Kostrådene virker ikke mod overvægt

Spis frugt, grønt, fisk og spar på fedtet. Spis varieret og bevar normalvægten.

Sådan lyder nogle af de officielle otte danske kostråd. Nu har forskere fra Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet imidlertid vist, at kostrådene ikke er nok til at holde overvægten fra døren. Resultaterne er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift New England Journal of Medicine.

Verdens største kostundersøgelse

Der har deltaget 772 familier i det europæiske Diogenes koststudie.

I alt 938 voksne familiemedlemmer og 827 børn har været med, hvilket gør det til verdens mest omfattende kontrollerede lodtrækningsstudie.

Studiet er gennemført i otte europæiske forskningscentre. Formålet har været at sammenligne de officielle kostråd i Europa, herunder også de danske, med en kost sammensat efter den nyeste viden om proteiner og kulhydraters betydning for regulering af appetitten.

»Diogenes-studiet viser, at de nuværende kostråd ikke er gode nok til at forebygge vægtøgning hos overvægtige. Skal man holde vægten eller undgå at tage på igen efter en slankekur, skal man vælge den rigtige kosttype,« forklarer lektor ph.d. Thomas Meinert Larsen fra Institut for Human Ernæring på Københavns Universitet, der har stået i spidsen for Diogenes sammen med institutleder og professor dr. med. Arne Astrup.

Fem kosttyper under lup

Koststudiet blev indledt med, at de 938 voksne, alle overvægtige, gennemgik en otte ugers slankekur, hvor de i gennemsnit tabte sig 11 kg.

Derefter blev de ved lodtrækning fordelt til fem forskellige fedtfattige kosttyper (se faktaboks), som de skulle følge i seks måneder for at teste, hvilken kost der var bedst til at forebygge, at de tog på igen. Under hele projektet fik familierne kyndig vejledning af diætister, og afleverede blod- og urin-prøver.

Forskellen på de fem kosttyper, som deltagerne blev udsat for, bestod i forskelligt indhold af protein og forskelle i det såkaldte glykæmiske indeks (GI). GI beskriver kulhydraters evne til at hæve blodsukkeret. Hvis en madvare har et lavt glykæmisk indeks (LGI), betyder det, at blodsukkeret stiger langsommere, og til et lavere niveau sammenlignet med kulhydratrige madvarer med et højt glykæmisk indeks.

Hård kost for deltagerne

Af de 938 voksne deltagere, gennemførte de 548 både den indledende slankekur og de efterfølgende seks måneder på en bestemt kosttype.

Deltagerne tog i gennemsnit 0.5 kg på igen i løbet af de seks måneder, men der var markante forskelle fra kosttype til kosttype.

»Gruppen, der spiste en proteinrig kost med et lavt glykæmisk indeks, var den eneste der holdt vægten efter de 11 kg vægttab, og således ikke tog på igen. Til sammenligning tog gruppen, der havde spist en kost med lavt proteinindhold og et højt glykæmisk indeks 1.67 kg på,« siger Thomas Meinert Larsen.

»Vi så også, at der faldt færre forsøgspersoner fra undervejs blandt dem, der spiste den proteinrige kost med det lave glykæmiske indeks. Det kan både hænge sammen med, at en kost med lavt glykæmisk indeks giver en langsom fordøjelse og dermed et stabilt blodsukker, så vi føler os bedre tilpas. Og så mætter proteiner langt bedre end kulhydrat og fedt, så de gik ikke rundt og følte sig sultne,« forklarer Thomas Meinert Larsen.

Overvægtige børn taber sig uden slankekur

I familierne var der 827 børn, som kun indgik i selve koststudiet, så de derved på intet tidspunkt var på slankekur eller kalorietælling – de spiste blot den samme kost som forældrene blev sat på. Omkring 45 procent af børnene i disse familier var som udgangspunkt overvægtige.

Vores koststudie viser, at f.eks. kostrådet ‘Spis frugt og grønt – 6 om dagen’ er for unuanceret.

Thomas Meinert Larsen

»Vi så, at forekomsten af overvægt hos børnene i gruppen, der spiste højere protein og lavt GI faldt spontant med omkring 15 procent i løbet af blot 6 måneder. Det er bemærkelsesværdigt, for børnene var hverken på slankekur eller talte kalorier. De spiste blot en anden kost i familien. Det giver håb om, at vi kan bekæmpe børnefedmen blot ved at få børnene til at spise en kost, som er lidt anderledes,« siger professor Arne Astrup.

De lovende resultater får nu forskerne til at arbejde videre med at gøre den nye kostsammensætning til en naturlig del af danskernes kostvaner.

»Det her passer fint ind med det arbejde, vi allerede har i gang i forbindelse med udviklingen af en Ny Nordisk Hverdagsmad,« siger Arne Astrup.

Råt og koldt er godt

Når det gælder rådene om at spise grønt, magert, fiberrigt og begrænse sukker, så falder de nye forskningsresultater godt i tråd med de officielle kostråd. Men det er bare ikke tilstrækkeligt, hvis vægten skal holdes.

»Vores koststudie viser, at f.eks. kostrådet ‘Spis frugt og grønt – 6 om dagen’ er for unuanceret. For nogle frugter kan ifølge vores studie spises frit, mens andre bør begrænses. Og så skal grøntsager som gulerødder, rødbeder og pastinakker helst spises rå,« siger Thomas Meinert Larsen.

I forhold til den danske nationalspise, kartoflen, så skal de være kogt så lidt som muligt. Derfor er nye kartofler særligt gode, og de må gerne spises kolde. Det samme gælder pasta, der skal være kogt ‘al dente’ og med fordel kan spises kold.

»Det skyldes, at kulhydraternes kemiske struktur ændrer sig, når de bliver kølet ned og derfor nedbrydes de langsommere i tarmen, hvilket sikrer et mere stabilt blodsukker,« forklarer Thomas Meinert Larsen.

Artiklen er lavet i samarbejde med LIFE, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.