5 strategier, der hjælper dig i mål med livsstilsændringer mod demens

En omfattende livsstilsændring for ældre mennesker?

Det kan måske lyde som et håbløst projekt at få ældre mennesker til at leve anderledes, end de har gjort hele livet.

Men netop den gruppe har faktisk særligt gode odds for at lykkes med det, fortæller en forsker med mange års erfaring i at teste og udvikle forebyggelsesprogrammer.

»Ældre mennesker vil gerne se deres børnebørn vokse op og få et godt seniorliv. Det kan være meget nemmere, når man er oppe i årene, end når man er yngre og føler sig udødelig,« siger Jeanette Reffstrup Christensen, seniorforsker på Forskningsenheden for almen praksis i Aarhus og lektor på både Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet samt Institut for Sundhedstjenesteforskning på Syddansk Universitet.

»De er ofte ekstremt motiverede for at leve sundere og passe på sig selv. Forskning viser, at en af de allerstærkeste motivationsfaktorer er, at man får at vide, at man risikerer at blive uhelbredelig syg.«

Adskillige andre lande bruger et forebyggelsesprogram, som kan forsinke og i bedste fald forebygge Alzheimers og andre typer af demens.

De skal blandt andet dyrke motion flere gange ugentligt, lægge kosten om, lave hjernetræning og være socialt aktive.

Danmark bruger ikke det effektive program, men det håber Jeanette Reffstrup Christensen, at den nye sundhedslov vil rette op på .

Ældre mennesker kan dog sjældent gøre det på egen hånd, selvom de er særligt motiverede for at ændre vaner.

Her er de fem faktorer, som er nødvendige drivkræfter for, om det ifølge Jeanette Reffstrup Christensen lykkes:

1. Viden: Hvordan skal man leve?

Hvad kræver det at forebygge demens eller en anden sygdom, man er i risiko for at få?

»Mange har faktisk ikke helt styr på, hvad det vil sige at spise sundt, og hvor meget motion der er nødvendig. De har brug for viden, kostplaner og aktivitetsplaner,« siger Jeanette Reffstrup Christensen.

2. Socialt netværk: Man kommer sjældent i mål alene

De fleste mennesker har brug for at være sammen med andre i samme båd for at holde fast.

»Adskillige studier viser, at sociale relationer er afgørende, især når man ikke længere er på arbejdsmarkedet og har kolleger. Man skal have ligesindede at være fysisk aktiv sammen med, og måske skal man være med i madklubber,« siger Jeanette Reffstrup Christensen.

Netop socialt samvær er afgørende, hvis man vil forebygge demens: Ensomhed er en af de faktorer, som øger risikoen for at blive ramt.

3. Familie og venner spiller en afgørende rolle

En stor barriere for at fastholde nye sunde vaner findes derhjemme:

Hvis ægtefællen eller børnene ikke bakker op, er der risiko for, at projektet mislykkes.

»Hvis en kvinde begynder at motionere, får nye sociale relationer, taber sig, får mere energi og render afsted til træning flere gange om ugen, kan det være svært for manden, som måske stadig sidder alene hjemme på sofaen og ser fjernsyn.«

»Flere undersøgelser viser, at det kan ende med skilsmisse, når den ene ændrer livsstil, uden at den anden er med. Det kan også medføre, at man dropper projektet og i stedet bliver hjemme ved sin partner,« fortæller Jeanette Reffstrup Christensen.

Ægtefæller bakker ofte op i starten, er hendes erfaring. Men med tiden kan de blive jaloux, eller der kan være andre årsager til, at de spænder ben for projektet.

»Derfor er det vigtigt, at de bliver inviteret med til træning og sociale aktiviteter. Det er også nødvendigt at børn og venner bakker op.«

»Der er meget omvendt stigmatisering. Folk, der for eksempel taber sig, får ofte at vide af venner og familie, at de er sundhedsfanatiske, og ‘nu skal du heller ikke blive tyndere’. Det kan være en barriere for at komme i mål,« siger Jeanette Reffstrup Christensen.

4. Hverdagen skal omstruktureres

Manglende tid er den største barriere for at gennemføre en livsstilsændring, viser forskning.

»De fleste har brug for hjælp til at strukturere hverdagen, så der bliver frigivet tid og energi til at være fysisk aktiv og planlægge sunde måltider. Man skal lære at balancere sine aktiviteter og prioritere træning og madlavning,« siger forskeren.

5. Find den indre motivation

Når Jeanette Reffstrup Christensen laver forebyggelsesprogrammer, der indebærer nye vaner, bruger hun på forhånd tid på at finde deltagernes indre motivation. Hun spørger dem for eksempel:

● Hvad er vigtigt i dit liv?

● Hvad synes du, er sjovt?

● Hvornår har du sidst svedt og grinet?

»Mange seniorer er et sted i livet, hvor de som udgangspunkt er motiverede for at gøre noget for at undgå sygdom. Men de har brug for aktiviteter, som de synes er sjove. Det skal ikke kun være pligt-aktiviteter, men også lystbetonede,« forklarer Jeanette Reffstrup Christensen.

Hun understreger, at rammerne skal være på plads. Der skal være faciliteter, for eksempel en hal, hvor man kan være fysisk aktiv. Og der skal være nogle, som organiserer, styrer og fastholder aktiviteterne.

Forebyggelse nedprioriteres

Forskning viser, at de fleste mennesker har brug for at få opfyldt de fem faktorer for at gennemføre og fastholde en livsstilsændring.

De fem faktorer er også en del af det program, der med succes bliver brugt til at forebygge demens i cirka 70 andre lande.

Jeanette Reffstrup Christensen er ikke overrasket over, at programmet ikke bliver brugt i Danmark.

»Danmark er relativt langt fremme på nogle områder af demensarbejdet, for eksempel når det handler om bevidsthed om sygdommene og støtte til borgere med demens. Men vi er endnu ikke i mål med demensforebyggelse,« siger hun.

»Lægerne kan ikke stå alene med det. Man skal involvere andre faggrupper, for eksempel sygeplejersker, diætister, ergoterapeuter og fysioterapeuter.«

Jeanette Reffstrup Christensen håber, at der sker en ændring med den nye sundhedslov, som træder i kraft i 2027.

Loven prioriterer forebyggelse af store sygdomme som diabetes, KOL og kræft. Den foreskriver blandt andet, at kommunerne skal stå for en større del af indsatsen.

Ifølge Steen Hasselbalch, der er forskningsleder ved Nationalt Videnscenter for Demens, er der begyndende tegn på, at der også kommer mere fokus på forebyggelse af demens.

»Det har taget lang tid at få folk til at indse, at det overhovedet er muligt at påvirke risikoen for at få demens, men jeg tror, at skuden er ved at vende, og at politikerne også er ved at indse, at det kan betale sig,« siger Steen Hasselbalch.

Indtil videre er der dog ikke en samlet plan for indsatsen mod demens.

»Det er ikke klart, om regioner eller kommuner skal have ansvaret,« siger Steen Hasselbalch, der er professor i demenssygdomme og overlæge på Hukommelsesklinikken på Rigshospitalet i København.

»Demensforebyggelse er en stor indsats, som skal organiseres. Der skal blandt andet uddannes personale. Folk med begyndende demens eller risiko for at blive ramt skal have hele pakken, hvis forebyggelsen skal virke, viser de store forsøg fra udlandet,« siger han.

Hele pakken indebærer professionel hjælp til at lægge kosten om, organiseret fysisk træning flere gange om ugen, sociale aktiviteter, hjernestimulation og løbende sundhedstjek.