Apostlen Peter stod en dag på et tag. Han var færdig med at bede og skulle nu finde noget at spise.
Så faldt en stor dug ned fra himlen. På dugen var alle slags dyr, krybdyr og fugle afbildet. En stemme sagde: »Rejs dig, slagt, og spis!«
Denne episode er beskrevet i Apostlenes Gerninger, og den er grunden til, at kristne ikke har regler for, hvad de må spise, fremgår det af en artikel i tidsskriftet Kirke og kultur.
Der er tale om et opgør med spisereglerne i Det Gamle Testamente, som forbød svinekød, kød tilberedt i mælk og retter lavet af blodet fra slagtedyr, skriver Anne Katrine de Hemmer Gudme i artiklen.
Ønsker regler for, hvad og hvornår de må spise
Ikke desto mindre ønsker en del kristne i dag at have regler for, hvad og hvornår de må spise, for det giver mulighed for at praktisere religion på en tæt og konkret måde, mener Anne Katrine de Hemmer Gudme.
Både katolikker, ortodokse kristne og muslimer faster. Ikke at spise giver renselse, styrke og ro, ifølge disse trosretninger.
Protestanterne har ingen regler. Er det på grund af en dug med dyr på?
»Nej, den tekst er misforstået,« siger Anders Runesson, som leder Det Teologiske Fakultet ved Universitetet i Oslo og er professor i Det Nye Testamente.
På Jesus' tid var svinekød ikke tilladt
Vi skal helt tilbage til tiden umiddelbart efter Jesus' død. I kristendommens tidlige historie var tilhængerne jøder, ligesom Jesus selv, og de fulgte jødedommens spiseregler.
»Derfor er det paradoksalt, at vi fejrer jøden Jesus' fødselsdag ved at spise svinekød,« siger Anders Runesson.
I den jødiske religion var svinekød og retter lavet af blodet fra slagtedyr ikke tilladt. Fisk med skaller og finner var tilladt, men ikke rejer og skaldyr.
LÆS OGSÅ: Jødedom, kristendom og islam udgør én stor fletning
Så kommer episoden med dugen og Peter. Det handler ikke om dyr og mad, men var et billede på, at ikke-jøder kunne tilslutte sig Jesus-bevægelsen, ifølge Anders Runesson.
For der kom efterhånden flere med græsk og romersk tro og forskellige baggrunde, som gerne ville være med.
Lempede reglerne for nogle
Ved et møde i Jerusalem diskuterede apostlene og andre i bevægelsen, hvordan de skulle håndtere disse nye tilhængere.
»De kom frem til, at ikke-jøderne kunne være med, men at de ikke behøvede at følge alle de jødiske kostregler,« siger Anders Runesson.
Men de ikke-jødiske tilhængere blev alligevel pålagt visse regler. De måtte ikke spise retter lavet af blodet fra slagtedyr, dyr, der var blevet kvalt, eller offerdyr. De jødiske tilhængere fortsatte med deres kostregler.
»Alt det kød, der var til salg på markederne, var offerkød, altså dyr, der var blevet ofret til de græske eller romerske guder. Forbuddet kom i stand, fordi mange troede, at man fik et forhold til guderne, når man spiste dette kød,« fortæller Anders Runesson.
Ville selv bestemme
Efterhånden sluttede flere og flere ikke-jøder sig til bevægelsen.
»Da der var tilstrækkeligt mange af dem, ønskede de selv at definere deres religiøse praksis. De tog afstand fra det jødiske og lavede blandt andet nye regler for kosten,« fortæller Anders Runesson.
Det er også på dette tidspunkt, at de tager søndagen som hviledag og ikke længere lørdag som i jødedommen. Og så blev Jesus-bevægelsen til kristendom.
»Kristendommen som religion startede, da de ikke-jødiske medlemmer af Jesus-bevægelsen for første gang tog tydelig afstand fra jødedommen,« siger Anders Runesson.
LÆS OGSÅ: Naturvidenskab var længe et kristent projekt
Det blev beskrevet for første gang af en biskop i det andet århundrede efter Kristus.
I takt med at kristendommen voksede, blev mere kød tilgængeligt, som var sekulært slagtet, altså ikke ofret til andre guder.
»Så forsvandt behovet for at skelne mellem, hvilke dyr der kan spises, og hvilke der ikke kan spises. Men det var en lang proces,« siger Anders Runesson.
Nyt oprør - på forkert grundlag
Med den katolske kirkes fremmarch opstod nye regler. Det blev forbudt at spise kød om fredagen, og man skulle faste til bestemte tider.
I 1500-tallet kom Martin Luther og reformationen. I Europa tog mange lande afstand fra den katolske kirke og konverterede til protestantismen.
Og så blev der frit lejde med maden. Ændringerne skyldes deres fejlfortolkning af Paulus, ifølge Anders Runesson.
»De tolkede Paulus, som at han tog afstand fra alt jødisk. Så brugte de, hvad de mente var Paulus' retorik mod jøderne, men nu mod katolikkerne. På den måde kunne de - med støtte i Bibelen - argumentere for at tage afstand fra alt det katolske.«
Protestanterne ønskede selv at definere deres religiøse liv og hverdag. Dermed forsvandt katolske madmæssige påbud.
»Det handlede meget om at frigøre sig fra den katolske kirkes magt, men også med en række forskellige strategier om at få adgang til kirkens rigdomme,« siger Anders Runesson.
Han tilføjer, at der er forskel på protestanter. Nogle protestanter faster stadig før højtiderne. Andre har holdt fast i de gamle spiseregler.
Kristne, der ikke spiser svinekød
Tor Tjeransen får sig er godt grin af citatet fra Apostlenes Gerninger om at slagte og spise alverdens dyr.
»Det er helt sikkert rigtigt, at denne historie og tekst er blevet brugt af kristne som begrundelse for at spise alle slags dyr, men det handler faktisk om noget helt andet,« siger Tor Tjeransen, som er leder af afdelingen for mission, medier og religionsfrihed i Adventistkirken.
Han er enig med Anders Runesson i tolkningen af dugen og dyrene i, at det handlede om kontakt med mennesker af anden tro.
»De fik kun pådraget sig de absolut mest nødvendige spiseregler - ikke at spise offerkød, kvalte, altså selvdøde dyr, og mad lavet at blodet fra slagtedyr,« siger Tor Tjeransen.
LÆS OGSÅ: Norsk mad var fyldt med krydderier i middelalderen
Omfortolkede Bibelens ord
I dag er det kun mad lavet af blod, der er tilbage i den moderne kost. Men for adventisterne gælder påbuddene fra Det Gamle Testamente stadig.
I 3. Mosebog, vers 11 står der: »Af alle dyr på Jorden må I spise følgende: Alle, som har spaltede hove og kløft i hovene, og som tygger drøv, må I spise.«
I praksis betyder det ko, får og ged - hvilket er tilladt for adventister i dag. Derudover spiser de kylling, men ikke svinekød.
Hvor andre kristne grupper har omfortolket Bibelens ord, så de passer til det moderne samfund, holder adventisterne fast i de tidlige spiseregler.
»Hele bogen hænger sammen. Vi holder os til påbuddene i Det Gamle Testamente, så længe det ikke udtrykkeligt står i Det Nye Testamente, at vi skal se bort fra dem,« siger Tor Tjeransen.
Det allerførste kostråd
Han er ikke fremmed for, at rådene blev givet på et tidspunkt, hvor nogle dyr var urene, men at tingene har ændret sig i dag.
»Vi har ikke brugt meget energi på at udforske netop det landskab. For os er det et budskab fra Gud, og vi tror, det er godt, selvom vi måske ikke ved alt om begrundelsen for det.«
Men adventisterne er gået endnu længere. De fleste af dem spiser slet ikke kød.
Og her kommer endnu et bibelcitat. For i 1. Mosebog står der skrevet: Og Gud sagde: »Nu giver jeg jer alle planter, der sætter frø, på hele jorden og alle træer, der bærer frugt med kerne. Dem skal I have til føde«.
Det var først efter syndfloden, da alt det grønne på Jorden blev ødelagt, at folk fik lov til at spise kød, ifølge Tor Tjeransen.
»Vi vælger den bedste mad. Og da vi så de seneste kostråd med en advarsel mod rødt kød og en anbefaling om mere plantebaseret mad, sagde vi, at sådan har vi jo spist i 150 år,« siger Tor Tjeransen.
Begrundelsen for vegetarisme er vokset gennem årene, fra Guds ord til dyrevelfærd til et sundhedsperspektiv.
»Adventister lever i gennemsnit 10 år længere end andre. Det er vist i studier,« siger Tor Tjeransen.
Desuden er klima blevet en vigtig grund til at holde sig fra kød.
»Det handler om respekt for det, Gud har skabt,« slutter Tor Tjeransen.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
LÆS OGSÅ: Hvad er godt ved at spise svinekød?
LÆS OGSÅ: »Religion kan have større effekt på vores helbred, end vi har troet«
LÆS OGSÅ: Hvad ville Jesus spise? Guddommeligt inspirerede kogebøger er en ny trend
