Global bekymring: Medicinsk cannabis er alt for risikabelt
Forskere og læger fra flere lande råber vagt i gevær: Det er helt sort, at patienter kan få medicinsk cannabis, uden at stoffet er ordentligt testet.
cannabis medicin kroniske smerter smertepatienter thc smerteforskning

Helt exceptionelt har politikere i flere lande besluttet, at læger skal kunne udskrive medicinsk cannabis, selv om stoffet ikke er testet i kliniske forsøg. (Foto: Shutterstock)

Helt exceptionelt har politikere i flere lande besluttet, at læger skal kunne udskrive medicinsk cannabis, selv om stoffet ikke er testet i kliniske forsøg. (Foto: Shutterstock)

I Danmark kan nogle patienter om kort tid få medicinsk cannabis på recept.

Folketinget har vedtaget, at læger som forsøg kan udskrive midlet fra årsskiftet, blandt andet til patienter med kroniske smerter.

Men de smertelæger, der skal udskrive det, er ekstremt bekymrede over, at deres patienter fremover kan få et stof, som ikke er testet i de kliniske forsøg, man normalt kræver, før et nyt lægemiddel kan tages i brug.

»Vi aner jo ikke, hvordan medicinsk cannabis virker. Vi ved for eksempel ikke nok om, hvorvidt patienterne bliver afhængige af stoffet, og hvilke øvrige bivirkninger det kan have på lang sigt,« siger Gitte Handberg, der er overlæge på Smertecenter Syd og gæsteforsker på Syddansk Universitet.

»Jeg forstår simpelthen ikke, at vores politikere synes, det er forsvarligt at markedsføre det uden om de sikkerhedsforanstaltninger, der normalt gælder, når man tager ny medicin i brug,« fortsætter hun.

Ikke kun danske læger er bekymrede

Overlægen og andre danske læger er ikke de eneste, som frygter brugen af medicinsk cannabis.

I andre lande, hvor medicinsk cannabis allerede bliver udskrevet, eller hvor man diskuterer, om det skal legaliseres, er læger også skeptiske over at bruge et produkt, som de ikke kender effekten af.

Den danske forsøgsordning

1. januar 2018 får patienter lov at bruge udtræk fra cannabisplanten som medicin, hvis de har problemer med:

  1. Smerter, spasticitet eller spasmer pga. multipel sklerose
  2. Kvalme og opkast efter kemoterapi
  3. Spasticitet, smerter eller spasmer pga. rygmarvsskade (paraplegi)
  4. Kroniske smerter og ikke har effekt af anden medicin

En læge afgør, om patienten kan behandles med medicinsk cannabis.

Forsøgsordningen løber i fire år.

Det stod klart, da 2.500 læger og forskere fra Europa, USA og Canada for nyligt var til smerteforskningskongres i København. På kongressen var der bred enighed om, at legalisering af medicinsk cannabis er foruroligende.

»Vi har meget begrænset klinisk evidens for, at cannabis har en smertelindrende effekt, og vi har en meget lav grad af tillid til, at det er et godt middel, sagde Mary-Anne Fitzcharles, der er ph.d. i medicin på Afdeling for Rheumatologi på McGill University, Canada, på kongressen.

»På verdensplan har kun 7.000 patienter indgået i studier, som har undersøgt effekten af forskellige cannabis-produkter. Det er meget få, når man tænker på, at patienterne har en række meget forskellige lidelser,« fortsatte hun.

Studierne har inkluderet patienter med en pærevælling af lidelser fra sclerose til gigt, og fra rygsmerter til fibromyalgi.

Mange af dem viser ingen signifikant effekt af cannabis mod smerter, og en del af studierne har metodiske problemer, sagde Mary-Anne Fitzcharles, som på kongressen gennemgik den forskning, der er lavet om medicinsk cannabis.

I 2014 publicerede hun og kolleger en artikel med titlen The Dilemma of Medical Marijuana Use by Rheumatology Patients i tidskriftet Arthritis Care and Research. 

medicinsk cannabis Danmark lovligt forsøg forskning bivirkninger effekt

På verdensplan har kun 7.000 patienter med vidt forskellige lidelser indgået i studier, som har undersøgt effekten af forskellige cannabis-produkter. (Foto: Shutterstock)

Cannabis er et 'dirty drug'

Medicinsk cannabis kan potentielt skade både patienterne og samfundet, pointerede den canadiske forsker, som pegede på en række problemer ved at tage det i brug uden at have ordentligt styr på, hvordan det virker.

Her er nogle af dem:

  • Cannabis indeholder hundredvis af forskellige molekyler. Fra dyreforsøg ved man lidt om, hvordan to af dem, THC og CBD, virker. De øvrige molekyler kender man overhovedet ikke effekten af, og man aner ikke, hvordan de mest hensigtsmæssigt skal blandes i medicinen. Mary-Anne Fitzcharles kategoriserer cannabis som et 'dirty drug', fordi det indeholder så mange forskellige molekyler.

  • Man ved ikke, hvor meget af det virksomme stof der skal i medicinen, eller hvad den optimale dosis til forskellige patienter er.

  • Man ved ikke, om medicinsk cannabis kan skade nogle befolkningsgrupper. Studier har tydet på, at cannabis kan give kognitive skader hos unge, hvis hjerner stadig er under udvikling.   

  • Man ved ikke, hvordan medicinsk cannabis virker, når man tager det sammen med andre lægemidler.

  • Man kender ikke langtidseffekterne.

Politiker griner af lægerne

I Danmark er Liselott Blixt, der er sundhedsordfører i Dansk Folkeparti, en af de politikere, der mest ivrigt har kæmpet for at få medicinsk cannabis i brug så hurtigt som muligt.

Smerteforskningskongres

Den europæiske sammenslutning af smerteforskere, European Pain Federation, holdte for nyligt kongress i Bella Centret i København. 

Cirka 2.500 forskere og klinikere fra en lang række lande deltog. 

Hun ryster på hovedet over lægernes bekymring:

»Jeg griner lidt af dem en gang imellem. De grupper, vi vil sælge det til, er meget syge mennesker. Hvis man kan lindre deres smerter, er jeg bedøvende ligeglad med kliniske forsøg,« siger Liselott Blixt.

Cannabis adskiller sig fra andre lægemidler, fordi det er et naturligt stof, mener Liselott Blixt. Derfor synes hun godt, man kan tage det i brug uden at lave kliniske forsøg.

»Det  er jo bare en plante, som vokser ude i naturen. Det med, at alting skal være så stift, og at man kun kan indføre det, hvis det er klinisk testet, går ud over de patienter, som har glæde af medicinsk cannabis,« siger hun og fortsætter:

»Hvis lægerne vil lave kliniske forsøg, så er det bare med at komme i gang. Men det er de nok ikke interesserede i, fordi der ikke er penge i en plante, der vokser ude i naturen.«

medicinsk cannabis Danmark lovligt forsøg forskning bivirkninger effekt

Cannabis indeholder hundredvis af forskellige molekyler, hvoraf man ikke kender effekten af langt de fleste. (Foto: Shutterstock)

Cannabis - et dårligt alternativ til morfin

Lægerne maler fanden på væggen uden grund, mener Liselott Blixt, som har på fornemmelsen, at de er utilfredse, fordi det er politikerne og ikke dem selv, der har bestemt, at medicinsk cannabis skal kunne udskrives til patienter, der ikke har gavn af andre lægemidler.  

Et af de helt store problemer i behandlingen af patienter med kroniske smerter, er, at et stigende antal bliver afhængige af smertelindrende midler, fordi mange af dem indeholder morfin.  

Nogle håber, at man kan reducere brugen af morfinholdige produkter ved at udskrive medicinsk cannabis.

Men ifølge Gitte Handberg giver det ingen mening. For meget forskning tyder på, at cannabismedicin også kan være vanedannende.

»Det er ligesom at gå over åen efter vand, hvis vi bare gør patienterne afhængige af et nyt stof,« siger Gitte Handberg.

I Danmark er det planen, at der skal forskes i effekten og indsamles dokumentation, når forsøgsordningen med medicinsk cannabis træder i kraft fra 1. januar 2017.

Det kan dog være ekstremt svært at lave den slags forskning, har Videnskab.dk tidligere skrevet i artiklen Hvordan får vi solid viden om medicinsk Cannabis.  

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.