Ville nutidens danskere kunne tale med Gorm den Gamle, hvis han tilfældigvis skulle troppe op uden for hoveddøren? Sådan spørger vores sproginteresserede læser Henrik Berg, som har diskuteret sagen med nogle venner og nu søger råd hos Spørg Videnskaben.
Vi sender som altid spørgsmålet videre til en ekspert, som i dette tilfælde er lektor og ph.d. Hans Götzsche fra Center for Lingvistik på Aalborg Universitet. Svaret kommer prompte, og det er ikke opmuntrende læsning, hvis man for eksempel havde en drøm om at diskutere vikingetidens ekspansionspolitik med Gorm den Gamle eller Harald Blåtand.
Gorm den Gamle talte ligesom dagens islændinge
Som om det ikke var nok, at fysikkens love spænder ben; sprogvidenskaben tilbyder heller ingen hjælp.
»Der ville ikke være nogen sandsynlighed for, at en normal dansker ville forstå Gorm den Gamle,« konstaterer Hans Götzsche tørt.
Han forklarer, at dansk talesprog netop har ændret sig radikalt siden de gamle vikingers tid. For 1000 år siden kunne dansk siges at være blot en af flere dialekter af det fællesnordiske sprog, som taltes i hele Norden. Siden da er der sket store ændringer i sproget inden for både grammatikken, ordforrådet og udtalen.
»Den største ændring skete fra cirka år 1000-1500. Siden er der sket noget, men ikke helt så meget som i den første del af årtusindet. Gorm den Gamle talte stort set ligesom islændinge i dag, og dem kan man jo ikke uden videre forstå,« siger Hans Götzsche.
Hvor langt tilbage i tiden kan vi forstå?
\ Fakta
Spørg Videnskaben Classic Fra tid til anden genudgiver vi nogle af de bedste svar fra vores brevkasse Spørg Videnskabens arkiv. Denne artikel blev oprindelig bragt på Videnskab.dk 15. september 2009.
Men Henrik Bergs nysgerrighed slutter ikke her. Han vil også gerne vide, hvor langt tilbage i tiden man skal for at være sikker på at kunne forstå sine forfædre?
»Det kommer selvfølgelig an på, hvem ‘man’ er. Jeg selv ville jo nok forstå lidt mere, men gennemsnitsdanskeren ville formodentlig hurtigt få problemer. Hvis vi går bagud i tidsregningen, bliver det fra omkring 15-1600-tallet meget svært at forstå, og hvis vi rejser tilbage til før 1500-tallet bliver det nærmest umuligt,« fortæller Hans Götzsche.
Fortidens udtale kan ellers være svær at regne ud, og da den eneste sikre metode til at bestemme udtalen er at lytte til talerne selv, er der af gode grunde begrænset materiale at arbejde med.
»Man ved ikke så meget om talesproget fra før 1840, men der er dog gode teorier om det. Man kan finde spor i både de gamle runesten, de islandske sagaer og det nutidige islandske sprog,« siger Hans Götzsche.
Læs mange flere svar på gode spørgsmål i Spørg Videnskabens arkiv.
