Tænker du på en bestemt farve, når du ser tallet ‘3’?
Eller synes du, at klassisk musik smager af jordbær?
Det lyder måske som et ret mærkeligt spørgsmål, men faktisk kan hele 1 ud af 23 personer svare ja til et af spørgsmålene ovenfor.
Mennesker med synæstesi oplever nemlig verden anderledes end de fleste og kan for eksempel se farver, når de enten læser eller hører bogstaver, tal eller ugedage.
Denne uges afsnit af ‘Brainstorm’ undersøger, hvad der sker i hjernen, når man har synæstesi.
\ Hvad er ‘Brainstorm’?
’Brainstorm’ er Videnskab.dk’s ugentlige podcast om hjernen – udkommer på mandage i hele 2019.
Brainstorm er sponseret af Lundbeckfonden, som er den største bidragsyder til dansk, offentligt udført hjerneforskning.
Videnskab.dk og Lundbeckfonden deler en ambition om at udbrede viden til alle om hjernen og hjerneforskningen. Brainstorm kan produceres takket være sponsoratet fra Lundbeckfonden. Videnskab.dk har fuld redaktionel frihed i forhold til indholdet.
LÆS OGSÅ: Kan farver give bedre hukommelse?
Synæstesi er IKKE en lidelse
Lad os først få én ting helt på det rene: Synæstesi er ikke en lidelse.
Synæstesi – eller ‘samsansning’ – er en form for sansemæssig sammenblanding, der gør, at man for eksempel kan høre farver eller smage musik.
Mennesket har fem sanser: Syns-, lugte-, smags-, høre- og følesansen.
Når man har synæstesi kan påvirkningen af én sans, eksempelvis hørelsen, udløse et sanseindtryk i en helt anden sans, eksempelvis synet.
Derfor kan mennesker med synæstesi synes, at klassisk musik smager af jordbær, eller at jazzmusik er orange og lun.
LÆS OGSÅ: Hjernen afkoder musik og sprog vidt forskelligt
Hvad sker der i hjernen?
Forskerne er faktisk ikke helt sikre på, hvad der sker i hjernen, som gør det muligt at høre farver og smage musik.
En teori er, at hjernen udvikles anderledes hos mennesker, som har synæstesi, fortæller Thomas Alrik Sørensen, der er lektor ved Aalborg Universitet og som forsker i synæstesi, til Brainstorm.
Han fortæller meget mere om dette i denne ugens podcast, men lad os lige vende den kort:
Vores hjerne kan sammenlignes med et stort netværk af computere, der kommunikerer ved hjælp af elektriske og kemiske signaler. I de første leveår har vi mange forbindelser i hjernen, men efterhånden bliver de færre, når de ændres og tilpasses.
Teorien er, at denne proces foregår anderledes hos mennesker med synæstesi, og at de derfor som voksne har flere forbindelser end os andre.
LÆS OGSÅ: Dufte, lyde og musik: Hvorfor aktiverer sanser vores hukommelse?
Test dig selv: Har jeg synæstesi?
Hvis du sidder tilbage med en følelse af, at denne artikel handler om dig, så har Thomas Alrik Sørensen et forslag til, hvordan du kan teste dig selv for synæstesi.
- Det første, du skal gøre, er at finde arsenalet af farveblyanter frem (eller skynd dig ned og købe nogle!)
- Dernæst skal du skrive alfabetet med de farver, du synes, bogstaverne har. Måske synes du, at bogstavet ‘a’ er grønt mens ‘m’ er turkis?
- Når du har skrevet hele alfabetet, skal du lægge det væk igen. Gem det i et skab og vent et par uger, inden du gør det hele igen.
- Synæstesi er konsekvent: Har du valgt de samme farver igen? Hvis du endnu engang har valgt grøn til ‘a’ og turkis til ‘m’, så har du muligvis synæstesi.
Du kan blive meget klogere på synæstesi i denne uges podcast, hvor de to værter, Jais Baggestrøm Koch og Asbjørn Mølgaard Sørensen, dykker længere ned i synæstesi-hjernens processer, og hvorfor 80’er-musik kan være ubehageligt, hvis man har synæstesi.
LÆS OGSÅ: Hvordan påvirker farver os?
LÆS OGSÅ: Du kan træne dig til langt bedre sanser
\ Kilder
\ Hjernetema på Videnskab.dk
‘Brainstorm’ er en del af et større hjerne-tema på Videnskab.dk.
Vi sætter indersiden af hovedet under lup, hvilket også vil resultere i flere artikler om hjernen.