Færdigretter giver moralske tømmermænd

At mange jævnligt putter sådan nogle hurtige måltider i indkøbsvognen er der ingen tvivl om.

For eksempel solgte madproducenten Fjordland, som har været på færdigretmarkedet siden 1997, deres middag nummer 100 millioner tidligere i år.

Det er hurtigt og enkelt, siger folk, når forskere spørger om, hvorfor de vælger middage, som kun kræver, at du varmer vand i en elkoger eller åbner døren til mikrobølgeovnen.

Samtidig kan flere bekymringer dukke op, som en uventet dessert, i form af et moralsk dilemma.

Det viser resultater fra et nyt Nofima-studie, der bliver publiceret til efteråret i British Food Journal. Nofima er ’Det norske matforskningsinstituttet’.

Bekymringer ved færdigretter kommer til syne

Seniorforsker Nina Veflen Olsen i Ås har analyseret gruppediskussioner om færdigmad samt svar fra interview i tre fokusgrupper med seks-syv deltagere i hver.

De moralske kvaler dukker op både i samtalerne og i forskernes interview.

»Det, der som regel kommer op til overfladen først, er de positive momenter med færdigretterne. Man vil spare tid, og bruge den på noget andet end madlavning.«

»Men efter et stykke tid kommer også bekymringerne. Deltagerne spørger for eksempel sig selv, om det er i orden, at maden ikke er hjemmelavet, om maden giver dem den ønskede livskvalitet, og om deres børn ikke skal lære at lave mad,« siger Nina Veflen Olsen.

Og:

»Hvad gør de, hvis de får uventede gæster? Med hjemmelavet mad er der jo for det meste lidt mere at byde på,« påpeger hun.

Færdigretter giver sultne katte

Nofima-forskeren fortæller videre, at nogle af deltagerne frygter, at de bidrager til noget miljømæssigt negativt.

»Det, som så fremhæves, er mængden af emballage, man smider væk. Men akkurat dette er todelt, da det også nævnes af enkelte som positivt, at kun lidt madrester skal smides ud,« siger Nina Veflen Olsen.

Andre bekymringer af den lidt mere kuriøse slags drejer sig om kæledyrene i hjemmet.

»Der var nogen, som spekulerede over, hvad de skulle servere for katten, der er jo meget færre rester, når man vælger færdigretter,« siger Nina Veflen Olsen.

Skrupler opstår pga. pres udefra

Nina Veflen Olsen har fået bekræftet resultaterne fra fokusgrupperne gennem en spørgeundersøgelse, som er en del af et EU-projekt, hvor man har sammenlignet modstand mod færdigretter i Holland, Norge og Finland.

Denne analyse er tidligere blevet publiceret i tidsskriftet Appetite.

»Det viser sig, at folk oplever flere typer moralske dilemmaer knyttet til at spise færdigretter.«

»Et dilemma tager udgangspunkt i pres udefra, hvad omgivelserne direkte og indirekte giver udtryk for, at du bør spise. Så drejer det sig også om egne følelser,« siger Nina Veflen Olsen.

Størst accept i Holland

Resultaterne fra spørgeundersøgelsen viser, at den sociale accept for færdigretter er større i Holland end i Norge og Finland.

Finland har det højeste sociale pres af de tre lande, oplyser Nina Veflen Olsen.

Et sådan pres, både fra andre og fra hvad, du selv føler er rigtigt, kan føre til skyldfølelse og få folk til at afstå fra at købe færdigretter. Det viser resultater fra et andet studie, publiceret i april i år i tidsskriftet Food Quality and Preference.

Her har Nina Veflen Olsen og kolleger undersøgt faktorer, som øger eller mindsker sandsynligheden for, at en person køber en sund færdigret.

God smag og højtuddannede kvinder holder salget oppe

Studiet er foretaget med færdigretter, som foreløbigt ikke er tilgængelige på markedet i dag. Andre typer færdigmad, som for eksempel frossen pizza eller rømmegrøt (en norsk grød lavet med fløde, mælk og hvedemel, red.), var ikke med i studiet.

»Sandsynligheden stiger derimod, hvis produktet har god smag, og hvis vedkommende er en kvinde og har en høj uddannelse,« siger Nina Veflen Olsen.

Færdigretter er kommet for at blive

Forskeren er uanset hvad ikke i tvivl om, at færdigmad er en trend, der er kommet for at blive.

»Helt sikkert, og salget af færdigretter vil sandsynligvis fortsætte med at stige. Ikke kun fordi vi får mere og mere travlt, men også fordi man vil prioritere tiden til noget andet end madlavning,« siger Nina Veflen Olsen.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson