Patienter med sclerose, kroniske smerter, rygmarvsskader og kvalme efter kemoterapi skal i en forsøgsperiode have mulighed for at få udtræk fra cannabisplanten som medicin, besluttede Folketinget i 2016.
Men cannabis-ordningen, som trådte i kraft i 2018, fungerer ikke, siger patienter og forskere nu til DR.
Patienter oplever, at lægerne ikke vil udskrive cannabis-midlerne, og forskere er utilfredse med, at der ikke er styr på indsamling af data, så de kan få en idé om, hvorvidt medicinen virker eller ej.
»Vi får ikke klare svar på, om medicinsk cannabis kan bruges - og til hvilke patienter. Hvad er effekten, når de bliver behandlet, og hvad er der af bivirkninger?,« siger Peter Leutscher, der er overlæge og leder af Center for Klinisk Forskning ved Regionshospital Nordjylland til DR.
Ordning er blevet kritiseret i årevis
Det er ikke nyt, at der hakkes på den politiske aftale om medicinsk cannabis: Fra starten har forsøgsordningen været i modvind.
Allerede før ordningen trådte i kraft, blev den kritiseret af læger og forskere, som advarede mod, at det ikke er forsvarligt at bruge et lægemiddel, der ikke er testet ordentligt i videnskabelige forsøg.
Under normale omstændigheder afgør Lægemiddelstyrelsen, hvilken medicin der er sikker at tage i brug. Lægemidlerne er underlagt streng kontrol, og før de kan godkendes, skal de testes grundigt i adskillige forsøg.
Medicinsk cannabis har ikke været igennem den sædvanlige sikkerhedsprocedure.
Læger skal udskrive ikke-testet medicin
Helt usædvanligt vedtog et flertal i Folketinget i 2016, at danske patienter skal kunne få udskrevet medicinsk cannabis, uden at sundhedsmyndighederne har godkendt det.
Politikerne besluttede, at lægerne fra 2018 skulle udskrive et lægemiddel uden at vide basale ting som:
- Om det overhovedet virker.
- Hvor høj en dosis forskellige patienter skal have.
- Hvordan medicinsk cannabis virker sammen med andre lægemidler.
- Hvilke bivirkninger der er.
Forskere advarede, allerede mens ordningen var på tegnebrættet, mod på den måde at underminere lægevidenskaben.
»Det er meget farligt, når politikerne på den måde går ind og overhaler forskningen og lægerne indenom,« sagde overlæge Helge Kasch, til Videnskab.dk i 2016 i artiklen 'Forskere: Effekt af cannabis som medicin er ukendt.’
»Patienter bliver gidsler og prøveklude i det her,« fortsatte Helge Kasch, som er lektor på Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet og forskningsoverlæge på Vestdansk Center for Rygmarvsskade.
Evidensen er meget tynd
Halvandet år senere i 2017 - 8 måneder inden, forsøgsordningen trådte i kraft - var der stadig ingen evidens for, at medicinsk cannabis virker, skrev Videnskab.dk i artiklen 'Medicinsk cannabis: Så tynd er evidensen for danske patienter.'
Amerikanske forskere havde netop lavet en stor gennemgang af den samlede forskning i effekten af medicinsk cannabis mod smerter og muskelstivhed hos patienter med rygmarvsskader.
Samlet set var evidensen meget tynd, konkluderde de.
Thomas Ploug, der er professor i anvendt etik ved Aalborg Universitet, advarede mod at tage et udokumenteret lægemiddel i brug.
»Det danske sundhedsvæsen har hidtil gjort en dyd ud af at tilbyde evidensbaseret medicin, og at vi nu bryder med det princip er både problematisk og bekymrende og »bygger på politiske synspunkter i stedet for videnskab«, sagde professoren til Videnskab.dk.
»Vi aner ikke, hvordan det virker«
Fem måneder senere - tre måneder før cannabis-ordningen trådte i kraft - deltog Videnskab.dk i en stor smerteforskningskonference i København.
Medicinsk cannabis var et af konferencens hovedtemaer. Forskere fra en række lande advarede mod at bruge det mod smerter, fordi det ikke var videnskabeligt testet, skrev Videnskab.dk i artiklen ‘Global bekymring: Medicinsk cannabis er alt for risikabelt’
»Vi aner jo ikke, hvordan medicinsk cannabis virker,« sagde Gitte Handberg, der er overlæge på Smertecenter Syd og gæsteforsker på Syddansk Universitet, til Videnskab.dk.
»Vi ved for eksempel ikke nok om, hvorvidt patienterne bliver afhængige af stoffet, og hvilke øvrige bivirkninger det kan have på lang sigt.«
»Jeg forstår simpelthen ikke, at vores politikere synes, det er forsvarligt at markedsføre det uden om de sikkerhedsforanstaltninger, der normalt gælder, når man tager ny medicin i brug,« fortsatte Gitte Handberg.
»Det er jo bare en plante«
Liselott Blixt, sundhedsordfører i DF, er en af de politikere, der har kæmpet bravt for at få forsøgsordningen indført. Hun begrundede beslutningen om at lade nogle patienter få medicinsk cannabis således:
»Det er jo bare en plante, som vokser ude i naturen. Det med, at alting skal være så stift, og at man kun kan indføre det, hvis det er klinisk testet, går ud over de patienter, som har glæde af medicinsk cannabis,« sagde Liselott Blixt til Videnskab.dk og fortsatte:
»Hvis lægerne vil lave kliniske forsøg, så er det bare med at komme i gang. Men det er de nok ikke interesserede i, fordi der ikke er penge i en plante, der vokser ude i naturen.«
Ordning giver meget begrænset viden
Da forsøgsordningen endelig trådte i kraft i 2018, afsatte Folketinget 10 millioner kroner fra Satspuljen til forskning i effekten af medicinsk cannabis.
Men 10 millioner rækker ikke langt, når man skal afdække virkningen af et lægemiddel mod en lang række forskellige lidelser, blev det konstateret i Videnskab.dk's artikel ‘Blot fire undersøgelser skal se på medicinsk cannabis.’
Kun 2-4 ordentlige forsøg kan man få for 10 millioner.
»Det er meget begrænset, hvor meget viden man kan få af 2-4 studier,« sagde Nanna Brix Finnerup, der er professor på Institut for Klinisk Medicin – Dansk Smerteforskningscenter ved Aarhus Universitet.
»Man kan for eksempel kun undersøge én speciel type smerter og 1-2 typer cannabis i ét studie, og det skal være meget stort, før man kan være ret sikker på resultatet.«
»Samtidig har vi allerede 5-10 studier, der viser, at visse typer af medicinsk cannabis ikke har nogen effekt på smerter, så uanset hvad et studie måtte vise, vil det være en dråbe i havet, som ikke vil kunne fastslå, om der er en effekt,« fortsatte hun.
To forsøg er i gang
Nanna Brix Finnerup er i dag perifert involveret i to lodtrækningsforsøg med medicinsk cannabis:
- På Aarhus Universitetshospital tester forskere forskellige slags medicinsk cannabis mod smerter og spasticitet hos patienter med rygmarvsskader eller mutiple sclerose. Effekten sammenlignes med effekten af placebo.
- På Odense Universitetshospital testes cannabis mod nervesmerter i samme type forsøg.
Ingen af forsøgene er endnu afsluttet.
\ Øvrige forsøg med medicinsk cannabis
På Frederiksberg Hospital undersøger forskere i et lodtrækningsforsøg, om CBD har effekt på søvn og inflammatoriske smerter hos fibromyalgipatienter. Forsøget er blindet og effekten af medinen sammenlignes med placebo
På Kong Christian X’s Gigthospital tester forskere i et dobbeltblindet, randomiseret og placebokontrolleret forsøg, om medicinsk cannabis har effekt på patienter med inflammatorisk gigt, og om det er sikkert at bruge.
På Regionshosptial Nordjylland undersøger forskere, om palliative kræftpatienter har gavn af medicinsk cannabis i et dobbeltblindet, randomiseret, placebo-kontrolleret forsøg.
På Aalborg Universitetshospital undersøger forskere, om cannabismedicin har effekt på patienter med håndartrose og psoriasisgigt.
Derudover er der en række spørgeskemaundersøgelser og dyreforsøg i gang rundt omkring.
Klart, at læger ikke vil udskrive
Nanna Brix Finnerup er ikke overrasket over, at lægerne er tilbageholdende med at udskrive medicinsk cannabis, til trods for at den politisk vedtagne forsøgsordning trådte i kraft i 2016.
»Det er klart, at mange læger ikke vil udskrive det, når der ikke er sikker evidens for, at det virker. Der er lavet forsøg rundt omkring i verden, men indtil videre har ingen af dem kunnet finde en signifikant forskel på virkningen af placebo og det aktive stof,« siger Nanna Brix Finnerup til Videnskab.dk.
»Som læge vil man selvfølgelig gerne vide, om effekten er større end bivirkningerne, før man udskriver et lægemiddel,« siger hun.
Produkterne er for få og for dyre
Formentlig kommer der til at gå et godt stykke tid, før vi ved nogenlunde sikkert, om medicinsk cannabis virker, og hvilke lidelser det i så fald virker mod.
Cannabis-lægemidler er nemlig ikke så nemme at teste, som man måske skulle tro, skrev Videnskab.dk i 2017 artiklen ‘Hvordan får vi solid viden om medicinsk cannabis?’
Det skyldes blandt andet, at cannabis indeholder hundredvis af aktive molekyler, såkaldte cannabinoider. De mest kendte er CBD og THC.
CBD ser ud til at være det cannabinoid, der har størst medicinsk effekt, men forskerne er på bar bund i forhold til, hvor høj en dosis af det aktive stof, patienterne skal have, samt hvilken virkning de øvrige cannabionoider har.
Uvidenheden samt lægernes manglende vilje til at udskrive cannabis-produkter er ifølge DR ikke det eneste problem med forsøgsordningen. Et andet problem er, at produkterne er for få og for dyre.
Patientforeninger samt politikere fra blandt andet Enhedslisten og Alternativet foreslår, at ordningen revurderes og forlænges.
»Jeg kontakter regeringen, og så vil jeg foreslå, at vi genstarter forsøget - laver et toårigt forsøg, præcis som det burde være strikket sammen for at sikre evidens,« siger folketingsmedlem Torsten Gejl fra Alternativet, der var et af de partier, der pressede på for at få forsøgsordningen i gang, til DR.
