Farlig virus fra danske flåter spreder sig

Flåtsæsonen er over os, og dermed er det tid til at passe på. Men hvad er det egentlig, vi skal passe allermest på?

»Går du ud i skoven lige nu, er det borrelia, du skal være bange for, fordi der er så ufatteligt meget af det,« siger epidemiolog René Bødker ved Veterinærinstituttet på DTU, hvor han blandt andet følger udbredelsen af flåtbårne sygdomme.

Derudover findes der en række forskellige bakterie-, virus- og parasitsygdomme, som flåterne kan overføre til os mennesker, hvor virussen TBE nok er den farligste, fordi der ikke er noget at gøre, og ingen behandling findes, hvis man bliver smittet.

»TBE er meget sjælden og rammer ganske få om året og kun på Bornholm. Men den kan potentielt blive et stort problem,« siger Bødker.

Flåten leder mikroorganismer ind i menneskekroppen

Skovflåten, Ixodes ricinus, går gennem tre stadier i sin udvikling fra æg: larve, nymfe og voksen, hvor den under hvert stadie skal have et blodmåltid.

Den meget lille larve på blot 0,5 millimeter suger blod fra smådyr som mus og firben, mens nymfer og voksne skovflåter sætter sig på større dyr som hunde, ræve og hjorte.

Det er stort set altid de ca. 1 millimeter lange nymfer, som vi mennesker får på os.

Problemet er, at skovflåten ligesom andre blodsugende insekter åbner en bagdør ind i os, som mikroorganismer har fundet ud af at udnytte.

De seneste år er det blevet klart, at mange forskellige sygdomme findes i flåterne, og faktisk er det ikke længere siden end 1980’erne, at man identificerede borrelia, eller Lyme borreliose som sygdommen korrekt hedder.

Den blev opdaget, da bekymrede forældre rapporterede, at flere børn omkring byen Lyme i USA havde udviklet gigtlignende symptomer i 1975 – en meget sjælden sygdom blandt børn.

Flåten skal fjernes inden et døgn

Siden har man identificeret bakterien Borrelia burgdorferi, som igen har vist sig at dække over mindst syv forskellige bakteriearter, hvor nogle er harmløse, mens andre giver symptomer fra hudinfektioner til muskel- og ledsmerter, feber, træthed og skader på nervesystemet, der blandt andet kan resultere i kroniske lammelser af ansigtet.

På den positive side har man dog et vindue på omkring et døgn, hvor man kan nå at fjerne skovflåterne, inden bakterierne bevæger sig fra skovflåtens mave over i os.

Det andet formildende aspekt er, at det er en bakterieinfektion, som kan behandles med antibiotika, og ifølge René Bødker er lægerne i dag blevet ret opmærksomme på symptomerne og ved, hvordan man behandler sygdommen.

Mangelfuld rapportering fra lægerne

Men sidste år viste overlæge Ram Dessau ved Slagelse Sygehus og kolleger, at sygdommen er væsentligt mere udbredt, end tallene hidtil har vist – der er ca. fire gange flere patienter, end de 70 om året som i gennemsnit er indrapporteret siden starten af 1990’erne. Det skyldes imidlertid ikke en eksplosion af selve sygdommen, men derimod mangelfuld rapportering fra lægerne.

»Det er en almindelig erfaring ved anmeldelsespligtige sygdomme, at der er en vis underrapportering,« siger Ram Dessau.

»Vi har længe anet det, men nu har vi så undersøgt det.«

Sammen med kolleger har han sammenlignet tal fra to databaser – nemlig tallene over de indrapporterede patienter fra klinikkerne og tal fra Den danske mikrobiologidatabase (MiBa) over, hvor mange positive analyser der har været udført af laboratorierne.

I de to år 2011-12 blev der anmeldt 143 patienter, mens MiBa afslører, at der faktisk var hele 553 patienter med positive prøver. Det er med andre ord kun lykkedes lægerne at indrapportere patienterne i 26 procent af tilfældene.

»Det er ikke alarmerende, fordi det afgørende er, at antallet er nogenlunde stabilt, og da man må formode at ‘glemsomheden’ er konstant,« siger Ram Dessau og understreger, at alle selvfølgelig er blevet diagnosticeret og behandlet.

»Man har blot glemt at anmelde det på en speciel blanket.«

TBE-virus er farligst

Borrelia er nok den værste flåtbårne sygdom, fordi den er så udbredt (ca. 15 procent af skovflåterne bærer bakterien), men skal Ram Dessau pege på den farligste, er det TBE-virus.

TBE eller centraleuropæisk hjernebetændelse er en meget sjælden sygdom i Danmark, men det kan være ved at ændre sig.

Siden 1950’erne har TBE-virus været kendt i flåter på Bornholm, og der har hvert år været 1-8 menneskelige tilfælde. Men i 2009 opdagede man for første gang, at TBE var kommet til Sjælland – to patienter var blevet smittet ved det frodige lille skovområde Tokkekøb Hegn i Nordøstsjælland.

LÆS OGSÅ: Flåter med TBE-virus har erobret Sjælland

Forskerne tænkte først, at det var TBE, som var bragt med fra Bornholm – måske med en hund, som folk har taget med frem og tilbage.

Men for lidt over et år siden kortlagde René Bødker og kolleger virussens DNA og kunne afsløre noget meget interessant og ret skræmmende: TBE i Tokkekøb ligner ikke den bornholmske stamme, men matcher derimod perfekt med TBE-stammer man har i Sverige.

Farlig virus spreder sig fra Sverige til Østsjælland

I Sverige har TBE de seneste årtier udviklet sig dramatisk. Fra at være en sygdom, der fandtes oppe omkring Stockholm i 1990’erne, er den i dag over det meste af Sydsverige.

»Det er helt vanvittigt, når man ser udviklingen år for år i Sverige,« siger René Bødker.

»Fra at være fokuseret omkring Stockholm er det bare fuld fart på ind gennem de to store svenske søer og ned mod Gøteborg og senest ned mod Skåne.«

Bevægelsen fra Stockholm er en hastig fremmarch lige præcis mod den østlige del af Sjælland, hvor forskerne nu finder virussen. Hvordan virussen rykker den vej er en gåde.

Siden de to første TBE-tilfælde i Tokkekøb Hegn har der ikke været flere patienter, men virussen er der stadig i flåterne – hver gang Bødker og kolleger har undersøgt flåterne, finder de TBE.

»Perspektivet for TBE er, at det kan blive et stort problem. Men lige i øjeblikket er der ikke nogen grund til at være bange for TBE-virus, når man går ud i skoven,« siger René Bødker, men trækker lidt på det, inden han tilføjer:

»Jeg ville være forsigtig i Tokkekøb Hegn, der ville jeg tænke mig om. Hvis man færdes der meget og uden for stierne, skulle man måske overveje at lade sige vaccinere.«