Tusindvis af danske erhvervsskoleelever får det ene afslag efter det andet, når de ringer rundt til arbejdsgivere for at finde en læreplads. Afslagene rammer en stor gruppe svage elever så hårdt, at de risikerer at få alvorlige problemer med hash eller andre stoffer.
Mange udvikler så slemme misbrug, at de har brug for behandling for at blive afvænnet, lyder det fra en rusmiddelforsker.
»En stor gruppe unge kører rundt i systemet og starter på det ene grundskoleforløb efter det andet uden at gennemføre. Især dem, som har problemer med hash, har fantastisk svært ved at bide sig fast og få en praktikplads.«
»Når de ikke kan finde en arbejdsgiver, som vil have dem i praktik, er der stor risiko for, at deres hashmisbrug tager til,« siger rusmiddelforsker Mads Uffe Pedersen fra Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet.
Mads Uffe Pedersen og hans kolleger har undersøgt, hvilke danske unge mellem 15 og 24 år, der udvikler en så alvorlig stofafhængighed, at de får brug for behandling for at blive afvænnede.
Især erhvervsskoleelever og dem, som ikke går i skole, er i farezonen, viser forskernes undersøgelse, der er publiceret i rapporten Unge der misbruger rusmidler – hvor mange, behov, behandling, stofforbrug efter behandling.
Flere erhvervsskoleelever bliver misbrugere
I forhold til elever på gymnasier og i folkeskoler er der tre-fire gange større risiko for, at unge, som er tilmeldt en erhvervsfaglig uddannelse, udvikler et misbrug, konkluderer forskerne, der har interviewet og indsamlet informationer om tusindvis af unge.
»Mange af dem kommer fra brudte familier, de har en belastet fortid, meget ringe selvtillid eller andre psykiske problemer,« siger Mads Uffe Pedersen om de erhvervsskoleelever, der ryger for meget hash eller tager andre stoffer.
En tredjedel gennemfører ikke
Hver tredje elev, som tilmelder sig en erhvervsskole, dropper ud uden at gennemføre. Unge med et begyndende hashmisbrug er ofte blandt den tredjedel, som ikke gør uddannelsen færdig.
Mange stopper allerede efter skolernes grundforløb, fordi de ikke kan få en praktikplads.
»Det er synd, for de vil gerne have et struktureret liv. De vil gerne have et arbejde og stå tidligt op,« siger forskeren.
Når de er droppet ud af skolen, tager hashrygernes misbrug til. I de fleste tilfælde mister de oven i købet enhver kontakt til velfungerende venner og rollemodeller.
»Der er en stor risiko for, at de søger tilbage til deres hashvenner, for de føler sig mindre værd, når de er sammen med kammerater, som ikke ryger. Så er der ikke langt til at trække sig fra venskabet. Hashvennerne kræver derimod ikke så meget. Sammen med dem kan de slappe af, siger mange af dem, jeg har talt med,« fortæller Mads Uffe Pedersen.
Andre unge ser ned på hashrygerne
\ Fakta
Danskere er generelt glade for hash, som er mere udbredt end noget andet narkotisk stof. Mange flere unge i Danmark ryger hash end i Norge og Sverige. På europæisk plan er der også en større andel af den danske befolkning, der har prøvet at ryge hash end i noget andet land, viser sidste års demografiske data fra European Monitoring Centre for Drugs and Drug Addiction. I bogen Cannabis. Forbrug, Interventioner og marked i Danmark, beskriver forskere tilmed, hvordan cannabis er blevet normaliseret, siden rusmidlet i løbet af 1960erne begyndte at florere blandt danske unge. Traditionelt har retssystem og danskerne betragtet hash som anderledes og mere uskyldig end andre ulovlige stoffer og i 1969 bestemte Folketinget, at politiet skulle slå mildere ned på brug og besiddelse af cannabis end på andre former for narkotika. I 2011 blev narkotikaloven skærpet, så hash nu er sidestillet med andre stoffer som heroin, kokain og amfetamin.
Selv om nogle erhvervsskoleelever har alvorlige problemer med hash, er det dog stadig de færreste. Til hverdag holder de fleste erhvervsskoleelever sig langt fra cannabis: De ryger det aldrig eller kun en gang imellem, og de tager afstand fra dem, der ikke kan styre deres forbrug.
Hashmisbrugerne er ligefrem nogle fjolser, mener elever, som ikke selv ryger ret meget, fortæller antropolog Betina Bang Sørensen fra Center for Interventionsforskning på Statens Institut for Folkesundhed. Hun har observeret hverdagen og lavet fokusgruppeinterview på fire tekniske skoler. Hendes undersøgelse er en del af et igangværende projekt om trivsel på tekniske skoler.
»Hvis en elev udvikler et problematisk forbrug af hash, kan der være en risiko for, at vedkommende bliver ekskluderet fra vennegruppen, som synes, det er taberagtigt at ryge for meget,« siger Betina Bang Sørensen.
Nogle ryger om morgenen
Selv om de unge, Betina Bang Sørensen interviewede, ikke selv havde et misbrug, fortalte mange af dem uopfordret om skolekammerater, der ryger dagligt.
»Flere af dem, vi har interviewet, kender historier om nogen, som ryger hash i skoletiden, nogle også om morgenen, inden de tager hjemmefra. De synes, det er ok, hvis man kan styre sit forbrug, men de synes ikke, at det er i orden, hvis man kommer synligt påvirket i skole,« fortæller Betina Bang Sørensen.
At komme skæv i skole er uacceptabelt, siger de velfungerende elever, for hvis man ikke er ved sine fulde fem, er det farligt at arbejde med de redskaber og maskiner, man bruger på de tekniske uddannelser.
Det er ikke sejt at være skæv
Hvis en elev bliver snuppet med hash eller er påvirket i skoletiden, bliver vedkommende smidt ud, lyder reglerne på de tekniske skoler, Betina Bang Sørensen har undersøgt.
Men når hashrygerne enten bliver smidt ud eller selv dropper ud af skolen, har de ekstra svært ved at blive stoffri, siger Mads Uffe Pedersen, som understreger, at de fleste unge misbrugere ikke selv synes, at det er sejt at ryge meget. Mange af dem vil gerne have hjælp til at stoppe.
»Mange af dem, der har udviklet et misbrug, er selv klar over, at den er gal. De vil gerne ud af det. Derfor er der mange eksempler på, at det er en succes at have ungdomsrådgivere direkte knyttet til erhvervsskolerne,« siger han.
Afvænning er ikke nok
Et afvænningsprogram får desværre ikke altid de unge til helt at droppe det ulovlige rusmiddel.
»Det kræver en helhedsindsats. Behandling er godt, men der skal være flere stier,« siger Mads Uffe Pedersen og fortsætter:
»De unge misbrugere bliver nødt til at have meningsfuld beskæftigelse, hvis de skal stoppe med stofferne. Det kan ændre det hele, hvis de får noget at stå op til.«
For tiden er der omkring 10.000 erhvervsskoleelever, som mangler en praktikplads.
Mads Uffe Pedersen har skrevet om unge hashmisbrugeres forhold til venner og familie i den forskningsbaserede antologi Cannabis. Forbrug, intervention og marked i Danmark. I samme bog analyserer Betina Bang Sørensen og kolleger erhvervsskoleelevers samtaler om rusmidler. Bogen er netop udkommet.
