Når fire typer patienter fra 1. januar og fire år frem får lov at indtage medicin lavet direkte af cannabisplanter, får danske forskere samtidig en unik mulighed for et indblik i, hvad medicinsk cannabis har af effekter.
\ Den danske forsøgsordning
1. januar 2018 får patienter lov at bruge udtræk fra cannabisplanten som medicin, hvis de har problemer med:
1) Smerter, spasticitet eller spasmer pga. multipel sklerose
2) Kvalme og opkast efter kemoterapi
3) Spasticitet, smerter eller spasmer pga. rygmarvsskade (paraplegi)
4) Kroniske smerter og ikke har effekt af anden medicin
En læge afgør, om patienten kan behandles med medicinsk cannabis.
Forsøgsordningen løber i fire år.
Derfor barsler universiteter, forskningsinstitutioner og speciallæger allerede med planer for, hvad de gerne vil undersøge, hvis de kan finde penge til det.
Videnskab.dk har ringet og skrevet rundt for at få et indtryk af, hvad der er i gang. Her er en liste, som vil blive udbygget i takt med, at vi får flere informationer fra dig eller andre, som meget gerne må skrive til os, enten under denne artikel eller ved at sende en mail til th@videnskab.dk.
Forsøg med medicinsk cannabis i Danmark
Planer om videnskabelige forsøg er i øjeblikket i gang hos:
Gigtforeningen/overlæge Oliver Hendricks:
Dobbelt-blindet placebokontrolleret studie af, hvordan medicinsk cannabis virker som behandling mod kroniske smerter i gigtpatienter.
Speciallæge Tina Horsted:
Undersøgelser af medicinsk cannabis’ effekt mod smerter. Sekundære målinger på effekten på søvn, livskvalitet og appetit.
Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og Vestdansk Center for Rygmarvsskade, Viborg:
Professor Nanna Brix Finnerup planlægger to dobbeltblindede, placebokontrollerede forsøg for at måle medicinsk cannabis’ effekt på smerter og se på bivirkninger. Planen er at lave målinger på patienter både før og efter brug af medicinsk cannabis. Forsøgslængde: 4-12 uger.
Det ene forsøg skal i samarbejde med professor Søren Sindrup fra Syddansk Universitet afdække effekten på neuropatiske smerter, som opstår efter en skade i nervesystemet.
Det andet forsøg skal fokusere på smerter efter rygmarvsskade. Det bliver planlagt sammen med Vestdansk Center for Rygmarvsskade, Viborg, ved overlægerne Rikke Middelhede Hansen og Helge Kasch, der også er lektor ved Aarhus Universitet.
Kræftens Bekæmpelse med flere
Kræftens Bekæmpelse er gået sammen med Scleroseforeningen, Gigtforeningen, Danske Patienter og Lægeforeningen.
De fem lægger op til, at samtlige patienter, der bliver omfattet af den danske forsøgsordning, skal have tilbud om at deltage i forsøg, hvor de bliver fulgt af læger. Målet er at undersøge medicinens sikkerhed, effektivitet, dosis, frekvens, bivirkninger, samt måden, den er blevet indtaget på, skriver organisationerne i et notat.
Kræftens Bekæmpelse opfordrer samtidig videnskabelige selskaber og forskergrupper til at komme med forslag til forsøgsprojekter og vil gerne støtte »tæt monitorering af hele forsøget«.
Afdelingschef Jes Søgaard oplyser samtidig, at Kræftens Bekæmpelse næppe kommer til at lave undersøgelser selv. Kræfttyper og -patienter er en gruppe med alt for store forskelle i sygdomme og lidelser til, at det giver mening at lave én samlet undersøgelse af dem.
Til gengæld vil foreningen gerne støtte projekter målrettet mindre grupper og bidrage ved at sidde i styregrupper, der overvåger projekterne – det kunne også være i fase 1-forsøg, fortæller Jes Søgaard.
Få penge til forskning fordeles først i 2018
Det er for nu umuligt at vide, hvor mange af forsøgene der bliver til virkelighed, især fordi forskerne først skal finde penge.
I den danske forsøgsordning er afsat fem millioner kroner til både evaluering af selve forsøgsordningen og forskning undervejs. Selv hvis alle fem millioner gik til ren forskning, ville det langt fra være nok til at indfri alle ønsker og planer.
I skrivende stund er Sundhedsministeriet ved at lave rammerne for den danske forsøgsordning, herunder finde ud af, præcis hvor mange penge af de fem millioner der skal gå til forskning i effekterne af medicinsk cannabis.
Ministeriet oplyser til Videnskab.dk, at en pulje vil blive slået op til efteråret med ansøgningsfrist i starten af 2018 – altså efter forsøgsordningen er skudt i gang. Forventningen er, at penge vil blive delt ud i løbet af foråret 2018.
»Da puljen endnu ikke er opslået, er det på nuværende tidspunkt ikke muligt nærmere at sige, hvor mange projekter der kan få støtte, og hvilke områder der vil være fokus på,« oplyser ministeriet i en mail til Videnskab.dk.
Forskning vil næppe blive revolutionerende
Hvis forskere misser at få del i ministeriets midler, kan de prøve lykken hos for eksempel fonde, organisationer eller institutter. På den måde kan der komme mere forskning ud af forsøgsordningen, der strækker sig over fire år.
\ Definition af medicinsk cannabis
I Danmark skelner myndighederne mellem medicinsk cannabis, som dækker over medicin med cannabisekstrakt eller med syntetisk cannabis – og så cannabis til medicinsk brug, som betyder, at man bruger (dele af) cannabisplanten.
I USA og Canada har man ikke samme skelnen, og den er heller ikke brugt i denne artikel.
Men før du får forventningerne for højt op til, hvad de danske forskere kommer til at finde ud af, skal du have med, at de kommer til at løbe ind i et væld af udfordringer. Dem kan du læse i om i artiklen Hvordan får vi solid viden om medicinsk cannabis?
Samtidig bemærker de fem organisationer i deres notat, at forsøgene næppe vil afdække revolutionerende ny viden.
Den videnskabelige litteratur viser nemlig, at det har været svært i andre lande – der er længere fremme end Danmark – at indsamle solide data om patienterne og deres forbrug. Derfor virker det urealistisk, at en forholdsvis lille dansk forsøgsordning skulle ændre feltet radikalt.
Du kan læse mere om vores begrænsede eksisterende viden om medicinsk cannabis i artiklerne Indledende forsøg: Medicinsk cannabis gør hjernen mere aktiv og Medicinsk cannabis: Så tynd er evidensen for danske patienter.
