Forskere: Medierne overdramatiserer dårlige studier om senfølger af COVID-19

Mange historier, der kører i medierne, giver et indtryk af, at patienter oplever alvorlige, længerevarende følger efter selv milde COVID-19-forløb.

Det stemmer imidlertid ikke overens med den viden, vi har akkumuleret indtil videre. Vi skal afdramatisere senfølgerne efter COVID-19, som ofte bliver kaldt ‘long COVID’ (eller ‘on-going COVID’).

Medierne står med et stort ansvar i denne problematik. De skal være mere kritiske overfor forskningsmetoderne, der bliver benyttet i de studier, som de refererer til.

De fleste smitsomme sygdomme med alvorlige symptomer har i en vis udstrækning senfølger, der hænger ved. De fleste smitsomme sygdomme med milde symptomer forårsager oftest få, kortvarige følger.

Flere og flere studier viser, at det højst sandsynligt også er tilfældet for COVID-19. Det er afgørende, at der bliver foretaget studier af høj kvalitet, der gransker denne problemstilling.

Nordiske data leverer mange svar

Data fra den norske Sundhedsstyrelses Beredskabsregister (BeredtC19) omfatter omkring to millioner nordmænd, der er blevet testet for SARS-CoV-2.

Her kan man se en kortvarig og midlertidig stigning i antallet af kontakter den enkelte nordmand har med praktiserende læger og akutmedicinske instanser (såsom 1813, red.) efter mild COVID-19.

Studiet indikerer, at der ikke har været en stigning i brugen af det specialiserede sundhedssystem, som for eksempel speciallæger og hospitaler, sammenlignet med personer, der har testet negativt.

Medierne har desuden overdramatiseret studier, som ikke har inkluderet passende kontrolgrupper.

\ Læs mere

Lynguide: Sådan gennemskuer du lødigheden af studier om sundhed og COVID-19

Det faktum, at effekterne kan undersøges og behandles af praktiserende læger, betyder, at de fleste effekter sandsynligvis vil være milde, selvom de forekommer ubehagelige for de berørte personer.

De norske data understøttes af et stort dansk registerstudie, der fandt, at risikoen for alvorlige komplikationer efter mild COVID-19 er lille.

Kontrolgrupper er afgørende for COVID-19 studier

De nordiske studier har en række styrker, men i denne sammenhæng er det særligt vigtigt at nævne, at de omfatter én eller flere kontrolgrupper. En sådan gruppe kan for eksempel bestå af personer, der testede negativt for COVID-19 i samme tidsperiode.

Et eksempel på vigtigheden af at have en kontrolgruppe at sammenligne med er, at vi finder en kraftig stigning i psykiske problemer blandt personer, der har haft COVID-19 i Norge mellem marts og november 2020.

Det ville typisk resultere i en overskrift i stil med: ‘Selv et mildt COVID-19-forløb forårsager psykiske problemer’.

\ Læs mere

Amerikanske medier glemmer at oplyse, om COVID-19-forskning er fagfællebedømt

Men når vi undersøger en sammenligningsgruppe bestående af personer, der testede negativ i løbet af den samme periode, finder vi en endnu større stigning .

Det taget i betragtning er intimiderende nyheder og unødvendig frygt det sidste, vi har brug for.

Det betyder, at både personer, der har haft, og personer, der ikke har haft COVID-19, muligvis led med langsigtede psykiske problemer som følge af isolation og ensomhed i løbet af nedlukningen, snarere end som følge af COVID-19.

Hvis medierne læste studierne sådan, ville overskriften måske nærmere lyde: ‘Mildt forløb med COVID-19 har ingen psykiske eftervirkninger’.

Eksempler på mediernes overdramatisering af studier uden passende kontrolgrupper omfatter overskrifter som ‘Ny coronavirus-forskning: Over halvdelen af unge med milde symptomer fik langtidseffekter‘, og ‘60 procent af coronavirus-patienter kæmper med langtidseffekter‘.

\ Læs mere

Kan børn få senfølger efter COVID-19?

Journalisterne skal sætte sig ind i forskningsmetoder

Eksemplet på psykiske problemer viser, at det er afgørende at have en passende gruppe at sammenligne med, for at kunne forstå konsekvenserne af at have været smittet med COVID-19.

Journalisterne skal blive bedre til at stille forskere kritiske spørgsmål om, hvorvidt studiet overhovedet inkluderer en kontrolgruppe, og i givet fald hvordan denne er sammensat eller konstrueret.

Sammenligningsgrupper er jo kun nyttige, når de vel at mærke er sammenlignelige.

Med andre ord skal gruppen, der har haft COVID-19, ligne den gruppe, der ikke har været smittet, så meget som muligt.

Det handler om mange menneskers liv og sundhed. Skræmmeretorik og unødvendig frygt er som sagt det sidste, vi har brug for.

Så når det næste studie om langtidseffekter bliver publiceret, og journalisterne overvejer at bruge overskriften: ‘Mildt forløb med COVID-19 kan forårsage død efter 6 måneder’, kunne de måske starte med at stille sig selv spørgsmålet: Undersøgte studiet også dødsfald efter 6 måneder blandt personer, der ikke havde haft COVID-19?

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos ​ScienceNorway og hos NRK. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.

\ Læs mere

Undgå de værste brølere: Videnskab.dk udgiver guide til journalister

\ Læs mere

COVID-19 kan give langvarige plager. Men senfølger er ikke noget unikt for corona