Siden coronapandemiens frembrud har forskere offentliggjort tusindvis af undersøgelser om COVID-19.
En del af forskningen ender i medierne uden at være blevet fagfællebedømt (peer-reviewed, red.), og ifølge en analyse lavet af et amerikansk forskerhold glemmer medierne i næsten halvdelen af sine artikler at oplyse, at forskningen ikke er blevet gennemlæst af andre parter.
Det skriver nyhedsafdelingen hos Science.
Aldrig før har medieverdenen skrevet så meget om ny forskning før, og det betyder, at analysen er »vigtig og rettidig«, fortæller Abel Gustafson, der forsker i videnskabelig kommunikation ved University of Cincinnati i USA.
»Det betyder ikke nødvendigvis, at videnskaben eller journalistikken er dårlig, men jeg tror, at det er et symptom på en tid uden fortilfælde,« siger Gustafson, der ikke har været involveret i studiet, til Science.
I analysen har forskere fokuseret på ’preprint-artikler’.
Preprint er en akademisk udgivelse, der bliver offentliggjort før den videnskabelige artikel er gået igennem en formel peer review-proces, hvor andre læser forskningen igennem og kommenterer på den.
Denne proces med peer review er ellers standard inden for udgivelsen af sundhedsforskning, men i disse tider går alt hurtigere, end det plejer.
I studiet identificerede forskerne de 100 corona-studier, der havde fået mest medieomtale.
Herefter fokuserede de på 15 forskellige amerikanske medier såsom Wired og New York Times samt videnskabelige magasiner som New Medical og The Conversation, der i alt havde publiceret 457 artikler om de 100 studier.
Her så forskerne på, om det fremgik i artiklerne, om der var tale om en preprint, og om medierne havde husket at linke til preprint-artiklen.
De fandt frem til, at det i 58 procent af historierne var gjort klart, at studierne var preprint. I 91 procent af historierne var der linket til den oprindelige undersøgelse.
Du kan læse mere om studiet i tidsskriftet Health Communication, hvor det vel at mærke er fagfællebedømt og publiceret.
