til at forstå videnskab.

»Det kræver en vis åbenhed over for nye idéer og alternative verdensbilleder, blandt andet at følge den videnskabelige multivers-hypotese, der hævder, at vores univers bare er ét af mange universer. Undervisning i religion kan være med til at åbne op for denne evne til at forestille sig fantastiske ting,« siger Niels Gregersen, professor ved Institut for Teologi på Københavns Universitet.

Kristne børn har muligvis en fordel

Forskerne bag undersøgelsen er enige, for det kan være en fordel at lægge tvivlen fra sig, når man lærer videnskab.

»Børn fra kristne hjem er i højere grad opfostret til at tro, at mirakuløse begivenheder er realistiske. Så for dem er fortællinger med mirakler ikke åbenlyst fiktive,« skriver hovedforfatter til artiklen og lektor i menneskelig udvikling på Boston University, Kathleen Corriveau, i en blog på Huffington Posts hjemmeside.

»Det kan for eksempel være en fordel at kunne lægge tvivlen fra sig, når man skal lære om kontraintuitive fænomener, som blandt andet den moderne fysik beskriver,« skriver Kathleen Corriveau.

Dogmatisk tankegang er til gengæld farlig

Problemet opstår, når man via religion bliver fastlåst til ét verdensbillede og ikke vil acceptere de bedre argumenter. Så kan det føre til fordummelse, konstaterer Søren Brier.

»Det er et problem for børnene, hvis forældrene går imod videnskaben og ignorerer de mange beviser, der findes. Det kan for eksempel være, at man ignorerer evolutionsteorien,« siger Søren Brier og fortsætter:

»Men de skal samtidig ikke være fastlåste omkring ét verdensbillede. Naturvidenskaben ændrer sig også hele tiden. Der er stadig mange spørgsmål i videnskaben, der muligvis ikke kan forklares med vores nuværende videnskabelige paradigme. For eksempel hvad bevidsthed er, og hvordan bevidsthed opstår. Derfor skal vi forblive åbne for nye forklaringer, og for at vores gamle forklaringer måske er forkerte eller ufuldendte,« siger Søren Brier.

Heller ikke Niels Henrik Gregersen mener, at der er grund til at frygte at sende børn i kirke og lære kristendom, så længe børn også lærer, at de godt må tvivle på Biblens budskaber, mener han.

Religion burde også være åben og glad for videnskabelige opdagelser. Den katolske kirke har faktisk også den holdning helt officielt og har også bøjet sig for videnskabens forklaring af oprindelsen og alderen af universet.

Professor Søren Brier.

»Undervisning i religion skal ikke mindske børns kritiske tænkning og udelukke videnskabelige sandheder. Undervisningen skal tværtimod hjælpe børn og unge til at undre sig og stille kritiske spørgsmål til det, de får fortalt. I nogle skoler af kristendommen lærer børn, at de ikke må være skeptiske over for det, der står i Biblen, og når det sker, så er det selvfølgelig et problem. Heldigvis er den tradition ikke lige så stærk herhjemme, som den er i USA, hvor undersøgelsen er lavet,« siger Niels Henrik Gregersen.

Man må godt tvivle på Biblen

I Danmark er der en stor forståelse for, at Biblen er skrevet af mennesker, og at den ikke nødvendigvis skal ses som en faktuel overlevering.

Derfor er der meget få danske børn, der vokser op i hjem, hvor det ikke er okay at tvivle på Biblens ord, konstaterer Marie Vejrup Nielsen, lektor på Institut for Religionsvidenskab på Aarhus Universitet.

»Det er meget forskelligt fra kultur til kultur, hvordan man lærer om religion. I Danmark er vi meget kritiske over for indoktrinering af børn. Ud fra spørgeskemaundersøgelser med voksne, er det sandsynligvis meget få børn, der vokser op i et konservativt religiøst hjem, hvor man tror bogstaveligt på jomfrufødslen, og at Jesus gik på vandet. Det handler mere om det liv, man lever, og den moral man har,« siger Marie Vejrup Nielsen, der til daglig beskæftiger sig med religionssociologi. Hun har ikke medvirket i den amerikanske undersøgelse.

Kristne skolebørn i USA

Forskerholdet fra Harvard University, Boston University og The Hong Kong University of Science and Technology bad 32 amerikanske folkeskolebørn og 34 amerikanske børn fra en kristen privatskole i alderen 5 til 6 år om at gætte på, om to personer var virkelige eller ej.

Den ene person blev præsenteret i tre historier med almindelige begivenheder. Den anden person blev præsenteret i tre historier, der indeholdte mirakuløse og guddommelige begivenheder.

Forskerne kiggede samtidig på, om børnene gik i kirke eller ikke gik i kirke, og fandt at:

• 83 procent af børnene, der gik i kirke og i en kristen privatskole, mente, at personen fra de mirakuløse fortællinger var en virkelig person.
  
• Kun 6 procent af folkeskolebørnene, der ikke gik kirke, mente, at personen fra de mirakuløse fortællinger var en virkelig person.
  
• Men når folkeskolebørnene også gik i kirke, troede hele 75 procent af dem, at denne opfundne person var en virkelig person.
  
• Når begge grupper af børn blev præsenteret for personen fra de tre historier med almindelige hændelser, gættede alle børnene på, at personen var virkelig.