Er vindmøllers lyd skadelig eller ej? Derfor er debatten så mudret

Er der en lyd, der irriterer og stresser dig i dit hjem? Nogle vil måske svare naboens larmende børn, andre en støjende motorvej i nærheden.

Endnu andre vil svare: lyden af vindmøller.

I årevis har planer om nye vindmøller gjort mulige naboer bekymrede for at blive generede af lyden. Ja måske endda tage skade af den. Det har ført til lokale protester.

Myndigheder og vindmølleindustrien har antaget, at naboerne bare manglede fakta. Når først der var fakta, ville bekymringerne og protesterne forsvinde.

Så simpelt er det dog ikke.

Igennem det samfundsfaglige forskningsprojekt Co-Green har vi set, at støjbekymringerne præges af det, man ikke ved, snarere end af det, man ved. 

Én af vores hovedpointer er nemlig, at selv små usikkerheder og huller i den faglige viden om vindmøllestøjs helbredseffekter kan lede til store bekymringer og protester blandt berørte borgere.

Af samme grund vil mere forskning i vindmøllestøj ikke nødvendigvis fjerne bekymringerne.

Det var ellers løftet, da den daværende regering i 2013 finansierede den såkaldte ’helbredsundersøgelse’, der skulle afdække eventuelle sammenhænge mellem vindmøllestøj og helbredsproblemer.

Skønt regeringens løfte var, at forskningsprojektet skulle fjerne bekymringerne »én gang for alle,« blev resultatet delvist det modsatte.

Hvorfor? Det forsøger jeg at forklare herunder.

Et forskningsprojekt til at slå tvivlen ned

Omkring 2010 florerede mange historier om effekten af vindmøllestøj, eksempelvis at den gav hovedpine, påvirkede kvinders menstruationscyklus eller ligefrem dræbte mink.

På dette tidspunkt var der ikke noget forskningsmæssigt belæg for, at vindmøllers lyd kunne påvirke helbredet, men myndighederne ønskede stærkere dokumentation.

Håbet var at aflive myterne og bekymringerne om den farlige vindmøllestøj.

På dette tidspunkt havde forskere ved Kræftens Bekæmpelse lavet grundige studier, der påviste de betydelige negative helbredseffekter af vejstøj.

Det gjorde man ved at kombinere data over vejstøjen i hele Danmark med sundhedsregistre på populationsniveau.

Forskerne gik nu til både medierne og ministerierne og foreslog, at deres metode kunne konverteres fra veje til vindmøller. Den idé vandt gehør på Christiansborg og ’helbredsundersøgelsen’ kom på finansloven.

I forskningsprojektet undersøgte man sundhedsregistrene for cirka 15.000 danskere, der bor eller har boet tæt på vindmøller siden 1980’erne. Dette blev holdt op mod en kontrolgruppe på 30.000 danskere, der har boet længere væk fra vindmøller. Herved afdækkede man, om nærhed til vindmøller giver forhøjede forekomster af depression, blodpropper, forhøjet blodtryk, søvnforstyrrelser, diabetes samt lav fødselsvægt.

I et brev fortalte klima- og miljøministrene, at brugen af registerdata skulle give »valide, uvildige resultater«, ligesom de udtrykte, at: »det er intentionen og vores forventning, at vi med en grundig undersøgelse én gang for alle kan imødegå bekymringerne.«

Løftet med undersøgelsen var altså, at brugen af registerdata skulle give en fuld objektivitet, så forskerne én gang for alle kunne aflive usikkerheden om vindmøllers negative sundhedseffekter.

Uskyldig, til det modsatte er bevist?

Modsat hensigten fik helbredsundersøgelsen bekymringerne til at ulme, mens forskningsprojektet stod på.

Nogle borgere så det, at Folketinget finansierede helbredsundersøgelsen, som tegn på, at vindmøller faktisk kunne være sundhedsskadelige.

Flere kommunalbestyrelser lyttede til de bekymrede borgere og satte vindmølleplanlægningen på hold, indtil forskningsprojektet var afsluttet.

Det gjorde de, selvom regeringen havde understreget, at der ikke var belæg for at stoppe planlægningen af møller, mens forskningen stod på.

I andre kommuner fortsatte planlægningen – dog med endnu flere høringssvar om møllestøj fra bekymrede borgere til følge.

Mange tolkninger af de samme konklusioner

Da helbredsundersøgelsens sidste delstudie blev publiceret efter fem års forskning, var det samlede billede, at man ikke havde fundet betydelige sammenhænge mellem vindmøllestøj og de fleste af de undersøgte helbredsproblemer.

Det fik en tilfreds vindmølleindustri til at konkludere, at man nu havde et stærkere vidensgrundlag, der kunne nedbringe bekymringerne.

Forskerne bag undersøgelsen var noget mere afdæmpede og udtrykte ønske om at få resultaterne bekræftet af andre forskningsprojekter.

Ikke mindst, fordi man havde fundet sammenhænge mellem høje niveauer af vindmøllestøj og øget risiko for indløsning af recepter på sovemedicin, antidepressiva samt blodtryksmedicin for ældre over 65.

Disse usikkerhedsmomenter har gjort, at modstanderne af vindmøller, der er organiseret i ’Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller’, flittigt bruger helbredsundersøgelsen som argument imod nye vindmølleprojekter.

Det kan synes selvmodsigende, at både tilhængere og modstandere af vindmøller ivrigt refererer til helbredsundersøgelsen.

De gør det dog med fokus på forskellige aspekter af forskningen.

Hvor vindmølleindustrien hæfter sig ved det stærkere vidensgrundlag, holdes modstandernes bekymringer i live af de usikkerheder og videnshuller, som knytter sig til helbredsundersøgelsen.

Forskning har sjældent to streger under facit

I bogen ’Science in action’ har videnskabsfilosoffen Bruno Latour beskrevet, hvordan videnskab for det meste er præget af uenigheder og usikkerheder, der kun langsomt bevæger sig mod mere stabile fakta.

Regeringens forventninger til helbredsundersøgelsen var dog større:

Helbredsundersøgelsen skulle etablere sikker objektiv viden om vindmøllers ufarlighed, fjerne alle bekymringer og på den måde understøtte det politiske ønske om at udbygge vindenergi i Danmark.

Så meget kunne helbredsundersøgelsen ikke, fordi den var, som god videnskab typisk er:

Et lille skridt på vejen mod mere sikker viden, som så imidlertid også formår at tydeliggøre de usikkerheder, der knytter sig til forskningsresultaterne.

Bekymringerne om vindmøllestøj kan leve videre i disse usikkerheder, hvorfor helbredsundersøgelsen har været brugt som argument imod vindmøller fra dag 1.

Den fulde klarhed om vindmøllestøj er svær at vente på, hvis vi skal gennemføre den grønne omstilling i tide.

Historien om helbredsundersøgelsen minder os om, at det er for meget at forvente, at forskning skal kunne lukke al usikkerhed én gang for alle.

I stedet må det være op til politikere og borgere at diskutere, afveje og tage beslutninger på baggrund af det vidensgrundlag, der nu engang er tilgængeligt – med de usikkerheder, det implicerer.

Co-Green-projektet er finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond.