Forskere har for nylig har kortlagt virusser fundet på tandbørster og brusehoveder.
Virusserne er såkaldte bakteriofager, som betyder 'bakteriespisere', og de foretager sig ikke andet end at slå bakterier ihjel. De er ude efter vores bakterier, ikke os.
Denne type virus har fået stor opmærksomhed på det seneste, fordi forskerne håber, at de kan blive brugt i kampen mod antibiotikaresistente bakterier.
Men tilbage til tandbørsterne - nærmere bestemt 34 tandbørster og 92 brusehoveder, hvorpå amerikanske forskere i alt fandt omkring 600 forskellige virusser.
»Vildt mange virusser!«
Projektet startede af ren og skær nysgerrighed, fortæller mikrobiolog Erica Hartmann ved Northwestern University i USA i en pressemeddelelse.
Hvilke mikrober - altså livsformer - der er så små, at vi ikke kan se dem, lever i vores hjem?
Mikrober foretrækker fugt, så forskerne gik i gang med at nærstudere vores brusehoveder og tandbørster.
I første omgang ledte Erica Hartmann og hendes kolleger efter bakterier.
De fandt ud af, at bakterierne på tandbørsterne hovedsageligt afspejlede de bakterier, der findes i vores mund – ikke, som mange frygter, bakterier, der hvirvler op i luften, når vi skyller ud i toilettet.
Så var det tid til at lede efter virusser, og resultatet var overvældende.
»Antallet af virusser, vi fandt, var helt vildt,« siger Erica Hartmann.
»Vi fandt mange virusser, som vi ved meget lidt om, og mange, som vi aldrig har set før. Det er utroligt, hvor meget uopdaget biodiversitet, der er omkring os. Og vi behøver ikke engang rejse langt for at finde den - den er lige for næsen af os. «
Ingen prøver var ens
Forskerne fandt mere end 600 forskellige typer virus. Men der var ikke 600 virusser på hver tandbørste. Der var desuden meget få ligheder prøverne imellem, og ingen af tandbørsterne havde den samme sammensætning af virusser.
»Hvert brusehoved og hver tandbørste er som sin egen lille ø. Det understreger kun den utrolige mangfoldighed af virusser derude,« siger Erica Hartmann.
Forskerne fandt ikke et særligt mønster i de virusser, de opdagede, udover det var der flere bakteriofager af typen mykobakteriofag.
De har en tendens til at gå efter mykobakterier, en type bakterier der kan forårsage spedalskhed, tuberkulose og kroniske lungeinfektioner.
Måske kan forskere en dag bruge mykobakteriofager til at behandle denne type infektion, håber Erica Hartmann.
»Vi vil se på alle de funktioner, som disse virusser kan have, for at finde ud af, hvordan vi kan bruge dem,« siger hun.
Hvis der er bakterier, er der også virusser
Einar Elvbakken Birkeland er ikke overrasket over den mængde bakterieædende virusser, forskerne har fundet; især ikke når man tager højde for de bakterier, forskerne tidligere har fundet på tandbørster og brusehoveder.
»Det er lidt sådan, at der hvor man kan finde bakterier, finder man også virusser, som inficerer bakterier,« siger Einar Elvbakken Birkeland, som er molekylærbiolog.
Han er involveret i et forskningsprojekt ved Universitetet i Oslo, hvor målet er at finde nye metoder til at screene for tarmkræft.
Her har forskere blandt andet analyseret afføringen fra mere end 1.000 nordmænd og fundet knap 20.000 virusser – blandt andet den bakterieædende virustype kaldet 'bakteriofager'.
To tredjedele af de virusser, de fandt, var totalt ukendte.
»Vores studie og det nye fra USA har en række lighedspunkter, selvom vores studie kigger på tarmen, og så kobler vi bakteriofager, vi finder, til kost og livsstil,« siger Einar Elvbakken Birkeland.
I det norske studie fandt forskerne en del mønstre, for eksempel at nogle af virusserne varierede, alt efter om deltagerne røg, dyrkede motion og spiste fiberrig mad.
»Men samlet set var virusfloraen unik for hver prøve,« siger Einar Elvbakken Birkeland.
»Folk havde en god del virusser, som vi ikke fandt hos nogen af de andre deltagere.«
Først skal vi have et overblik
I begge studier finder forskerne meget, de ikke kendte til før.
»Vi har ikke haft gode værktøjer til at studere bakteriofager tidligere,« forklarer Einar Elvbakken Birkeland.
»Men de kommer på banen nu, og det gør det muligt at kortlægge dem.«
Det amerikanske studie er teknisk veludført, mener Einar Elvbakken Birkeland. Men bortset fra at forskerne har fundet mange ukendte virusser, er konklusionerne fra studie ret uklare, mener han.
\ Læs også
Forskerne har for eksempel en del data om mundhygiejnen hos deltagerne, der sendte tandbørster til projektet, men de finder ingen sammenhæng med virusserne.
Måske fordi det datamateriale, der er blevet undersøgt, er lille, foreslår Einar Elvbakken Birkeland.
»Det her er en kortlægning af, hvad der er der, og det kan være nyttigt, fordi man ikke har kigget på det før,« forklarer Einar Elvbakken Birkeland.
Kan blive vigtige i fremtiden
Én der ved rigtig meget om bakteriofager er Christel Andreassen. Hun arbejder på at opbygge et forskningslaboratorium dedikeret til bakteriofager for virksomheden ACD Pharma.
Virksomheden har fokuseret på bakteriofager til brug i fiskeopdræt. I det nye laboratorium skal der også forskes i brug i andre industrier.
»Bakteriofager, som er naturens egne præcisionsvåben mod bakterier, har været i et kontinuerligt 'våbenkapløb' med bakterier i milliarder af år,« siger Christel Andreassen.
Christel Andreassen mener ligesom Einar Elvbakken Birkeland, at studiet fra USA er en kortlægning, der ikke giver grundlag for yderligere konklusioner.
»Ikke desto mindre er sådanne opdagelser med til at fremhæve potentialet for fremtidige anvendelser, måske inden for behandling af vores vand,« slutter hun.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
