Hvorfor får man hovedpine?

Spændinger i nakken, trykken for tindingerne og borende smerter, der dunker i takt med pulsen. Hvis det lyder bekendt, er det nok, fordi de fleste af os har prøvet det: hovedpine.

Hovedpinen kommer typisk snigende, når vi har haft for travlt, sovet for lidt, har drukket for meget aftenen før eller måske har glemt at spise og drikke i dagens løb.

Men hvordan kan det egentlig være? Det har en af vores læsere Anders Sonesson tænkt over.

»Jeg undrer mig meget over, hvad der sker inde i hovedet. Hvorfor får man hovedpine?« spørger han.

En anden læser, Christian Bødstrup, vil gerne vide, hvorfor smerten ikke altid sidder samme sted.

»Jeg har længe undret mig over, hvorfor min hovedpine sommetider sidder bagest i hovedet, og hvorfor den andre gange sidder i panden?« spørger han.

Nervetråde i hjernen registrerer smerten

Videnskab.dk sender hovedpinen videre til ph.d. og speciallæge Helge Kasch fra Hovedpineklinikken og Dansk Smerteforskningscenter, Neurologisk afdeling på Aarhus Universitetshospital, der forsker inden for områderne nakkesmerte og hovedpine.

Han forklarer, at smerteimpulserne ikke kommer direkte fra hjernevævet, fordi hjernevævet faktisk ikke selv har nerveceller, der kan registrere smerte. Derimod findes der smerteførende nervetråde langs de store blodkar i hjernen.

Hovedpine kommer, når disse nervetråde langs de store blodkar og langs hjernens hindesystem aktiveres, udvides eller irriteres af forskellige grunde.

Det er én bestemt såkaldt kranie nerve 'Trigeminus nerven', der alene står for forsyningen af smertetråde i hjernen og hjernens hinde-systemer - den samme nerve, som også registrerer smerte og for eksempel berøring i ansigtet og panden.

Når smerterne kan føles, som om de nogle gange ligger i panden og andre gange i baghovedet, skyldes det, at smerterne følger den måde, blodkarrene ligger fordelt i hjernen.

Men faktisk er hjernen meget mindre præcis til at registrere, hvor det præcis gør ondt henne sammenlignet med for eksempel fingrene. Hvis man stikker en nål i en fingerspids, kan man skelne inden for få millimeter, hvor der stikkes, men det er noget andet, når det gælder hovedpine.

Hovedpine kan skyldes stress og søvnmangel

Der findes hovedpiner, som skyldes ydre årsager, for eksempel forhøjet blodtryk, lavt blodsukker eller hovedpine ved infektion og feber.

Migrænens mysterier har også været under lup, og man ved, at madvarer som chokolade, citrusfrugter, ost og rødvin kan udløse anfald hos nogle patienter, mens andre mennesker spiser den slags fødevarer uden at få problemer.

Man har undersøgt de hvide blodceller hos patienter med migræne, udløst af fødevarer, og der er ikke et øget antal hvide blodlegemener som ved en klassisk allergisk reaktion.

Artiklen fortsætter efter afstemningsboksen

Man ved desuden, at stress og søvnmangel har en betydning. Og har man et stort medicinforbrug, dårlige arbejdsstillinger eller et dårligt indeklima, kan det også godt være med til at udløse spændingshovedpine eller migræne.

Men derudover kender man ikke til deciderede faktorer i omgivelserne, der i sig selv giver problemer i dag, mener Helge Kasch.

Mange forskellige slags hovedpiner

Hovedpine kan føles meget forskelligt, afhængigt af hvilken type hovedpine der er tale om.

Hovedpine kan være en sygdom i sig selv som for eksempel migræne eller spændingshovedpine. Det er de typer, man ifølge Helge Kasch kalder ’de primære hovedpiner’, fordi de foregår inde i selve hovedet.

Men hovedpine kan også være et symptom på en anden sygdom eller tilstand, for eksempel ørepine, tandpine, bihulebetændelse eller problemer med øjnene. Det kan give smerter, der minder om hovedpine, fordi der også løber smertetråde op til hovedet fra ørerne, tænderne og øjnene. Den type hovedpine kalder man 'de sekundære hovedpiner’, fortæller Helge Kasch.

»Når man taler om hovedpine, er der altså ikke altid tale om de samme typer af hovedpine. Der findes mange forskellige slags hovedpiner. Kunsten er så at finde ud af, hvilken karakter hovedpinen har.«

Migræne og spændingshovedpine er de mest udbredte

Og det er ikke altid nemt. Der findes nemlig omkring 8-10 forskellige typer af de primære hovedpiner og måske 950-1.000 sekundære typer, oplyser han.

»Man finder dem ved at høre sygehistorien og se på kendetegnene. Med de sekundære hovedpiner er smerten ofte situationsbestemt. Nogle patienter får eksempelvis hovedpine i forbindelse med dialysebehandling for dårlige nyrer. Og i forbindelse med forhøjet blodtryk hænger hovedpinen typisk sammen med anstrengelse,« fortæller Helge Kasch.

Han forklarer, at der er stort set lige mange af de primære og sekundære hovedpiner, som florerer blandt befolkningen, men de mest almindelige typer hovedpine er de to primære hovedpinetyper: Migræne og spændingshovedpine. (Se boks under artiklen)

Hovedpine rammer oftere kvinder end mænd

Ifølge Helge Kasch er det heller ikke altid til at forudse, hvem hovedpinen rammer.

Spændingshovedpine er nogenlunde ligeligt fordelt mellem kønnene, mens migræne derimod rammer flere kvinder end mænd.

»Det skyldes hormoner. Vi ved, at østrogen betyder noget for udviklingen af migræne - hormonel migræne under menstruationer skyldes for eksempel en ændring i hormonstatus. Mænd har ikke på samme måde variation i deres hormoner, og derfor er der færre mænd, der lider af migræne,« forklarer Helge Kasch.

Til gengæld findes der noget, der hedder ’Hortons klyngehovedpine’, hvor 2 ud af 3 ramte er mænd.

»Klyngehovedpine er en meget voldsom form for hovedpine. I USA kaldes den også ’suicide headache’ (’selvmordshovedpinen’), fordi den kan få folk til at springe ud af vinduet af smerte. Det enkelte hovedpineanfald varer typisk fra 30-90 minutter, men der kan være flere anfald i døgnet, og for nogle kan klyngerne kan vare op til en måned. Og nogle få har faktisk kronisk klyngehovedpine, det vil sige, der ikke går en måned, hvor de ikke har det.«

Klyngehovedpine kan lindres med medicin og ilt-behandling, og man kan give forebyggende behandlinger op til anfaldene, men smerten føles ulideligt borende og jagende og kan være svær at holde ud.

Børn kan også få hovedpine

Voksne har som regel oftere hovedpine end børn. Men børn kan også have hovedpine, og tilmed migræne.

»Børnemigræne kan være svær at finde ud af. Når man interviewer voksne hovedpinepatienter, mener nogle af dem, at de nok har haft hovedpine helt tilbage fra i børnehaven, som dengang måske er blevet tolket som svimmelhed, ondt i maven og kvalme. Og i takt med, at hjernen udvikles, kommer smerterne til at minde mere om migræne,« siger Helge Kasch.

Det hænger sammen med, at hjernen først modnes i løbet af den tidlige pubertet, og først deromkring kan børn i højere grad give udtryk for smerter. Ved småbørn kan smerterne derimod komme til udtryk ved, at de sover uroligt eller ser utilpasse ud.

»Men det kræver, at nervesystemet har en vis udvikling, før man kan registrere hovedpine.«

Det er ikke farligt at have hovedpine

Generelt er det ikke farligt at have hovedpine, beroliger Helge Kasch. Hovedpine er kun meget sjældent et tegn på en alvorlig sygdom.

»Folk kan være bange for, om det skyldes en knude i hjernen, men det er sjældent, at hovedpine skyldes noget alvorligt. Men hvis man oplever en tiltagende og usædvanlig hovedpine, og hvis andre symptomer som feber, lammelser, talebesvær eller synsforstyrrelser opstår sammen med hovedpinen, bør man tale med sin læge om det,« siger han.

Kun lægen kan pege på den rigtige behandling

Behandling af hovedpine kan godt være svært, og i nogle tilfælde kan man ikke fjerne hovedpinen helt.

Nogle patienter kan have gavn af øget fysisk aktivitet og motion, mens andre har brug for hvile og afspænding. Men hvis der er tale om hyppige hovedpiner, og man for eksempel er nødt til at sygemelde sig ofte, skal man gøre noget ved det.

»Det kan være, man skal lave øvelser med en fysioterapeut eller have medicin, hvis man sover dårligt. Men det kræver nogle gange en professionel vurdering fra ens praktiserende læge eller eventuelt en neurologisk speciallæge. Man kan nemlig godt have flere forskellige typer hovedpine på forskellige tidspunkter og derfor have brug for forskellige typer behandling,« siger Helge Kasch.

Videnskab.dk takker ham for de opklarende svar. Og tak, til læserne for de gode spørgsmål – der er en T-shirt på vej til jer begge.

Hvis du brænder inde med et spørgsmål af den ene eller den anden slags, så tøv ikke med at tippe os hos Spørg Videnskaben på sv@videnskab.dk eller via formularen videnskab.dk/sv.