Hvor gode er vi til at behandle brystkræft i Danmark?

Enkeltsager om kræftbehandling rammer os lige i hjertet.

Journalist Ditte Giese fik konstateret brystkræft i 2021 og døde i januar 2026. For nylig beskrev hun sin oplevelse af at blive tilbudt »gammeldags kemo« fra 1985 og selv måtte crowdfunde til medicin, som er standard i andre lande. Det fik debatten til at blusse op igen.

Er det danske sundhedsvæsen ved at sakke bagud?

Spørger man kræftforsker Stig Egil Bojesen, er svaret dog ikke entydigt sort/hvidt.

Zoomer man ud fra de tragiske enkeltsager og kigger på statistikken, tegner der sig et billede af et sundhedsvæsen, der faktisk præsterer i verdensklasse, men som er udfordret af biologi og benhård økonomi.

»Siden 1995 er dødeligheden af brystkræft faktisk halveret i Danmark. Det er et fantastisk sundhedsvæsen, vi har, hvad det angår,« forklarer Stig Egil Bojesen, der er klinisk professor ved Københavns Universitet.

Paradokset med brystkræft

En vigtig nuance i debatten er, at brystkræft dækker over mange forskellige sygdomme. Mens fremskredne stadier er svære at behandle, ser billedet helt anderledes ud for den store gruppe af kvinder, hvor kræften opdages tidligt.

Et dansk studie fra 2025, viser blandt andet, at kvinder med tidlig, ikke-spredt brystkræft og en lav risikoprofil (såkaldt PSI 1) faktisk har en lavere dødelighed end baggrundsbefolkningen.

Ifølge Stig Egil Bojesen skyldes den opsigtsvækkende prognose en kombination af en effektiv behandling og det fænomen, man kan kalde ‘the healthy user effect’.

Kort fortalt handler det om, at de kvinder, der bliver diagnosticeret tidligt gennem screening og hurtigt kommer i behandling, ofte i forvejen er ressourcestærke og lever sundere end gennemsnittet.

»Det er, populært sagt, velhavende kvinder, som får konstateret brystkræft tidligt. De har generelt et supergodt helbred fra starten,« forklarer han.

Når sygdommen samtidig opdages tidligt, og behandlingen sættes hurtigt ind gennem de danske kræftpakker og kirurgi, betyder det, at mange kvinder ikke blot overlever, men klarer sig mindst lige så godt som deres jævnaldrende uden kræft.

Danmark vs. Europa

Når man læser om enkeltsager i pressen, kan man let få det indtryk, at Danmark halter langt bagefter vores nabolande. Ser man på tallene, er virkeligheden mere kompleks: Vi er blandt de bedste til at behandle kræft, men vi er også blandt de folkefærd, der oftest bliver syge.

Den seneste opgørelse fra EU-Kommissionen viser, at danske kvinder har den tredje højeste forekomst af brystkræft i EU.

Bag tallet gemmer der sig dog flere nuancer. For det første er det danske sundhedsvæsen generelt dygtigt til at opdage sygdomme tidligt, hvilket betyder, at flere tilfælde bliver registreret, end man ser i lande, hvor diagnosticeringen er mindre omfattende. Det forklarer Niels Kroman, cheflæge i Kræftens Bekæmpelse, til Politiken.

Samtidig ligger Danmark en smule højere end Sverige, selvom svenske kvinder deltager mere aktivt i screeningsprogrammer end danske, og allerede fra 40-års alderen imod 50-årsalderen i Danmark. Det kan virke paradoksalt, men ifølge Stig Egil Bojesen er forskellen relativt lille, og man kender endnu ikke den præcise forklaring.

»Vi ved ikke præcist, hvorfor Danmark ligger lidt over Sverige. En mulig forklaring kan være, at danske kvinder i gennemsnit drikker mere alkohol, som er en kendt risikofaktor for brystkræft,« siger han.

Det høje antal konstaterede syge smitter naturligt af på dødsstatistikken, hvor Danmark ligger på en sjetteplads i EU over brystkræftrelaterede dødsfald. Men dødelighedstallene fortæller ikke nødvendigvis hele historien om kvaliteten af lægernes arbejde på hospitalerne.

For at vurdere behandlingen er det mere retvisende at se på overlevelsen - altså hvor mange der stadig er i live fem år efter diagnosen. Her har Danmark historisk haltet bagefter Sverige, men hullet er næsten lukket.

I dag er 91,2 procent af de danske kvinder i live fem år efter diagnosen, hvilket er meget tæt på de svenske kvinders 92,9 procent.

»Forskel i dødelighed skyldes ikke længere hospitalets indsats. Patient for patient får kvinder samme gode behandling i de nordiske lande,« forklarer Niels Kroman til Politiken.

Når Danmark stadig ligger en smule under Sverige, skyldes det, ifølge Niels Kroman, primært livsstilsfaktorer som alkohol og tobak, og at danske kvinder deltager lidt mindre i screeningsprogrammerne.

Specialiserede brystkræftcentre

Når diagnosen er stillet, er operation ofte næste skridt for at fjerne kræftvævet. Nogle får kemoterapi, antistoffer eller immunterapi forud for operation.

Her er der sket en markant udvikling i det danske sundhedsvæsen, hvor behandlingen i dag er samlet på færre, højt specialiserede brystkræftcentre.

Ifølge Stig Egil Bojesen har denne centralisering af indsatsen haft en enorm effekt:

»Det har givet et voldsomt kvalitetsløft gennem hele processen fra diagnostik, kirurgi, bestråling, onkologisk behandling (specialiseret medicinsk kræftbehandling, red.) og antihormonel behandling.«

Samtidig med at kirurgerne er blevet mere specialiserede, har selve tilgangen til operationen ændret sig. Hvor man tidligere ofte opererede meget omfattende, arbejder forskningen i dag på at gøre indgrebene så skånsomme som muligt.

Målet er at undgå de store, voldsomme operationer, der kan efterlade kvinderne med mén i mange år, men uden at gå på kompromis med sikkerheden.

Sparer Danmark på medicinen?

Efter operationen skal onkologernes medicinske behandling - strålebehandling, måske kemo og den øvrige medicinske efterbehandling som antistof-, antihormonbehandling og immunterapi - nedsætte risikoen for, at brystkræften vender tilbage.

I den offentlige debat er en central del af kritikken af behandlingen af brystkræft gået på, at Danmark sparer på dyr medicin sammenlignet med vores nabolande.

En opgørelse fra OECD fra 2018 viser dog, at Danmark faktisk lå på en femteplads i forhold til udgifter per indbygger, når det gælder kræftmedicin - foran både Norge og Sverige.

Det er indkøbsorganisationen Amgros, der på vegne af Danske Regioner køber medicin ind til hospitalerne. I 2025 indkøbte de lægemidler for 10,3 milliarder kroner til brug på de danske sygehuse.

Det er dog svært at sammenligne medicinudgifter direkte mellem lande. Sundhedsvæsenerne er organiseret forskelligt, og derfor findes der ikke én samlet og helt præcis opgørelse, som viser, hvilke lande der bruger mest på for eksempel brystkræftmedicin.

Ser man i stedet på, hvor ofte de danske myndigheder siger ja til ny kræftmedicin, ligner Danmark i høj grad vores nabolande.

Ifølge Danske Regioner blev der fra 2021 til juni 2025 vurderet 78 nye kræftlægemidler i Danmark. Heraf blev 51 anbefalet til brug. I Norge blev 52 nye præparater godkendt i samme periode.

Debatten om brystkræftbehandling i Danmark viser, hvor svært det er at forene to sandheder på én gang: Statistikken peger på et sundhedsvæsen i topklasse, mens enkeltsager afslører de huller og dilemmaer, som stadig findes i systemet.

»Jeg bliver ked af, når jeg uimodsagt hører fra patienter, at de synes, at vores behandling er ringe. Det er den fagligt set ikke. Men vi kommer aldrig i mål. Vi kan altid forbedre indsatsen. Og det skal vi«, siger Niels Kroman til Politiken.

Videnskab.dk bringer inden længe en opfølgende artikel, hvor vi dykker ned i årsagerne til, at Danmark har den tredje højeste forekomst af brystkræft i EU. Du kan tilmelde dig Videnskab.dk's gratis nyhedsbrev, hvis du vil modtage artiklen direkte i din indbakke.