Hash giver måske ikke varige skader i hjernen alligevel

Hvis du ryger meget sjov tobak, før du fylder 20 år, kan din intelligens tage varig skade, konkluderede forskere efter at have fulgt en hel generation fra den new zealandske ø Dunedin i næsten fire årtier.

Nogle af de newzealandske øboere røg meget cannabis som teenagere. De scorede i gennemsnit seks point lavere i intelligenstests, da de var 38 år i forhold til, da de var 13 år.

Chillum eller dårlige kår?

Hash kan altså have en fordummende effekt, der måske varer resten af livet, hvis man ryger det, før hjernen er færdigudviklet, viste den internationale undersøgelse, som Videnskab.dk skrev om i artiklen: ‘Hash giver varige skader i hjernen’.

Senere har kritiske røster imidlertid haglet ned over forskningsprojektet.

Testpersonernes IQ er måske ikke faldet, fordi de skejede ud med chillummen, da de var teenagere, har skeptiske forskere gjort opmærksom på. Det kan være andre forhold, der har gjort de newzealandske øboere dummere med alderen.

»Undersøgelsens metode er ikke i stand til at skelne mellem en kausal effekt af cannabis på IQ og en effekt, som opstår af andre grunde,« har den norske samfundsøkonom Ole Røgeberg fra Ragnar Frisch Centre for Economic Research i Oslo sagt til forskning.no.

Måske er det ikke hash, men sociale forhold i newzealændernes opvækst, der har påvirket deres IQ i en uheldig retning, analyserer Ole Røgeberg sig frem til i en artikel i PNAS – det samme videnskabelige tidsskrift som oprindeligt publicerede Dunedin-forskernes resultater.

(Læs også artiklerne: ‘Rusmiddelforsker: Hashmisbrug kan eskalere, hvis unge ikke kommer i praktik‘ og ‘Hashrygere er ikke kun misbrugere‘)

Lav IQ kom før hash

Newzealandske testpersoner, der røg hash som teenagere, kan være vokset op under dårlige kår. Det har det internationale forskerhold ikke taget hensyn til, påpeger Ole Røgeberg.

I socialt belastede miljøer er der risiko for, at børn ikke får stimuleret deres intellekt tilstrækkeligt. Derfor var testpersonerne måske mindre intelligente end gennemsnittet, allerede før de startede i skole, og altså før de begyndte at fyre den fede, mener Ole Røgeberg.

I skolen kan lærere have sat så meget gang i de socialt dårligt stillede testpersoners hjerneaktivitet, at deres intelligens blev forbedret i løbet af folkeskoleårerne. Deres IQ kan på den måde være rykket op på et normalt niveau, da de som 13-årige gennemførte forskernes intelligenstest.

Men da testpersonerne gik ud af skolen og vendte tilbage til deres vante miljø, kan deres intelligens være faldet til det oprindelige lave niveau, fordi de ikke længere har fået stimuleret deres intellekt, påpeger den norske samfundsøkonom.

»En del nyere forskning viser, at IQ er lidt som fysisk styrke: Hvis du er i et miljø, hvor du bliver udfordret til at tænke både abstrakt og teoretisk, så stiger din IQ.«

(Forskere er uenige om, om man overhovedet kan bruge intelligenstest til at måle, hvor kloge folk er. Læs ‘IQ-test er et dårligt mål for intelligens‘)

Dårlige kår dræber små grå

Newzealandske testpersoner, som voksede op i fattige hjem med forældre uden uddannelser, har ikke brugt deres små grå i samme grad som de førskolebørn, der dagligt fik stimuleret deres hjerneceller derhjemme, antager Ole Røgeberg.

Da newzealænderne gik ud af skolen, er det sandsynligt, at de socialt belastede er vendt tilbage til deres intellektuelt uinspirerende miljøer, hvor deres hjerner ikke er blevet brugt til at tænke intellektuelt. Det kan have fået deres IQ falde igen, siger Ole Røgeberg:

»De går kortere tid i skole, diskuterer ideer i mindre grad, har dårligere og mindre krævende jobs, og det gør, at deres IQ som udgangspunkt må forventes at falde relativt i forhold til andre,« siger Ole Røgeberg til forskning.no.

Samfundsøkonomen har brugt en avanceret matematisk computermodel til at beregne, hvordan forskerne bag undersøgelsen på Dunedin kan have overset sociale faktorer, der måske har påvirket testpersonernes intelligens. Den danske neuropsykolog Anders Gade godtager dog ikke hans teori om, at newzealændernes IQ allerede kan have været i den nedre ende af skalaen, før de startede i skole, hvorefter den er blevet påvirket socialt til at stige og senere falde igen.

Kritikken holder ikke

»Det er vildt gætteri, at det skulle være sådan. Jeg ved ikke, hvor han har fået den antagelse fra, at de socialt dårligt stillede børn skulle få et boost i deres IQ, når de starter i skolen, som de så taber igen. Det er en vild antagelse, som der ikke er noget belæg for,« siger den danske lektor i neuropsykologi Anders Gade.

Newzealændernes IQ er ikke faldet, fordi de er vokset op under dårlige sociale kår, siger Anders Gade, der har nærlæst både det oprindelige Dunedin-studie og Ole Røgebergs kritiske analyse.

»Det er en stærk, men ikke særlig troværdig kritik, Ole Røgeberg kommer med. Han antager for det første, at uforholdsvist mange af de newzealandske testpersoner, som begyndte at ryge hash tidligt i deres liv, kom fra dårlige socioøkonomiske forhold.«

»Men det er ukorrekte antagelser, for sådan var det ikke. Der var kun 23 procent af dem, der kom fra lavindkomstfamilier,« siger Anders Gade.

Den danske lektor i neuropsykologi mener, at nordmanden kritiserer den internationale hashforskning for egen vindings skyld. Nordmandens kritiske analyse er trykt i det prestigefyldte videnskabelige tidsskrift PNAS. Enhver forsker ved, at det gavner karrieren, når man får en tekst i den slags blade.

»Der har han lavet en genistreg. Ole Røgeberg har kun publiceret fire-fem videnskabelige artikler, og han var helt ukendt før den her sag. Men nu bliver han pludselig kendt af alle, fordi han kommer med den her formelle kritik af nogle af de bedste forskere i verden.«

»Han har gjort sig selv kendt, men det betyder ikke, at han har ret,« siger Anders Gade.

I videnskab er ingen paver

Ole Røgeberg er chokeret over neuropsykologens skarpe kritik. I en mail til Videnskab.dk svarer han:

»Han (Anders Gade; red.) har åbenbart ikke læst, hvad jeg faktisk har skrevet,« skriver Ole Røgeberg og henviser til sin kronik ‘Blir man dum av hasjbruk?‘, som for nylig var i den norske avis Dagbladet.

»Men endnu mere alvorligt er det, at han bryder med en videnskabelig grundholdning. Vi har ikke paver i videnskab – der er ingen, som kan hævde at kende sandheden på magisk vis,« siger Ole Røgeberg.

Om man bliver dum af hash eller ej, kan Ole Røgeberg ikke svare på, men hans analyser viser, at undersøgelsen fra Dunedin kan have en række mangler. Det har han ret til at sige offentligt, mener samfundsøkonomen. For enhver videnskabelig publikation skal kunne diskuteres, og som forsker er det vigtigt, at man ikke forestiller sig, at man kan tage patent på sandheden, bare fordi man har en lang publikationsliste:

»Argumentation og bevis skal afgøre uenighed – ikke status, berømthed, meritliste eller popularitet,« siger han til Videnskab.dk.

En af de bedste undersøgelser nogensinde

Allerede for mere end et halvt år siden, da forskerne bag Dunedin-undersøgelsen konkluderede, at hash kan skade teenagerhjernen, fik de ros fra Anders Gade for at være grundige. Og trods Ole Røgebergs skepsis er lektoren stadig begejstret for undersøgelsen:

»Undersøgelsen er godt nok lavet solidt, var mit første indtryk, allerede da jeg startede med at genlæse deres artikel. De har taget de analyser med, som er vigtige. Ole Røgeberg kritiserer en af de bedste undersøgelser, der nogensinde er lavet af det her emne.«

»Det er en af de eneste undersøgelser, jeg har set, hvor man har målt testpersoners IQ både før og efter, de startede med at ryge hash, og der findes ingen andre, som er gennemført så flot som den her,« siger Anders Gade.

Amerikanske forskere fra Duke University i USA var med til at lave den omstridte undersøgelse, som viste, at hash skader teenagerhjernen. I forskning.no svarer de også igen på Ole Røgebergs kritik.

Kun middelklassesbørn er med

Nordmandens kritik er uberettiget, siger de amerikanske forskere, for undersøgelsen fra Dunedin tager allerede hensyn til, at socialt dårligt stillede børns hjerner kan blive påvirket negativt af det miljø, de vokser op i. Blandt andet inkluderer undersøgelsen kun testpersoner fra middelklassen, skriver den amerikanske neuropsykolog Terrie Moffit til forskning.no.

»Når vi begrænser vores analyser til middelklassefamilier, forbliver IQ-nedgangen blandt dem, som begynder med cannabis i teenagerårerne, uændret. Det antyder, at nedgangen i IQ ikke kan skyldes socioøkonomiske faktorer alene,« skriver Terrie Moffitt.

Hvis testpersonernes små grå har taget skadet af sociale forhold, ville man kunne se det på resultaterne af de intelligenstest, de tog som 13-årige og igen som 38-årige, fortsætter den amerikanske neuropsykolog.

Bestemte dele af intelligensen bliver nemlig mere påvirket af uddannelse og miljø end andre, og derfor ville der være forskel på, hvor godt newzealænderne klarede sig i IQ-testens forskellige kategorier, hvis det er dårlige sociale kår, som har gjort dem dummere med alderen.

»Men vi fandt ingen beviser, som tyder på, at nogle dele af intelligensen blev uforholdvist meget påvirket. Det styrker teorien om, at IQ-faldet ikke kan skyldes socioøkonomiske faktorer alene,« skriver Terrie Moffitt.

Den danske professor Jørn Olsen, som Videnskab.dk har talt med, er dog enig med norske Ole Røgeberg i, at de amerikanske forskere kan have været for hurtige til at konkludere, at der er en sammenhæng mellem hashrygning og en lav IQ.

Folk lyver om hashforbrug

En enkelt undersøgelse, som den der er lavet på Dunedin, er ikke nok til at finde en sammenhæng, mener Jørn Olsen, der er professor i epidemiologi på Aarhus Universitet. Forskerne bør lave flere undersøgelser, som bekræfter deres resultat, før de konkluderer, at hash kan skade teenagerhjernen:

»Hvis man går sådan en undersøgelse nøje igennem, vil man finde en række kritiske punkter, og der er en stor chance for, at en anden undersøgelse om sammenhængen mellem hash og IQ vil komme frem til en anden konklusion, fordi en række faktorer påvirker resultatet,« siger han.

Et problem er, at testpersonerne fra Dunedin måske ikke har fortalt hele sandheden om deres hashforbrug, påpeger Jørn Olsen, der selv har været med til at undersøge, hvordan det påvirker et barns IQ, at moderen tog forskellige former for medicin eller drak alkohol, mens hun var gravid.

Det er helt normalt, at folk lyver eller pynter lidt på tallene, hvis de bliver spurgt om deres forbrug af rusmidler, har Jørn Olsen fundet ud af.

»Vi har også spurgt testpersonerne om sådan noget som hash, men vi har ikke så stor tillid til de svar, vi får. Vi ved, at oplysninger om alkoholforbrug bliver underrapporteret, enten fordi folk er flove over, hvor meget de drikker, eller fordi de selv undervurderer deres forbrug – det, vil jeg også tro, er tilfældet med hash,« siger Jørn Olsen.

Noget andet er, at Dunedin-undersøgelsen ifølge Jørn Olsen er statistisk svag, fordi den bygger på data om en relativ lille gruppe mennesker.

IQ kan ligge i generne

Jørn Olsen bruger selv data om 100.000 danskere, der er opført i et nationalt register, når han skal finde sammenhænge mellem det ene og det andet. Til sammenligning har Dunedin-forskerne kun fulgt, undersøgt og interviewet 1.073 personer.

»Det er ikke et særlig stort studie, for der vil ikke være ret mange ud af de 1.073 personer, som har røget hash, før de fyldte 20 år. Det giver en statistisk usikkerhed,« siger Jørn Olsen.

Måske er det slet ikke hash, der har fået testpersonernes IQ til at falde, er Jørn Olsen også inde på. Det kan være, at de har arvet deres lave intelligens, siger han.

»Hvis forskerne også havde testet forældrenes intelligens, ville de have et stærkere design, for så ville de kunne se, om testpersonernes lave IQ er genetisk betinget,« siger Jørn Olsen om Dunedin-forskerne.

Jørn Olsen har tidligere lavet en undersøgelse, hvor det så ud til, at børn scorede en lavere IQ end deres jævnaldrende, fordi deres mor havde drukket under graviditeten.

Men da Jørn Olsen og hans kolleger testede børnenes forældre, viste det sig, at deres intelligenskvotienter også var relativt lave. Børnene kan altså have fået deres lave IQ med generne, og ikke fordi deres mor har drukket, mens hun var gravid.