Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Følelser kan give dig ’tømmermænd’

Annonce:

Nytårsaften er for døren, og de fleste af os glæder sig til at fyre raketter af og drikke champagne.

Med alt det sjove følger desværre også 1. januar, som for mange betyder en lang dag på sofaen med særdeles ondt i håret. Men alkoholen er ikke det eneste, der kan give dig tømmermænd, skriver medicalxpress.com.

Ifølge et nyt studie fra New York University kan vi nemlig også få følelsesladede ’tømmermænd’.

Følelsesladede oplevelser kan nemlig blive siddende i kroppen og påvirke din hjerne i flere timer, efter at oplevelsen skete.

Disse følelsesladede ’tømmermænd’ kan påvirke og forstærke, hvordan vi husker fremtidige oplevelser.

»Hvordan vi husker oplevelser, er ikke kun en konsekvens af de ting, vi oplever udefra, men er også stærkt påvirket af vores mentale stadie - og vores mentale stadie kan vedblive og farve vores fremtidige oplevelser,« fortæller Lila Davichi, der er associeret professor i psykologi ved New York University og seniorforfatter på det nye studie, ifølge medicalxpress.com.

Forskerne har i længere tid vidst, at det er nemmere at huske følelsesladede hændelser frem for neutrale begivenheder, men i det nye studie har forskerne vist, at følelsesladede oplevelser også får dig til bedre at huske de neutrale begivenheder, der kommer bagefter.

Annonce:

Hjernen og kroppen kan altså være fanget i en følelse, som påvirker, hvad man oplever efterfølgende.

Studiet er publiceret i det anderkendte tidsskrift Nature Neuroscience.

agr