Medierne rapporterer om personer, der har været smittede med COVID-19, og som fortsat er plaget af senfølger flere måneder efter, de er sluppet af med infektionen.
Et eksempel er 53-årige Tom Rosenvinge, som blev indlagt med en meget alvorlig COVID-19-infektion.
Han fortæller om eftervirkningerne af sygdommen i denne artikel fra Norges Nationalforeningen for folkesundhed publiceret hos forskning.no, Videnskab.dk‘s norske søstersite.
Tre måneder efter han var blevet udskrevet fra hospitalet, kunne han stadig næsten ikke løfte venstre arm.
Han har forstyrret lugte- og smagssans og er nødt til at skrive alle aftaler og navne ned for at huske dem.
Knap 80 procent af patienterne havde følgevirkninger
International forskning viser, at mange COVID-19-smittede er plagede efter sygdommen.
Eksempelvis har italienske forskere undersøgt, hvordan det gik med 150 patienter tre måneder efter, de var indlagt på hospitalet med COVID-19.
Knap 80 procent af patienterne havde mindst én følgevirkning efter infektionen var ovre.
De mest almindelige følger var udmattelse og åndenød, viser studiet publiceret i det videnskabelige tidsskrift JAMA.
Men selvom patienternes rapporteringer er foruroligende, betyder det ikke, at skader eller senfølger er forbeholdt COVID-19.
Plaget efter alvorlig influenza
»Der har ikke været så stor fokus på dette før pandemien,« siger Kristin Hofsø, intensivsygeplejerske og forsker ved Oslo Universitetshospital.
Hvert år får adskillige mennesker lungesvigt som følge af influenza, og de havner på intensivafdelingen, fortæller hun.
Alle, som arbejder med denne gruppe intensivpatienter, ved, at de efter hospitalsopholdet risikerer at være plaget, ifølge Kristin Hofsø.
Senskaderne kan være ringere lungekapacitet, angst, depression, ringere muskulatur samt nedsatte mentale og kognitive evner, siger forskeren. Selvom det hovedsaglig gælder for ældre mennesker samt personer i risikogrupperne, så bliver yngre, raske personer også ramt hvert år.
»Der har jo været historier i medierne om 50-årige mænd på skiferie, som blev alvorligt syge af COVID-19, men det gælder også for influenza,« siger Kristin Hofsø.
Udmattet efter kyssesyge
Også andre infektioner kan resultere i senskader blandt patienterne, ifølge Siri Laura Feruglio, overlæge ved afdelingen for smitteværn og beredskab ved den norske sundhedsstyrelse, Folkehelseinstituttet (FHI).
En del unge, som bliver smittet med mononukleose (kyssesyge), oplever udmattelse i lang tid efter infektionen.
I Vestafrika har overlevere af ebola fået senskader som synsforstyrrelser, træthed, nedsat nyrefunktion og dårligere hukommelse.
»Når vi tager højde for det, vi kender fra andre infektionssygdomme, er det ikke så mærkeligt, at COVID-19 giver senskader blandt visse patienter,« siger Siri Laura Feruglio.
Men der kan være mange forskellige årsager til, at en infektion er skyld i skader, selv længe efter den er færdig, fortæller lægen.
Ikke altid infektionen, som er skyld i skaden
Nogle gange er det selve virussen eller bakterien, som skader kroppen.
Eksempelvis kan tuberkulosebakterien, som almindeligvis angriber lungerne, sætte sig i knoglerne i ryggen og benene blandt de smittede. Her kan bakterierne gemme sig i flere år uden at lave ballade.
Men hvis de pludselig blive aktive igen, kan de skade ryggen eller benene så meget, at det er invaliderende, fortæller Siri Laura Feruglio.
Ved andre infektioner er det ikke bakterien eller virussen selv, der forvolder skade, men kroppens eget immunforsvar, som skaber problemer.
Hjernebetændelse og diabetes kan udløses af virusser
For eksempel kan herpesvirus forårsage hjernebetændelse. Her er det en betændelsesreaktion fra vores immunforsvar, som er skyld i en stor del af skaderne.
Personer, som har haft hjernebetændelse, risikerer at få senskader som søvnproblemer, svimmelhed og susen for ørerne.
Nogle virusser kan også udløse diabetes, fortæller Siri Laura Feruglio.
COVID-19-virussen kan vise sig at være én af disse virusser, ifølge en artikel i tidsskriftet Nature. Forskerne har nemlig opdaget, at coronavirussen kan skade celler, som producerer insulin.
For tidligt at definere følgerne af COVID-19 som senskader
Flere internationale studier viser, at patienter har fået skader på lunger, i hjerte og hjerne efter hospitalsindlæggelse som følge af coronainfektion.
Alligevel er det for tidligt at slå fast, hvor udbredte følgerne af COVID-19 er, eller hvilke slags skader der er tale om, mener Kristin Hofsø ved Oslo Universitetshospital.
Følger efter en sygdomsperiode er nemlig ikke det samme som kroniske skader.
Intensivsygeplejersken leder et studie om, hvordan det går med patienterne, som har været indlagt med COVID-19. I dag er det seks måneder siden, de første studiedeltagere blev syge, og forskerne kan begynde at indhente svar.
Ved hjælp af spørgeskemaer og interviews skal forskerne undersøge, hvordan de har det både fysisk og psykisk, hvordan de fungerer kognitivt, og om de magter daglige aktiviteter som at handle ind og klare sig selv.
Svært at sammenligne med andre lande
Efter et halvt år kan vi måske begynde at tale om senskader, mener forskeren. Men rehabiliteringen efter en alvorlig sygdom tager lang tid. Seks måneder er fakstisk tidligt i rehabiliteringsforløbet, ifølge Kristin Hofsø.
Hun advarer mod at konkludere noget ud fra international forskning, fordi den norske befolkning har bedre folkesundhed end mange andre lande.
Desuden er sundhedsvæsenet indtil videre heller ikke blevet tvunget i knæ.
Vi skal også være varsomme med at konkludere ud fra personhistorier, mener forskeren.
»Det er vigtigt, at vi ikke fokuserer på enkeltpersoner. Det siger jo kun noget om netop dén person – og ingenting om patienterne som gruppe,« siger Kristin Hofsø.
Hjælper at starte tidligt med rehabiliteringen
Men der er også lys i mørket: Rehabiliteringen hjælper.
»Man kan genoptræne meget. Også selvom det måske ikke bliver helt som før. Den første fase er kun halvdelen af indsatsen,« siger Kristin Hofsø.
Forskningsresultater, der for nylig blev præsenteret på en europæisk lungekonference, indikerer, at rehabilitering er vigtig for COVID-19-patienterne.
Forskningen omfatter dog kun få patienter, og det er endnu ikke blevet fagfællebedømt.
Resultaterne viser, at patienterne, der begyndte rehabilitering tidligt i forløbet – og ikke forblev sengeliggende – kom sig hurtigere efter hospitalsopholdet, ifølge denne pressemeddelelse.
Kristin Hofsø mener, at rehabiliteringen efter indlæggelse på intensivafdelingerne i Norge har været for dårlig. Men hun har indtryk af, at COVID-19-patienterne får et bedre tilbud, end for eksempel influenzapatienter har brugt til at få.
Hvor meget hjælp de faktisk har modtaget, skal de undersøge i den igangværende undersøgelse.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
