Det er så godt som umuligt altid at ’elske sin krop’ uanset hvad. Desuden får vi det ofte værre med os selv, hvis det slår fejl.
Derfor er det heller ikke så underligt, at en del af os er begyndt at afvise idéen om kropspositivisme, og i stedet taler for en ny måde at tænke på, kaldet ‘kropsneutralitet’.
Nogle af bevægelsens største fortalere er Taylor Swift og skuespilleren Jameela Jamil.
Kropsneutralitet bliver nogle gange præsenteret som en ‘mellemting‘ mellem de polariserende budskaber om henholdsvis at elske eller hade sin krop.
Kropsneutralitet er rettet mod personer, der er blevet desillusionerede over kropspositivismebevægelsen, samt personer, der finder det for svært konstant at elske deres krop.
Der er også bekymring for, at kropsneutralitet i sidste ende kan have en negativ effekt på vores kropsbillede. Forskning viser dog, hvor mange af kropsneutralitetens idéer, der kan forbedre vores trivsel, hvis de bliver anvendt på den rigtige måde.
Mere end blot en mellemting mellem at elske og hade sig selv
Begrebet ‘kropsneutralitet’ dukkede op omkring 2015, men vandt dog først rigtig frem i 2016, da terapeuten Anne Poirier begyndte at lede workshops, der havde til formål at hjælpe deltagerne med at forstå, at det ikke altid er et realistisk mål at elske deres krop.
Ifølge Anne Poirier opstod disse sessioner ud af en forståelse af, at det for en del mennesker ‘er et ret langt skridt at gå fra utilfredshed til kropspositivisme‘.
Men kropsneutralitet er mere end blot en mellemting mellem at elske og hade sig selv, og hvordan det ser ud i praksis varierer fra person til person.
For nogle er formålet med kropsneutralitet at ændre den måde, de tænker om deres krop på – eller rettere sagt, at bruge mindre tid på at tænke over den generelt. Denne måde at tænke på trækker tråde til mindfulness, og opmuntrer folk til at ‘just be‘.
Grundlæggende er målet at eksistere i kroppen uden at dømme eller have stærke meninger om, hvordan den ser ud.
Bevægelsen tilskynder til at træde tilbage fra samtaler om krop og udseende, hvilket igen åbner for at gøre de ting, vi nyder og godt kan lide. I denne forstand handler kropsneutralitet om accept.
\ Læs mere
Ikke straffe os selv for ikke at være ‘perfekte’
Bevægelsen anerkender, at vi måske ikke elsker vores krop hvert eneste minut af hver dag, men understreger, at der ikke er noget galt med det.
I stedet opfordrer tilhængere af kropsneutralitet os til at acceptere vores kroppe, som de er, og til ikke at straffe os selv, selvom vi ikke er, hvad samfundet anser som, ’perfekte’.
Andre i kropsneutralitetsbevægelsen ønsker at ændre den værdi, som skønhed og udseende bliver pålagt i samfundet.
I stedet for at fokusere på, hvordan vores krop ser ud og kun værdsætte os selv for vores udseende, opfordrer kropsneutralitet os til i stedet at fokusere på, hvad vi gør med vores krop.
I denne henseende lægger kropsneutralitet vægt på at værdsætte sundhed og helbred, og hvad kroppen er i stand til at gøre, og ikke blot at værdsætte kroppen på grund af, hvordan den ser ud.
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet, Syddansk Universitet & Region H.
Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Positivt kropsbillede
I betragtning af al snakken omkring kropsneutralitet er det måske overraskende, at der kun er meget lidt forskning om fordelene ved kropsneutralitet.
Men en del forskere er bekymrede for, om kropsneutralitet i praksis endda kan resultere i et mere negativt kropsbillede – især hvis folk ender med blot at ’tolerere’ deres krop.
Men kropsneutralitet har måske grundprincipper, der ligner det, forskerne kalder et ‘positivt kropsbillede‘.
Et positivt kropsbillede handler overordnet om at passe på kroppen, have det godt i den og acceptere alle opfattede ufuldkommenheder som unikke fysiske egenskaber.
\ Læs mere
Værdsætte kroppen for, hvad den kan gøre
Det ‘positive kropsbillede’ lægger også vægt på at værdsætte kroppen for, hvad den er i stand til at gøre – frem for hvordan den ser ud.
Selvom denne måde at tænke på minder meget om kropsneutralitet, er de to ikke helt ens. En måde at se det på er, at kropsneutralitet er et skridt på vej mod et positivt kropsbillede.
Mens begge understreger en påskønnelse af, hvad vores krop gør for os (snarere end hvordan den ser ud), involverer et positivt kropsbillede en mere aktiv omsorg, påskønnelse og respekt for vores krop.
Et væld af evidens viser, at et positivt kropsbillede er associeret med en række fordele.
For eksempel er personer, der påskønner deres krop, mere tilbøjelige til at tilegne sig sunde spisevaner og engagere sig i sundhedsfremmende adfærd, som at søge forebyggende kræftbehandling.
Det positive kropsbillede er også associeret med større psykisk velvære og trivsel, som eksempelvis færre symptomer på depression, større selvværd, større selvmedfølelse og højere livstilfredshed.
Forbindelse med og behag ved kroppen
Om vi vælger at sigte efter kropsneutralitet eller et positivt kropsbillede er i sidste ende op til os og vil sandsynligvis afhænge meget af vores livserfaring og nuværende følelser omkring vores krop.
Der findes en række ressourcer, både online og på tryk, som kan hjælpe dig i gang med kropsneutralitet eller et positivt kropsbillede.
Der er også mange aktiviteter, du kan lave, som kan hjælpe dig med at udvikle en større påskønnelse af din krop. Disse er kendt som legemliggørelses-aktiviteter og hjælper med at fremme en følelse af at leve i eller bebo vores kroppe.
Aktiviteter omfatter at føle en forbindelse med og behag ved kroppen, tage sig af vores fysiske selv samt ikke at tænke på vores kroppe som objekter.
Eksempler på legemliggørelses-aktiviteter er dans, yoga, deltagelse i forskellige former for sport og endda bare en gåtur i naturen.
Legemliggørelses-aktiviteter menes at føre til netop ‘legemliggørelse’ – eller sind-krop-integration – karakteriseret ved en følelse af at være inden for og ‘ét’ med kroppen.
Mindre tilbøjelige til at objektivere kroppen
Forskning viser, at deltagelse i legemliggørende aktiviteter kan fremme en sundere kropsopfattelse.
For eksempel viser et studie, at yoga-dyrkere havde et mere positivt kropsbillede og var mindre tilbøjelige til at objektivere deres egen krop, sammenlignet med personer, der ikke dyrkede yoga.
Det kan være svært at holde op med at tænke på vores krop på bestemte måder, især når vi hele tiden bliver mindet om, at vores udseende er vigtigere end alt andet.
Det vil tage tid at ændre mindset, og det er normalt, at det til tider går galt undervejs.
Men hvis du er en person, der har fundet ud af, at kropspositivisme ikke har gavnet den måde, du tænker om dig selv på, er det måske på tide at prøve en ny måde.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
