Hvornår er du død?

Døden kan virke som en absolut størrelse. Når dit hjerte stopper med at slå, og du ikke trækker vejret mere, er du død.

Selvom det sådan set er sandt, er det ikke helt så simpelt. I takt med, at lægevidenskaben og teknologien har udviklet sig, er gråzonen for, hvornår man kan erklæres død, nemlig blevet større.

For hvad nu, hvis du kommer ud for en så alvorlig ulykke, at det eneste, der holder dig i live, er den respirator, der trækker vejret for dig?

Hvis du er organdonor, er svaret på det spørgsmål ekstremt vigtigt, for kirurger kan ikke fjerne dine organer, før du officielt er erklæret død.

Nu vil Sundhedsstyrelsen opdatere Danmarks dødskriterier, altså de tekniske kriterier for, hvornår man bliver erklæret død i Danmark, for at gøre den situation nemmere at navigere i.

Hele grundidéen er, at døden er en proces, og at dødskriterierne skal hjælpe til at placere, hvor man slår en streg i sandet og vurderer, at der ikke er mere liv tilbage i kroppen.

Ændringen af, hvordan man bruger dødskriterier i forbindelse med organdonation, kan faktisk – selvom det måske klinger selvmodsigende – redde liv.

I denne uges video fra Tjek – Videnskab.dk’s YouTube-kanal, som bringer videoer om videnskaben i din verden – undersøger vi, hvorfor døden kan være en gråzone, og hvorfor det er så vigtigt, at vi er enige om, hvornår man er død.

Døden har to ansigter

Før i tiden var det fraværet af vejrtrækning, der gjorde, at man blev betragtet som død. Men i 1600-tallet opdagede lægevidenskaben hjerteslagets betydning for at holde os i live.

Det danner stadig den dag i dag grundlag for den første af to måder, man kan blive erklæret død på, nemlig såkaldt cirkulatorisk død. Det kaldes også hjertedød. Her stopper en person med at trække vejret, og hjertet stopper med at slå. Blodet stopper med at cirkulere, og kroppen dør.

Med teknologiske gennembrud opfandt vi i 1950’erne maskiner, der kunne udfordre det dødskriterium ved at trække vejret for patienter. Men nogle patienter var så svært hjerneskadede, at de kun kunne holdes i live af en respirator og aldrig ville komme til bevidsthed eller til at trække vejret selv.

Det er her, den anden måde, du kan blive erklæret død på, kommer ind i billedet. I 1968 definerede Harvard Medical School nemlig det andet dødskriterium, der gjorde det muligt at blive erklæret hjernedød. Det skal dog siges, at hjernedød i sidste ende også vil resultere i hjertedød.

Hvad end det er hjernen eller hjertet, der står af, er resultatet altså i grove træk det samme.

Forskellige lande, forskellige dødskriterier

Hjernedødskriteriet blev imidlertid ikke implementeret på samme tid eller måde i alle lande.

I Danmark har vi eksempelvis først indført hjernedødskriteriet i året 1990, mens det allerede blev indført ti år tidligere i USA.

Desuden skal hele hjernen være uden aktivitet, før vi i Danmark kan erklære, at et menneske har stillet træskoene, hvor man i Storbritannien kan blive erklæret hjernedød, hvis bare aktiviteten stopper i det , der hedder hjernestammen. Det område i hjernen varetager nemlig dine mest basale, livsvigtige funktioner som kredsløbsregulation, vejrtrækning og bevidsthed.

Det er åbenlyst vigtigt, at der er enighed om, hvad der skal til for, at folk er døde. Ellers risikerer man, at en person vurderes som død i ét land, men levende i et andet.

I videoen i toppen af artiklen kan du blive klogere på en sag om den amerikanske teenager Jahi McMath, der er et vaskeægte eksempel på netop det. Jahi McMath fik intet mindre end to forskellige dødsattester med fem års mellemrum.

Viden fra forskere og fagfolk

Hvis du vil finde ud af, hvorfor det faktisk ikke passer, når medierne skriver, at Sundhedsstyrelsen vil indføre nye dødskriterier, kan du give videoen øverst i artiklen et kig.

Her kan du også blive klogere på, hvorfor ændringen kan være med til at redde menneskeliv, uden at du behøver at bekymre dig om at blive erklæret død for tidligt.

De informationer, vi bruger i videoen, kommer fra følgende forskere og fagfolk:

• Preben Sørensen, klinisk lektor og overlæge, Det Sundhedsvidenskabelige fakultet, Aalborg Universitet
• Daniel Kondziella, klinisk forskningslektor, Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet