Når politifolk rundt om i verden skal efterforske en voldtægtssag, skeler de bl.a. til, om en undersøgelse af kvindens underliv har afsløret rifter eller mærker i skeden. Det bliver betragtet som et tegn på, at der er sket et overgreb.
I udlandet er mænd endda blevet dømt i sager, hvor skader i kvindens skede har været det afgørende bevis.
Nu har en dansk forsker som den første i verden skaffet solid dokumentation for, at skader i kvindens skede kan give et totalt misvisende billede af virkeligheden. En grundig undersøgelse af 39 voldtægtsofre på den ene side og 110 sygeplejerskestuderende på den anden afslører nemlig, at frivillig sex skader skeden i lige så mange tilfælde som en voldtægt.
»Resultaterne er enormt spændende. Sygeplejerskestuderende har skader akkurat lige så tit som voldtægtsofre, og derfor kan man altså ikke bruge dem til særligt meget andet end at konstatere, at der har været samleje. I sager, hvor man har dømt på den baggrund, kan man med rimelighed diskutere, om der er tale om justitsmord,« siger Birgitte Schmidt Astrup, læge og ph.d.-studerende på Institut for Retsmedicin på Syddansk Universitet.
Hver tredje kvinde får skader efter sex – og voldtægt
Birgitte Schmidt Astrup har lave sin banebrydende forskning i forbindelse med en ph.d.-afhandling om undersøgelsesmetoder i voldtægtssager.
\ Fakta
Undersøgelsen omfatter 110 sygeplejerskestuderende i starten af 20erne, der ligesom 39 voldtægtsofre er blevet undersøgt højest 48 timer efter sex. Forskeren har taget højde – kontrolleret »så godt jeg nu kan« – for eksempelvis stillinger under akten, om der er brugt glidecreme og om den kvindelige studerende havde født før. Hun fandt ingen faktorer, der påvirkede, om kvinderne blev skadet i skeden. Voldtægtsofre er svære at undersøge på samme måde, fordi de f.eks. sjældent husker detaljer om overgrebet og ikke har holdt øje med, hvor lang tid det varede.
Arbejdet viser bl.a., at man kunne finde skader i skeden på 36 procent af voldtægtsofrene på Center for Voldtægtsofre på Odense Universitetshospital og på 34 procent af de studerende. Det spiller ingen rolle, om de studerende f.eks. havde dyrket vild eller blid sex eller brugt kondom eller sexlegetøj.
»Det er første gang, vi får sat tal på, og det er faktisk vigtigt. Det er et redskab til politiets efterforskning, og så giver det meget mere sikkerhed, at en fagperson kan stå i retten og sige, at 34 procent får skader af frivilligt samleje i stedet for at sige, at ’det er min personlige erfaring, at man nok godt kan eller ikke kan få skader af frivilligt samleje’,« konstaterer Birgitte Schmidt Astrup.
Konklusioner om voldtægt er vigtige for politiet
Forskerens konklusioner er offentliggjort i tidsskriftet Forensic Science International, og de har allerede påvirket opklaringsarbejdet i dansk politi, som hun samarbejder med til daglig.
»Inden jeg kom frem med nogle af de her tal, var politiet tilbøjelig til at tage sagen alvorligt, når der var skader, og mindre alvorligt når der ikke var skader. Nu har jeg efterhånden gennem møder, foredrag og det daglige arbejde fået igennem, at det er et element, man ikke skal lægge vægt på,« siger Birgitte Schmidt Astrup.
Fyns Politi bekræfter, at forskerens resultater påvirker sager om voldtægt.
\ Fakta
Birgitte Schmidt Astrup har undersøgt voldtægtsofre – der på Center for Voldtægtsofre har meldt sig frivilligt til at deltage – samt sygeplejerskestuderende med tre forskellige metoder for at få den sikreste vurdering af skader i skeden. De tre metoder er kort sagt at måle skader ved hjælp af: 1) en slags lille kikkert, der forstørrer, giver et godt lys og mulighed for at tage billeder – kaldet kolposkopi 2) blå farve, der sætter sig i skader, samt 3) en traditionel gynækologisk undersøgelse
»Hendes arbejde indgår ofte i vores efterforskning, fordi hun tit laver undersøgelser på voldtægtsofre. Hun virker som den objektive part, og derfor er hendes konklusioner vigtige i sådan nogle sager,« siger Jack Liedecke, vicepolitikommissær i Fyns Politis afdeling for personfarlig kriminalitet.
Tvivl om voldtægt opstod i meget omtalt sag
Ifølge Birgitte Schmidt Astrup er det kun sket i udlandet, at mænd er blevet dømt for voldtægt på baggrund af rifter fundet i kvindens skede.
Herhjemme var spørgsmålet oppe at vende i en meget omtalt sag fra 2001, hvor en ung pige tydeligvis havde haft sex med en gruppe stilladsarbejdere under deres julefrokost – men spørgsmålet var, om skaderne i skeden var opstået efter frivillig sex eller voldtægt?
En retsmediciner berettede under retssagen, at man godt kunne få skader af frivillig sex – mens en gynækolog påstod det modsatte.
»Det var den såkaldte ’stilladsarbejdersag’, som for alvor fik debatten om læsioner i kønsorganerne til at rase blandt fagfolk i Danmark, og den kickstartede min interesse for emnet, for det kan da ikke være rigtigt, at man ikke har nogen reel viden at læne sig opad, når man skal afgøre noget så alvorligt som en voldtægtssag?«
Jeg har forsøgt at undersøge de studerende for alt, hvad jeg kan forestille mig kan påvirke skader i skeden, også hvor lang tid samlejet varede. Men jeg måtte finde ud af det hele selv, for der er ikke anden videnskab at læne sig opad på det område.
Birgitte Schmidt Astrup
»Siden er vi heldigvis gået bort fra at bruge metoden som et indicium for voldtægt i Danmark, men vi har aldrig haft nogen undersøgelser eller nogen tal at hænge det op på før nu,« siger Birgitte Schmidt Astrup.
Slimhinder afgør muligvis, om kvinder bliver skadet under sex
Birgitte Schmidt Astrup tilføjer, at selvom lige mange personer bliver skadet ved frivillig sex og voldtægt, så er risikoen for at få flere skader på én gang større hos voldtægtsofre. Deres skader er muligvis også større. Det kan hænge sammen med, at der er forskel på kvinders slimhinder i skeden, og har man en særlig type, stiger risikoen for flere og større skader måske ved voldsom sex.
Forskeren understreger, at det kun er en hypotese, der også bygger på antydninger i andre studier. F.eks. har amerikanske forskere vist, at der er 4-5 gange så mange skader blandt hvide kvinder som blandt kvinder af andre racer, og det kan skyldes en forskel på huden i slimhinderne.
»Vi kan endnu ikke give et endeligt svar, fordi vi grundlæggende har ekstremt dårlig videnskab på det her område. Det er f.eks. svært at opdele skader præcist i mængde og især i størrelse, og det bliver kun værre af, at man internationalt har tre udbredte metoder, som kan give forskellige resultater,« fortæller Birgitte Schmidt Astrup.
Som en anden del af sin afhandling er Birgitte Schmidt Astrup derfor i gang med at undersøge, hvordan man bedst konstaterer skader i skeden. Afhandlingen bliver færdig senere på året.
\ Kilder
- Birgitte Schmidt Astrups profil (SDU)
- Center for Voldtægtsofre (OUH)
- Nature, frequency and duration of genital lesions after consensual sexual intercourse—Implications for legal proceedings; Forensic Science International; http://dx.doi.org/10.1016/j.forsciint.2011.11.028
- Medico-Legal Findings, Legal Case Progression, and Outcomes in South African Rape Cases: Retrospective Review; PLoS Med 6(10): e1000164. doi:10.1371/journal.pmed.1000164