Gentagelse gør mester – jo mere vi gentager rytmisk bevægelse, desto hurtigere gør vi det
Studier viser, at vi bliver hurtigere til at ’tappe’ med fingrene, hvis vi gør det flere gange. Den viden kan potentielt på sigt bruges indenfor genoptræning af patienter med skader i rygmarven.
Gentagelse gør mester rytmisk bevægelse

Forskning viser, at jo oftere man laver en rytmisk, frivillig bevægelse, jo bedre bliver man til den. Det kan måske på sigt anvendes til behandling, rehabilitering og træning af patienter med skadet rygmarv. (Foto: Shutterstock)

Forskning viser, at jo oftere man laver en rytmisk, frivillig bevægelse, jo bedre bliver man til den. Det kan måske på sigt anvendes til behandling, rehabilitering og træning af patienter med skadet rygmarv. (Foto: Shutterstock)

Andetsteds i årets Tour de France-kalender her på Forskerzonen er det beskrevet, hvordan centrale mønstergeneratorer i rygmarven formentligt spiller en betydningsfuld rolle for, hvordan vi helt automatisk træder rundt i pedalerne – det, man også kalder den automatiserede pedalering. 

Rytmisk stereotyp bevægelse udført af mennesker - som pedalering blot er ét eksempel på - er faktisk emnet for en større forskningsindsats ved enheden Sport Sciences ved Aalborg Universitet, hvor jeg arbejder til daglig. 

I en del af forskningsindsatsen fokuserer vi på andre frivillige, rytmiske bevægelser end de måske mest oplagte eksempler såsom gang, løb og cykling. 

For eksempel anvendes fingertapping som arbejdsmodel i en del studier. Fingertapping handler for eksempel om, at man beder forsøgspersonen tappe med sin pegefinger på et bord, mens de andre fingre holdes afslappet og i ro. 

Én grund til at studere fingertapping er, at det er en aktivitet, som ikke udføres til daglig. Det giver mulighed for at undersøge, hvad der sker med rytmisk motorisk adfærd, hvis en aktivitet, som man normalt ikke udfører, bliver gentaget. 

Gentagelse øger tappefrekvensen

Et interessant resultat er, at den selvvalgte tappefrekvens forøges, hvis aktiviteten gentages. Med andre ord kan man sige, at tappebevægelsen forstærkes.  

Dét fænomen har fået den engelske betegnelse repeated bout rate enhancement. Fænomenet dækker over, at den selvvalgte tappefrekvens øges med cirka otte procent i den anden af 2 tappesekvenser, som er adskilt af 10 minutters pause.

Jeg stod selv i spidsen af sådan et forsøg i 2015, og resultaterne blev gentaget af vores forskningsgruppe med Mora-Jensen i spidsen, i 2017

Tidligere skrev jeg og mine kollegaer, at denne forøgelse af frekvensen også forekommer, når tapping udføres med den ene pegefinger i den første tappesekvens og med den modsatte pegefinger i den anden sekvens. 

Hvorfor? 

Muligvis fordi rytmisk aktivitet medfører en udskillelse af neuromodulatorer, eller neurotransmitterstoffer, i netværksnervecellerne, som udgør de centrale mønstergeneratorer, som, vi formoder, spiller en stor rolle for genereringen af fingertapping. 

En af vores hypoteser er således, at udskillelsen af neuromodulatorer er involveret i mekanismen, som er årsag til den hurtigere tapping. 

Denne hypotese understøttes af forsøg foretaget på dyr, eksempelvis af Sánchez og Kirk i 2000. Forsøg på dyr tillader mere direkte målinger på rygmarvens nerveceller og dermed en type forskning, der er tættere på de fysiologiske mekanismer, som man er interesseret i. 

Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, hvor forskerne selv kommer direkte til orde og skriver om deres forskning.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Fingertapping kan måske hjælpe patienter

Fingertapping er som bekendt noget ganske andet end pedalering, selvom begge aktiviteter er frivillige, rytmiske og stereotype. Og desværre er det ikke oplagt, at rytterne i Touren kan bruge den nye viden fra tappe-studierne i præstationsøjemed. 

Realiteten er jo den, at rytternes pedaleringsbevægelse formentligt er konstant forstærket, når de cykler så meget, som de gør. 

Men en del af missionen med forskningen er, at en øget viden om forstærkelse af frivillig, rytmisk, stereotyp bevægelse måske på sigt kan anvendes indenfor behandling, rehabilitering og træning af patienter. 

Det kunne for eksempel være for patienter, som har skadet rygmarven og dermed forbindelsen mellem hjernen og det neurale netværk i rygmarven, som er centralt for genereringen af rytmiske bevægelser.

LÆS OGSÅ: Cykelryttere bør styrketræne

LÆS OGSÅ: Træd i pedalerne som du plejer – teknikken betyder ikke noget særligt

11. etape - 17. juli – flad

Efter en tiltrængt hviledag kører cykelrytterne mod Pyrenæerne. Dagens etape er forholdsvis flad, 167 kilometer lang og løber fra Albi til Toulouse. 

11 etape tour de france

(Illustration: letour.fr)

Følg med i Touren hver dag på Forskerzonen

Forskerzonen er gået i Tour de France-udbrud. Hver dag under Touren, også på hviledage, går vi til angreb på et vigtigt element i Touren.

Det handler eksempelvis om højdetræning, rygsmerter, varmetilpasning, doping, kalorier, champagne, om man skal stå eller sidde, når man cykler - og meget, meget mere. 

Ernst Albin Hansen er lektor og idrætsforsker ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet og skriver hver dag en kort artikel, hvor han går i kødet på videnskaben bag, hvordan man kommer først i mål.

Det er andet år, Ernst skriver Tour-kalender for Forskerzonen. Sidste år skrev han blandt andet om kondital, aerodynamik, siddesår, restitution, watt-produktion, mental træning m.v. Læs eller genlæs dem her

Alle årets artikler finder du her: 

1. etape: Skyl munden med sukkervand og kør hurtigere

2. etape: Er det en fordel at cykle med skæve kædehjul?

3. etape: Benarbejdet i Touren kan stort set klares med hovedet under armen

4. etape: Hård intervaltræning kan give dårligt humør

5. etape: Hvorfor cykler rytterne egentlig med klikpedaler?

6. etape: Hvornår skal man stå op i pedalerne?

7. etape: Virker højdetræning overhovedet?

8. etape: Cykelryttere træder hurtigere rundt i pedalerne, end de egentlig burde

9. etape: Sådan forsøgte man at forklare Lance Armstrongs effektivitet før doping-afsløringen

10. etape: Jo, doping med EPO er meget effektivt!

Hviledag: Sådan kan rytterne vænne sig til varmen

11. etape: Gentagelse gør mester – jo mere vi gentager rytmisk bevægelse, desto hurtigere gør vi det

12. etape: Puha! Derfor kan varmen være så trættende for rytterne

13. etape: Enkeltstart: Giv den ekstra gas op ad bakke, og slap lidt af, når det går nedad

14. etape: Vi burde træde pedalerne langsommere rundt i højden

15. etape: Mindre ilt i bjergene svækker præstationen

Hviledag: Cykelryttere får også ondt i ryggen

16. etape: Nogle ryttere har bare lettere ved at komme i form

17. etape: Er doping i cykelsporten umuligt at undgå?

18. etape: Uden mad og drikke, duer helten ikke: Touren er en stor kaloriefest, men alligevel taber rytterne sig

19. etape: Cykelcross – effektiv træning for landevejens helte

20. etape: Opfindsom træning virker ikke

21. etape: Flere Tour-ryttere har opdaget det: Cykelcross er benhård, naturlig intervaltræning

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.