For nylig havde vi her på redaktionen en nærdødsoplevelse. Eller rettere; vi oplevede, at der i vores umiddelbare nærhed var opdukket en død mår, som til gengæld blev gransket med levende entusiasme.
Måren havde ikke været død længe, og langsomt var den velkendte dødsstivhed, der på latin kaldes rigor mortis, ved at indtræffe.
Det fik os til at spekulere på, hvad der mon forårsager en sådan tilstand. Med andre ord: Hvad er dødsstivhed egentlig?
Vi har derfor sendt spørgsmålet videre til Lene Boel, der er lektor på Retsmedicinsk Institut ved Aarhus Universitet.
»Vi har nogle proteinmolekyler i muskelfibrene, som kaldes actin og myosin, og som er frit forskydelige mod hinanden. Det er forudsætningen for musklernes sammentrækning og dermed bevægelse,« siger Lene Boel.
»For at de kan trække sig sammen, kræver det en konstant energitilførsel til musklerne. Når man dør, og der ikke kommer mere energi ud i musklerne, ophører den fri forskydelighed, og musklerne bliver fikseret i en bestemt stilling,« forklarer hun.
Slappe albueled
Dødsstivheden kommer typisk efter 2-3 timer og er fuldt udviklet efter 8-12 timer. Den starter hos mennesker typisk i kæbeleddet og kommer herefter til de større muskelgrupper. Når forrådnelsen begynder efter et par døgn, forsvinder dødsstivheden igen.
Selv om dødsstivheden er stærk, kan den faktisk godt brydes, hvis den er fuldt udviklet, fortæller Lene Boel.
»Hvis man for eksempel tager albueleddet, vil det føles stift på grund af musklernes ubevægelighed. Men når dødsstivheden er fuldt udviklet, og man så bøjer albuen en gang, forsvinder dødsstivheden, og armen bliver slap igen,« siger hun.
Sker hos alle hvirveldyr
Så rigor mortis forekommer dermed i hvert fald hos mennesket såvel som måren. Men findes det også hos andre slags dyr?
Kurt Buchmann, der er professor i akvatisk patobiologi på Institut for Veterinær Sygdomsbiologi på Københavns Universitet, kan i hvert fald bekræfte, at dødsstivhed også forekommer hos fisk.
\ Fakta
Spørg Videnskaben Classic
Vi genudgiver fra tid til anden populære spørgsmål og svar fra brevkassen Spørg Videnskaben.
Denne artikel blev første gang bragt på Videnskab.dk 7. maj 2010.
»Ja, det kan jeg konfirmere. Det er en vigtig proces med stor betydning, ikke bare for at bestemme dødstidspunktet, men også for fiskeindustrien. Kvaliteten af produktet påvirkes nemlig af rigor mortis-forløbet,« forklarer han.
Jo tidligere man kan få frosset fisken ned, jo bedre.
Kurt Buchmann fortæller, at dødsstivheden kommer relativt hurtigt for fiskene, men at det afhænger af flere forhold, blandt andet temperaturen, og hvilken art der er tale om.
Men hvad så med andre dyregrupper som for eksempel padder, krybdyr, fugle og andre pattedyr udover selvfølgelig mårer og mennesker?
De oplever det også, siger dyrlæge i Zoologisk Have i København, Mads Bertelsen.
»Det er en helt basal mekanisme i musklerne, og det sker hos alle hvirveldyr,« forklarer han.
Hurtigere dødsstivhed efter jagt
Mads Bertelsen fortæller, at der sjældent går mindre end tre timer, før stivheden sætter ind hos dyrene i Zoo. Og størrelsen på dyret er tilsyneladende ikke afgørende.
»Jeg er ikke bekendt med forskning, der dokumenterer forskelle på grund af størrelse. Min fornemmelse er, at det er det samme for store og små dyr,« siger han.
»Det, der nok snarere betyder noget, er, om den har været udmattet. Et dyr, der er blevet jaget rundt, inden det dør, kan få dødsstivhed i løbet af minutter, fordi den har opbrugt sine energireserver. Hvis det derimod er et velnæret dyr, som bliver skudt, mens det står på en mark, vil der gå ret lang tid, fordi dens energilagre er fulde,« siger Mads Bertelsen.
Vi takker de forskellige døds- og dyreeksperter for deres svar. Hvis du selv har et spørgsmål, du gerne vil have besvaret, kan du skrive til Spørg Videnskaben på redaktionen@videnskab.dk eller selv gå på jagt i vores arkiver her.
