IQ-test er et dårligt mål for intelligens
Der er sandsynligvis ikke kun én mental mekanisme, som står bag den menneskelige intelligens, mener forskere. Og heller ikke én test, som kan måle den.

Ideen om IQ opstod allerede i 1904, da en psykolog opdagede, at skolebørns resultater var konsistente på tværs af fag. (Foto: Colourbox)

På scenen er der tale om X-faktor. I intelligensforskningen er det derimod g-faktoren, der gælder.

G-faktoren – eller den generelle intelligens – refererer til forestillingen om, at vi alle har en universel mental evne, som spiller ind på resultater i alle tests af hjernens tænkekapacitet.

Men en ny kæmpeundersøgelse sår tvivl om eksistensen af både g-faktoren og gyldigheden af de klassiske IQ-tests.

Der findes flere former for intelligens, mener forskerne.

Deres analyser antyder, at der må være mindst tre uafhængige systemer i hjernen, som bestemmer vores evne til at løse opgaver. Disse dele styrer korttidshukommelsen, kapaciteten til at ræsonnere og en sproglig evne.

»Pointen her er ikke, at vi har opfundet en bedre måde at måle IQ end nogen andre, men at vi har vist, at du ikke kan opsummere forskellen mellem folk med et enkelt tal,« konkluderer forsker Adrian M. Owen.

Styres intelligensen af én underliggende faktor?

Ideen om en universel g-faktor blev fremsat allerede i 1904, efter psykologen Charles Spearman opdagede, at der var en sammenhæng mellem skolebørns resultater i tilsyneladende helt forskellige fag.

I kølvandet af dette opstod også tanken om, at en enkelt test kunne afgøre hvert menneskes intelligenskvotient – deres IQ.

Siden har debatten været i gang.

Ideen om, at ét centralt nervenetværk stod bag intelligensen, blev styrket, da forskerne fik udstyr til at fotografere aktiviteten i en arbejdende hjerne:

Man har tidligere tænkt, at IQ hang sammen med ét nervesystem i hjernen, men nu viser det sig, at der nok er flere områder, dvs. flere intelligenser. (Foto: Colourbox)

Der var nemlig altid et vist område, som lyste op, når svære opgaver skulle løses. Og efter en hjerneskade ville graden af ødelæggelser netop på dette sted hænge tæt sammen med, hvor meget den skadedes IQ faldt.

Dermed kunne det se ud til, at også fysiologien peger mod, at intelligensen virkelig bestemmes af én enkelt underliggende faktor.

Men Adrian M. Owen fra University of Western Ontario og hans kollegaer er slet ikke så sikre på det.

Består måske af flere systemer

Det kan også være, at hjernebillederne snyder os.

Måske består de aktive områder egentlig af flere uafhængige netværk. Netværk som rigtignok alle aktiveres i mødet med de sværeste opgaver, men som også kan arbejde selvstændigt.

I de sidste år har flere undersøgelser antydet, at intelligensen faktisk er resultatet af flere mindre systemer. Og Adrian M. Owen og co. lavede en test, som var tilgængelig på nettet, for at finde ud af mere.

Forskerne designede 12 forskellige tests, som måler hjernens evner inden for fire områder: korttidshukommelse, ræsonnement, koncentration og planlægning.

Vær selv en del af forskernes tests

Evnen til at ræsonnere kunne for eksempel måles i opgaver, hvor deltagerne skulle læse forskellige udsagn om en figur - ’Firkanten er inde i cirklen’ - og så derefter afgøre, om de var sande eller usande.

Og korttidshukommelsen blev blandt andet testet med den såkaldte abestige, hvor kasser med stigende tal blev spredt ud over en computerskærm. Så forsvandt tallene, og spilleren skulle trykke på kasserne i den rigtige rækkefølge.

Testene blev super populære. Til sidste havde 44.600 mennesker fra hele kloden taget alle tests, og oven i udfyldt skemaer med personlige oplysninger om alder, køn, levested og social status.

Abestigen – en af testene, som forskerne bruger til at måle forskellige former for intelligens. (Foto: Adam Hampshire et al.)

Oven i lod Adam Hampshire, en anden forsker i forsøget, og hans kolleger 16 personer foretage testene, mens deres hjerneaktivitet blev målt i en fMRI-scanner.

Og resultaterne af både internettestene og hjernebillederne pegede altså i samme retning: Der findes ingen enkeltfaktor – en IQ – som forklarer et menneskes intelligens.

Spil computerspil

Siden så mange tusinde mennesker – til stor overraskelse og glæde for forskerne – havde taget internettesten, var det også muligt at undersøge, hvordan faktorer som køn, alder og livsstil hang sammen med præstationerne.

Resultaterne viste, at der var en stærk kobling mellem deltagernes alder og udfaldet af testene. Korttidshukommelsen og evnerne til ræsonnement blev jævnt dårligere fra begyndelsen af 20-års-alderen.

Sprogevnen fulgte derimod en anden kurve. Den nåede toppen senere i livet og blev svækket meget langsommere.

Graden af uddannelse hang sammen med bedre resultater, men rygning var forbundet med dårligere resultater.

Og mænd gjorde det generelt bedre end kvinderne ved testene af korttidshukommelsen.

»Interessant nok præsterede folk, som ofte spillede computerspil, betydeligt bedre, både når det handlede om ræsonnement og korttidshukommelse,« siger Adam Hampshire i en pressemeddelelse.

Samtidig fandt forskerne ingen tegn på, at almindelig hjernetræning hang sammen med intelligens.

Angst så derimod ud til at være koblet til svagere resultater.

Tidsbegrænsning

Mange af testene skulle udføres på tid, hvilket måske kunne føre til præstationsangst, men sådan var det ikke. De samme mønstre i resultater holdt, selv når der blev sammenlignet mellem tests på tid og tests uden tidsbegrænsning. (Foto: Colourbox)

»Mennesker som ofte havde angst, præsterede særligt dårligt på korttidshukommelsesfaktoren,« siger Adam Hampshire.

Det er måske også naturligt at tænke, at netop nerver kan have påvirket resultaterne generelt. Mange af testene skulle gøres på tid, og det er ikke usandsynligt, at dette kan øge præstationsangsten.

Men mønstrene i præstationer for hver person holdt sig, selv når forskerne sammenlignede resultater fra opgaver med og uden tidsbegrænsning, skriver Adam Hampshire i en e-mail til forskning.no.

»Lidt i strid mod forventninger var det for det meste de tests uden tidsbegrænsning, som viste sammenhæng med angst. Ræsonnementsopgaverne, som ofte er på tid, viste for eksempel ingen sammenhæng.«

Evner og dagsform

Personligt tror Adam Hampshire, at vores intelligens skabes af flere uafhængige komponenter, og at et enkelt testresultat vil bero på både evner, og hvilken dagsform deltageren er i.

»Et individ har evner som hænger sammen med specielle nervesystemer. Nogle mennesker har for eksempel en større maksimalkapacitet for korttidshukommelse, mens andre er bedre til at ræsonnere,« skriver han til forskning.no.

Hvis man er træt, nervøs eller kun lidt motiveret, vil disse evner reduceres, så man kan får et dårligere resultat.

»Det ser imidlertid ud til at sådanne påvirkninger ikke ændrer kapaciteten i alle nervesystemerne lige meget.«

Nu har Adam Hampshire og kolleger lagt en ny version af testene ud på deres hjemmeside for at fortsætte forskningen i menneskelig intelligens.

Og der er intet i vejen for, at du også kan deltage!

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson

Interviews med forskerne bag studiet og eksempler på tests. (Video: Cambridge Brain Sciences)

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.