Hvordan påvirker flyrelateret hovedpine os fysisk og psykisk?

Har du rejst med fly og oplevet en slem hovedpine under turen? Hvis ja, så lider du højst sandsynligt af flyrelateret hovedpine.

Flyrelateret hovedpine opstår, når man ikke kan trykudligne i bihulerne som følge af ændringerne i kabinetrykket under takeoff og/eller landing.

På nuværende tidspunkt ved vi endnu ikke ret meget om flyrelateret hovedpine.

Eksempelvis er det hidtil eneste eksperimentelle forsøg inden for flyrelateret hovedpine udført af mig under mit ph.d.-forløb.

Så er det overhovedet en ting? Ja. Mit studie indikerer, at op mod 1 ud af 12 danske flyrejsende oplever hovedpine, når de flyver.

En anden forskergruppe har foreslået, at flere end 100 millioner mennesker rammes af flyrelateret hovedpine i løbet af et år.

Personligt synes jeg, det er det allermest spændende at forske i. Netop fordi vi ved så lidt om det.

Er du også særligt interesseret, kan du læse mine tidligere artikler på Videnskab.dk: ’Flyrelateret hovedpine: Får du også smerter i hovedet, når du flyver’ og ’Hovedpine på flyrejser: Kommer der en behandling?’.

Eller bare læse videre her om mit nye studie, hvor jeg vil jeg undersøge, hvordan flyrelateret hovedpine, påvirker patienterne fysisk og psykisk. Og du kan være med (hvordan vender jeg tilbage til).

Kan flyrelateret hovedpine påvirke os psykisk og fysisk?

En hovedpine, vi ved mere om end flyrelateret hovedpine, er migræne.

Her er det velkendt, at en andel af migrænepatienter bliver påvirket i sådan en grad, at det har en indgribende effekt på deres liv.

Nogle migrænepatienter bliver påvirket psykisk og føler, at de svigter deres venner og familie. Fysisk kan det vise sig i form af, at man må melde sig syg dagen efter et migræneanfald, eller at de må aflyse aftaler med familie og venner.

Træthed er også et problem, migrænepatienter kan blive helt udmattede og tømt for energi.

Hvordan forholder det sig så med flyrelateret hovedpine? Hvor hårdt rammer den? Hvordan påvirker den os fysisk og psykisk? Det ved vi ikke ret meget om endnu, men det er netop det, vi vil undersøge med vores nye studie.

Høj smerte og stress i kroppen

Enkelte flypassagerer har givet udtryk for, at de overvejer helt at droppe flyveturene på grund af hovedpineanfaldene, hvilket indikerer en yderst smertefuld oplevelse.

Mit eget oversigtsstudie har vist, at størstedelen af flypassagererne med flyrelateret hovedpine har angivet deres smerte til at være 8 til 10 på en smerteskala fra 0 til 10, hvor 0 er ingen smerte, og 10 er den værst tænkelige smerte.

Det kan derfor antages, at disse flypassagerer kunne frygte at flyve, og at det i den forbindelse kan være forbundet med konkrete udfordringer, både psykisk og fysisk.

I vores trykkammer viste det sig eksempelvis, at kortisol-niveauet var betydeligt forhøjet i flypassagerer med flyrelateret hovedpine sammenlignet med raske flypassagerer.

Det kunne indikere en form for stress i kroppen, når der sker trykændringer under takeoff og landing. Enkelte flypassagerer har derudover også før angivet angst i forbindelse med flyvningen.

Er der brug for behandling?

Et klassisk flyrelateret hovedpineanfald varer op til 30 minutter, og med den viden, vi har nu, er flyrelateret hovedpine ikke umiddelbar invaliderende.

Så er hovedpinen så ikke bare noget, man må leve med, da den er kortvarig og ikke udøver permanent skade på patienten?

Studier peger på, at visse flypassagerer med flyrelateret hovedpine accepterer deres hovedpineanfald og ikke søger lægehjælp.

Men der foreligger endnu ikke data om, hvordan deres hovedpineanfald påvirker deres daglige gøremål, træthed, sociale relationer samt arbejdsmæssige relationer.

Det er et interessant aspekt at undersøge videre, så vi kan blive klogere på, om hovedpinen har en betydelig indgriben i patienternes liv. Så de enten ikke kan tage flyet på grund af stress og/eller angst, eller at de ikke kan fortsætte deres daglige gøremål på flyet og/eller efter flyveturen.

På nuværende tidspunkt er der en mindre del af flypassagerer, der har anvendt migrænemedicinen triptaner med succes.

Dette lægemiddel er interessant at undersøge nærmere, da det tyder på at kunne virke forebyggende mod flyrelateret hovedpine.

Kan det forebygges, kan de psykiske og fysiske påvirkninger undgås, hvilket vil forbedre flypassagerernes livskvalitet og flyveoplevelse.

Eftersom der endnu ikke findes en formel behandlingsplan, har vi i vores studie også mulighed for at kortlægge, hvad patienterne selv vurderer er vigtige i behandlingen.

Skal behandlingen være forebyggende?

I dette studie vil vi også kortlægge, hvordan behandlingen reelt skal se ud. Skal den virke forebyggende eller målrettes anfaldene?

Triptaner anvendes reelt set ikke som forebyggende hos migrænepatienter, men som anfaldsmedicin.

Ved flyrelateret hovedpine ser triptaner derimod ud til at virke forebyggende, og ikke som anfaldsmedicin.

Overordnet set virker triptaner ved at forhindre sammentrækninger i blodkarrene i hjernen. Dette er en klar fordel for migrænepatienter, og muligvis også flyrelateret hovedpine-patienter, da begge hovedpinetyper forårsages af udvidelse af blodkarrene i hjernen.

Umiddelbart indikerer det, at hvis man ikke tager triptaner i tide før flyveturen, er det for sent til at forbygge flyrelateret hovedpineanfald

Med eller uden medicin?

Et andet vigtigt spørgsmål i udviklingen af en behandling er, om behandlingen skal være med eller uden medicin.

Triptaner udelukker nemlig patientgrupper med kredsløbsproblemer (fordi de trækker blodkarrene sammen, hvilket ikke er hensigtsmæssigt) og dermed også en andel af flypassagererne.

Derfor er det vigtigt, at man er i stand til at kunne tilbyde forskellige alternative behandlingsmuligheder, heriblandt ikke-medicinbaseret behandling, som kunne være elektrisk stimulering.

Eksempelvis er der det medicinske udstyr Cefaly, som kan forebygge migræneanfald. Konkret går den ind og stimulerer de nerver, som spiller en rolle i migræneanfald.

Kunne man identificere de nerver, som spiller en rolle i flyrelateret hovedpine, kunne det hypotetisk også være en mulighed at bruge Cefaly i de tilfælde. Det må undersøges i fremtidige studier.

Intentionen med mit nye studie er i første omgang at kunne kortlægge de fysiske og psykiske påvirkninger hos patienter med flyrelateret hovedpine, og en kortlægning af patienternes ønsker til en fremtidig behandling.

Denne viden vil kunne give os et overblik, som vi kan arbejde videre ud fra.

Deltag i mit nye studie, hvis du lider af flyrelateret hovedpine

Mit nye studie hedder ’Patienter med flyrelateret hovedpine: Sociale og emotionelle påvirkninger samt forventninger til behandling’ og er en spørgeskemaundersøgelse, som består af 36 spørgsmål.

Det er tanken og hensigten, at spørgeskemaet skal distribueres ud til flypassagerer på sociale medier, så spørgeskemaet kan gøres bredt tilgængelig.

Rejser du selv med fly og oplever flyrelateret hovedpine, er du velkommen til at deltage i spørgeskemaundersøgelsen her.

Spørgeskemaet er anonymt og er åbent i perioden 1. marts 2024 til 1. maj 2024.

Studiet udføres af mig, Sebastian Bao Dinh Bui, lektor Parisa Gazerani ved Oslo Metropolitan Universitet samt afdelingslæge Ana Maria Nan og professor Jakob Blicher ved Neurologisk Afdeling, Hovedpineambulatoriet, Aalborg Universitetshospital.