Forsøgsdyr: Hvad bruger vi dem til?

Igennem de seneste mange år er der konstant blevet anvendt omkring 350.000 forsøgsdyr om året i Danmark.

Omkring 2/3 af dem - svarende til ca. 220.000 forsøgsdyr - bliver brugt til forskning i sygdomme hos mennesker, mens resten bliver brugt til undervisning, forskning i dyrs sygdomme, afprøvning af nye lægemidlers sikkerhed og lignende.

Foruden de registrerede 350.000 forsøgsdyr bliver der brugt et tilsvarende antal til avl, organudtagning og lignende formål, men disse regnes traditionelt ikke for forsøgsdyr, selvom de også bliver brugt til forskningsformål.

Man ved ikke, hvor mange forsøgsdyr der på verdensplan bliver brugt hvert år, men uofficielle bud er på 100-200 millioner forsøgsdyr.

Dyr bruges mest til hjerneforskning

Hovedparten af forsøgsdyrene bliver brugt til forskning i hjernesygdomme, idet nerve- og sindslidelser alene udgør over halvdelen af alle forsøgsdyrene (53 procent) brugt i den medicinske forskning.

Forskning i kræft tegner sig for den næststørste gruppe med 8-9 procent af forsøgsdyrene, mens forskning i hjertekarsygdomme tegner sig for 2-3 procent af forbruget.

Den officielle statistik åbner ikke mulighed for at se, hvad der gemmer sig bagved betegnelsen »andre sygdomme«, men denne gruppe dækker helt sikkert over en meget bred vifte af sygdomme lige fra leversvigt til kunstige knæskaller.

Meget hjerneforskning i Danmark

Fordelingen af forsøgsdyr bærer tydeligvis præg af, at en stor dansk virksomhed udvikler og producerer hjernemedicin, og at der i det hele taget bliver udført meget hjerneforskning i Danmark.

Fordelingen af forsøgsdyr i Danmark afspejler derimod ikke, at hjertekarsygdomme og kræft er de to hyppigste dødsårsager. Til sammenligning viser statistikken for hele EU, at hjertekarsygdomme tegnede sig for 7-8 procent, kræftsygdomme tegnede sig for 12-13 procent og nerve/sindslidelser tegnede sig for 23-24 procent af samtlige forsøgsdyr, der bliver anvendt i sygdomsforskningen i EU.

Så også på europæisk niveau er forbruget af forsøgsdyr til forskning i hjernesygdomme ret højt.

Kun hvirveldyr med i statistikken

Forsøgsdyr er defineret som hvirveldyr - altså de dyr, der har en rygsøjle.

Det betyder, at eksempelvis bananfluer, blæksprutter og indvoldsorme ikke regnes med i statistikken over forsøgsdyr.

Derfor er det kun fisk, padder, krybdyr, fugle og pattedyr, der regnes med i statistikken over forsøgsdyr. Blandt disse udgør pattedyrene langt hovedparten af forsøgsdyrene, og særligt gnaverne er meget anvendte.

Således udgør mus og rotter alene omkring 90 procent af alle forsøgsdyr i Danmark. Mus og rotter er forholdsvis billige og lette at holde og avle, og der eksisterer en fantastisk stor mængde viden om deres biologi. Faktisk ved vi i dag mere om musens biologi, end vi ved om menneskets biologi.

Hertil kommer, at der i stigende omfang bruges transgene mus i forskningen, omend de stadig tegner sig for under 5 procent af alle forsøgsdyr.

Knock-out mus

Transgene mus har fået ændret deres arvemasse. Ofte udskifter man et rask gen med et sygdomsgen fra et menneske, således at musen udvikler en sygdom svarende til menneskets sygdom. Dette kaldes knock-in-mus, da man indsætter et gen, som man ønsker at studere.

På den måde har man eksempelvis udviklet dyremodeller for åreforkalkning og Alzheimers sygdom. To sygdomme, som normale mus ellers aldrig af sig selv vil udvikle.

Man kan også slukke for et gen (knock-out) ved at erstatte musens eget gen med et uvirksomt gen. På den måde har man udviklet dyremodeller for blandt andet blødersygdomme, hvor patienterne mangler et blodstørkningsprotein i blodet.

Knock-out-mus bliver også brugt til mere basal forskning i, hvordan de enkelte gener virker.

Grise erstatter andre større pattedyr

Katten og hunden er på tilbagegang som forsøgsdyr til forskning i menneskets sygdomme.

Det samme er kaninen, og aber holdes slet ikke længere som forsøgsdyr i Danmark. Derimod er grisen på vej op.

Der er i disse år meget fokus på grisehjertets og andre griseorganers ligheder med menneskes organer. Samtidigt har kloningsteknikken muliggjort, at der kan skabes transgene forsøgsgrise.

Blandt andet på Århus Universitet udvikles der i disse år nye typer af forsøgsdyr, der er født med nogle af de gen-defekter, som kendes fra syge mennesker.

Det drejer sig blandt andet om grise, som med tiden muligvis udvikler Alzheimers sygdom og grise, der på en fed kost udvikler åreforkalkning ligesom mennesker.

Kan forsøgsdyr helt undværes i fremtiden?

Kan forsøgsdyr helt undværes i fremtiden? Næppe.

Der udvikles dog til stadighed nye metoder til erstatning for dyreforsøg. Blandt andet sker dette inden for undervisningen, hvor der ved hjælp af computere kan simuleres operationer, uden at det foregår på dyr.

Også inden for afprøvningen af nye lægemidler bliver der brugt computere, som skal forudsige, om et lægemiddel er forsvarligt at bruge i mennesker, eller om det har for mange skadelige effekter.

I sidste ende er der dog fortsat brug for at bruge forsøgsdyr til forskning og sikkerhedstestning, idet springet fra cellekultur og computer til levende mennesker er alt for stor og risikabel uden, det bliver afprøvet på et mellemled først - altså på forsøgsdyr.