Ældre danske patienter holder fast i deres almene lægepraksis, og det er positivt
At gå til lægen hos sundhedspersonale, der kender en, er forbundet med reduceret forbrug af sundhedsydelser og lavere risiko for hospitalsindlæggelse og død.
At gå til lægen hos sundhedspersonale, der kender en, er forbundet med reduceret forbrug af sundhedsydelser og lavere risiko for hospitalsindlæggelse og død.

Vi bliver ældre og ældre. Det skaber flere sundhedsudfordringer og medicinske behov. Og det gør det afgørende at bruge pengene så effektivt som muligt.
En lovende tilgang kan være at sikre vedvarende kontinuitet i almen praksis. Et velkendt ansigt skaber ikke blot tryghed, når man skal tale om sygdom og livet. Det kan være af stor betydning, om man bliver set af sundspersonale, der kender én eller ej.
I det første studie af kontinuitet over en længere årrække fra dansk almen praksis viser vi, at ældre patienter holder fast i deres almene lægepraksis i mange år.
Denne viden er af stor betydning, fordi det tidligere er blevet vist, at kontinuitet i almen praksis er forbundet med reduceret risiko for hospitalsindlæggelse og nedsat dødelighed.
Ældre voksne har ofte flere helbredsproblemer og deraf følgende behov for hyppige besøg i almen praksis.
Men når man har en fast almen praksis, hvor personalet kender en godt, kan det medføre, at man bruger færre sundhedsydelser, har mindre risiko for at blive indlagt på hospitalet eller dø.
Med det frie praksisvalg i Danmark, er det derfor vigtigt at undersøge, om ældre patienter holder fast i deres almene praksis.
Vi kunne herved fastslå, hvor længe den enkelte borger var tilknyttet sin almene lægepraksis, og hvor mange skift den enkelte havde mellem almene praksis i perioden. Resultaterne var både overraskende og meget positive.
I løbet af de 15 år viste det sig, at hele 39 procent af de ældre danskere ikke skiftede læge. Blandt de resterende 61 procent havde størstedelen kun ét eller to lægeskift. Faktisk skiftede færre end 5 procent af patienterne læge flere end tre gange.
Det indikerer, at dansk almen praksis formår at levere en høj grad af praksiskontinuitet til deres ældre patienter. Endnu mere interessant er det, at patienternes gennemsnitlige tilknytningstid i praksis var hele 9,5 år.
Dette studie er enestående som verdens største og længstvarende undersøgelse af sin art. Tidligere studier har været begrænsede af relativt lave deltagerantal på få tusinde eller korte opfølgningsperioder.
Det store deltagerantal og den lange tidsramme i denne undersøgelse er ofte kun mulige i lande med en veludviklet sundhedsinfrastruktur, som Danmark, hvor store anonymiserede datamængder vedrørende befolkningen vedligeholdes og er tilgængelige for forskning.
Dansk almen praksis adskiller sig fra mange andre lande ved, at både læger, sygeplejersker og sekretærer følger patienterne. Det er eksempelvis meget almindeligt at få taget blodprøver, hjertediagram og målt blodtryk ved en sygeplejerske for efterfølgende at komme til lægen og få taget stilling til prøvesvar og lagt en plan.
Denne model, hvor man behandles af et praksisteam, som ofte samarbejder, giver patienterne en værdifuld praksiskontinuitet, hvor information og viden i praksis deles til trods for udfordringer med lægemangel.
Her udnyttes alle sundhedsprofessionelles kompetencer til at give patienterne sammenhængende forløb og kontrol af kronisk sygdom.
Viden kan også nemt deles, selvom enkelte medarbejdere skiftes ud, da patientkendskab er registreret i den enkelte praksis’ patientsystem og opleves som en fælles opgave, der ikke hviler på én enkelt læge.
Resultaterne af vores undersøgelse bekræfter, at dansk almen praksis leverer en høj grad af praksiskontinuitet til deres ældre patienter. Og en fast almen praksis er som nævnt forbundet med reduceret forbrug af sundhedsydelser samt lavere risiko for hospitalsindlæggelse og død.
Så næste gang du besøger din almene lægepraksis, så husk at værdsætte den kontinuitet, som I har opbygget. Den er mere værd, end du tror!