Du hører en summen. Det kilder let, når småbitte ben kravler på din hud, og pludselig mærker du den nivende følelse af hvepsens gift, der siver ind i din krop.
Tager du det i stiv arm? Eller er du en af dem, der slet ikke kan være i dig selv af den brændende fornemmelse?
Vi er tilsyneladende ikke ens – heller ikke når det kommer til smerte. Og det har fået en af vores læsere, Oscar Hjuler, til at tænke.
»Jeg har et spørgsmål til jer, der VIRKELIG har plaget mig det sidste stykke tid. Og det er: Hvordan kan det være, at nogle personer føler mere fysisk smerte en andre ved for eksempel en situation, hvor man bliver stukket af en bi eller skåret af en kniv...?«
Videnskab.dk ønsker ikke, at Oscar skal plages mere end højst nødvendigt, og derfor har vi fået fat i professor på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og centerleder for Center for Neuroplasticity and Pain (CNAP) på Aalborg Universitet, Thomas Graven-Nielsen.
LÆS OGSÅ: Rødhårede reagerer anderledes på smerte
Smerte er en forsvarsmekanisme
For rigtigt at forstå, hvorfor to mennesker kan føle smerte forskelligt, tager vi den lige helt tilbage til, hvad smerte egentlig er for en størrelse.
Det er både ret kompliceret og ganske simpelt.
»Smerter er smerter, når du oplever dem som smerter, og den oplevelse sker i hjernen,« er Thomas Graven-Nielsens korte forklaring.
Ifølge professoren sidder der smerte-receptorer i huden, musklerne og leddene, som kan sende signaler til hjernen, hvis der sker potentielle skader på kroppen.
»Det klassiske eksempel er, hvis man kommer til at holde hånden på en kogeplade. Så trækker man helt reflektorisk armen væk for at undgå smerten og skaden, der kan ske. Vi føler simpelthen smerte, for at vi kan beskytte os selv,« siger Thomas Graven-Nielsen.
LÆS OGSÅ: Hvorfor føler vi smerte?
Forskellen handler ikke (bare) om køn
Men er der så virkelig forskel på, hvor meget smerte vi føler, eller skriger nogle bare højere end andre, når det gør ondt?
»Det er et faktum, at der er stor forskel på, hvor meget smerte forskellige mennesker føler,« slår Thomas Graven-Nielsen fast.
»Der er masser af studier, der kigger på forskellen på den smerte, kvinder og mænd føler. Men når man ser på køn, er der mange andre faktorer i spil, der kan forklare eventuelle forskelle. Og hvis man nu bare tager ti raske kvinder i samme aldersgruppe, er der stadig store forskelle i smertetærskel, så der er ingen rigtig god forklaring på det,« siger Thomas Graven-Nielsen.
LÆS OGSÅ: Ny opdagelse piller ved fundamental forståelse af smerte
Smerte er betinget af mange faktorer
Spørgsmålet er altså komplekst og uden entydige forklaringer. Av, den gjorde ondt.
Men graver man lidt dybere i forskerens viden, viser det sig dog, at man godt kan pege på bestemte faktorer, der kan spille ind på de varierende smertetærskler.
Faktisk er der en »hel portefølje« af forskelle mellem mennesker, der kan være med til at forklare forskellen på, hvor længe vi kan blive nevet, før vi må sige stop. Smerte er nemlig betinget af rigtig mange faktorer.
Hvordan faktorerne præcis skal vægtes, er dog svært at sige med sikkerhed, mener Thomas Graven-Nielsen.
LÆS OGSÅ: Derfor oplever enæggede tvillinger smerte forskelligt
Biologi og psykologi spiller begge en rolle
Et oplagt sted at starte er de biologiske forskelle mellem mennesker. Forskning peger nemlig på, at vi helt fra fødslen har forskellige smertetærskler.
»Man ved, at der er nogle forskelle i smertesensitivitet, der kan være genetisk bestemte. Men selv om du har en genetisk afstamning, der siger, at du er meget smertesensitiv, så er det ikke sikkert, at det slår igennem,« forklarer Thomas Graven-Nielsen.
Ifølge ham viser studier, at der kan være forskelle i smertesensitivitet alt efter, om du har oplevet en kraftig smerte tidligere i livet eller ej.
Men det er ikke så simpelt, at du automatisk føler mindre smerte, hvis du har været igennem noget, der virkelig gjorde naller tidligere.
»Noget i smertesystemet bliver ændret, når man har haft smerter tidligere, men hvordan man håndterer smerter, populært sagt 'coping-strategier', er også vigtigt. Det handler blandt andet om miljø. Hvordan håndterer ens omgivelser smerterne? Ser man det som noget slemt noget, eller er det ikke noget slemt noget? Og så handler det om, hvilken relation man sætter det i. Smerter betyder jo noget i en sammenhæng og noget andet i en anden sammenhæng,« siger Thomas Graven-Nielsen.
Det med, at den sammenhæng, man oplever smerten i, gør en forskel, er der nogle ret klare eksempler på.
»Det klassiske eksempel er fødselssmerterne. De gør selvfølgelig ondt, men der er også et positivt aspekt ved fødslen, modsat hvis du falder og brækker benene. Det gør, at du oplever fødselssmerterne anderledes, eller at du tilsidesætter dem,« siger Thomas Graven-Nielsen.
LÆS OGSÅ: Hvad gør mest ondt: En fødsel eller et hårdt spark i skridtet?
Kan man træne sin smertetærskel?
Det store spørgsmål er, om man kan ændre på sin smertegrænse. Thomas Graven-Nielsen kan fortælle, at de faktisk arbejder med det på smerteklinikker for patienter med kroniske smerter.
»Patienterne får trænet nogle håndteringsstrategier, så de bedre kan arbejde udenom eller med deres smerte. Smerten er måske den samme, men man finder ud af, hvordan man kan leve med den på en fornuftig måde,« siger Thomas Graven-Nielsen.
Det er lidt det samme, der sker, når marathonløbere og elitesportsudøvere med tiden lærer at presse deres krop til det yderste, før de rigtigt føler smerten.
»Når man løber eller træner, begynder systemet faktisk at nedregulere smerterne. Der er en mekanisme, der gør, at man får frigivet forskellige substanser, der gør, at man oplever lidt mindre smerte. Så der er også mekanismer, der forsøger at modvirke smerte. Man kunne argumentere for, at kroppen godt ved, at det nogle gange, når man belaster kroppen, ikke nødvendigvis er skadefuldt,« siger Thomas Graven-Nielsen.
LÆS OGSÅ: Morfin eller motion: Hvordan kan man lindre kroniske smerter?
Smerter har mange forklaringer
Du kan altså godt leve med, at det værker lidt, når du er ude at løbe. Til gengæld er det ikke simpelt at forklare forskellen i smertesensitivitet på mennesker, udover at både gener, erfaringer, miljø, situation og forventninger har en betydning.
Vi siger tak til Thomas Graven-Nielsen for de gode svar og til Oscar for et smertende godt spørgsmål. Oscar får en T-shirt sendt sin vej.
Hvis du selv har et lager af spørgsmål, som du mangler videnskabelige forklaringer på, kan du skrive til sv@videnskab.dk, så har også du mulighed for at vinde en T-shirt.
