Hvorfor kan vi mærke, når nogen stirrer på os?

Du har utvivlsomt haft den – fornemmelsen af, at nogen kigger på dig eller læser med over skulderen, når du sidder med en bog.

Og du har næsten med garanti også oplevet, at din fornemmelse rent faktisk holdt stik. At du virkelig har fanget andre i at betragte dig, også selvom du egentlig havde din opmærksomhed rettet mod noget andet.

Hvis du har dyr derhjemme, har du måske også opdaget, at de tilsyneladende har samme evne. Mange vil nok have prøvet at sidde og kigge på sin hund eller kat, der så vender sig om, som om den spørger, hvad du vil.

Oplevelserne undrer vores læser Anne Moustgaard, som gerne vil have videnskabens svar på, hvorfor mennesker – og tilsyneladende også dyr – mærker, når ’nogen’ ser på dem.

Kan vi mærke folks blik? Er det telepati?

Mennesket først: Hvordan i alverden kan det være, at vi kan fornemme den slags? Er vi alle en smule telepatiske? Har vi virkelig en sjette sans?

Svaret fra forskerne lyder: Næppe.

Tia Hansen er medlem af gruppen Cognitive Psychology Unit ved Aalborg Universitet og har forsket i blandt andet selvbiografisk hukommelse. Hun kender ikke til nogen videnskabelige undersøgelser af lige præcis dette fænomen, men vurderer ud fra sin viden om mekanismer i tænkning og hukommelse, at der kan være to andre elementer i spil:

1. Vi mennesker ser meget mere, end vi tror eller opfatter bevidst. Vi har et perifert syn, som fanger indtryk fra 180 grader foran os, og hjernen kan sagtens bearbejde indtryk fra vores perifere syn, uden at de når op over vores bevidsthedstærskel. Tia Hansen mener, at vi måske aflæser små signaler omkring os, som vi til sidst fortolker og reagerer på.
   
2. En anden forklaring er måske endnu mere sandsynlig. Den går på, at vi mennesker hele tiden leder efter mening, så vi kan danne os erfaringer, som vi kan bruge senere i livet. Men den vigtige evne til at finde mening og sammenhænge kan også spille os et puds, for vi har det med især at huske det, der giver mening. Det andet glemmer vi igen. Vi husker altså bedre de gange, hvor det virkede, som vi virkelig kunne mærke noget og glemmer alle de gange, hvor fornemmelsen ikke holdt stik. Tia Hansen giver et eksempel:

Du glemmer alle de gange, hvor du tog fejl

»Hvis du tænker flygtigt på din mor, uden at hun ringer, så husker du ikke bagefter, at du har tænkt på hende. Men hvis hun ringer et minut efter, husker du det og tænker, ’wauv, jeg fornemmede det jo på forhånd!’ Da du har glemt de tusindvis af gange gennem livet, hvor du har tænkt på hende, uden hun ringede, så justerer de ikke dit indtryk af, at du lige har oplevet forudseenhed.«

»Tilsvarende må gælde for folk, der har en fornemmelse af at blive kigget på og så ser sig omkring for at tjekke. 117 gange er der ikke nogen, men den ene gang, hvor der rent faktisk er nogen, der kigger, er den, man lægger mærke til, og den eneste, man bagefter kan huske,« siger Tia Hansen, ph.d., lektor i psykologi på Institut for Kommunikation ved Aalborg Universitet.

Stor individuel forskel på, om vi tror, vi har forudset noget

Tia Hansen tvivler stærkt på, at oplevelserne har noget med en sjette sans at gøre. Måske er det nærmere intuition – altså evnen til at ubevidst at opfange signaler – som alle principielt kan bruge. Dog vil nogle mennesker sandsynligvis være mere tilbøjelige end andre til at bide mærke i oplevelsen af at have mærket nogen se på sig eller at have forudset sådan en hændelse.

»At fortolke tingene som forudbestemt varierer med, hvor kritiske vi er og hvor plausible vi synes, sådan nogle forklaringer er i det hele taget. Det er der stor individuel forskel på,« mener Tia Hansen.

Det er ikke kun mennesker, som kan overfortolke, hvad der sker omkring os. Se f.eks. denne hund, der føler sig truet af et farligt væsen, der nærmer sig fra venstre. Mon ikke det er en trussel, som en rationel tanke eller to ville have lagt død? (Video: 100emokids / Youtube)

Har dyr anderledes fornemmelser end mennesker?

Spørgsmålet er så, om dyr er et stadie foran os mennesker. Kan eksempelvis hunde mærke, når vi kigger på dem?

Nej, mener professor Jan Ladewig fra Københavns Universitet. Han er helt enig med Tia Hansen i, at det handler om, at mennesket efterrationaliserer og lægger sine egne fortolkninger ind, også når det kommer til dyrenes adfærd.

»Hvis du gik en tur på Hovedbanegården og kiggede folk i nakken, hvor mange ville så vende sig om og kigge på dig? Nogle ville nok, men flertallet ville jo ikke. Jeg kan ikke se, at det skulle være forskelligt fra dyr.«

»Jeg tror heller ikke på, at forklaringen er noget telepatisk eller elektromagnetisk eller sådan noget. Det er i hvert fald aldrig bevist hos dyr, og jeg tror heller ikke hos mennesker,« siger Jan Ladewig, professor emeritus ved KU’s Institut for Produktionsdyr og Heste.

Vi er faktisk særligt opmærksomme på folks blikke

Jan Ladewig påpeger dog, at vi måske lægger særligt mærke til et blik i vores retning, fordi alle dyr er opmærksomme på potentielle farer. Og hvis et rovdyr kigger på én, kan det være tegn på et forestående angreb.

»Det har en enormt stor overlevelsesværdi at lægge mærke til øjne rettet mod os, og derfor lægger vi nok mere mærke til dem end andre ting, der peger mod os. På den måde minder dyr og mennesker nok om hinanden,« siger Jan Ladewig.

Vi håber, at det var svar, der var til at få øje på. Anne Moustgaard får som tak for sit fine spørgsmål en Videnskab.dk-T-shirt med en rumhjelmsprydet abe, der ser ud, som om den ved, at nogen kigger på den.

Også tak til Tia Hansen og Jan Ladewig for at have kastet deres skarpe blikke på emnet.

Hvis du selv har et spørgsmål om alt mellem og jord, kan du stille det til Spørg Videnskaben på sv@videnskab.dk. Du kan også gå på jagt efter tidligere spørgsmål og svar i Spørg Videnskabens arkiver.