Påvirker vindmøllestøj helbredet?

En dyb, brummende tone, som hvis man puster ned i en flaske. Andre gange lyder det som torden på vinduer.

Sådan fortæller en række danskere fra Thy om den lavfrekvente lyd, der kommer fra de vindmøller, de er naboer til.

Naboerne til vindmøllerne er centrum for en ny TV 2-dokumentar om udvidelsen af det nationale testcenter for store vindmøller i Østerild i Thy. Udvidelsen har vakt protester og bekymringer. Blandt andet for, hvad støjen kan betyde for deres helbred.

Nogle naboer beskriver, at de får spændinger i hovedet af lavfrekvent støj fra vindmøllerne, der lyder som en lastbil i tomgang.

Det er ikke første gang, at vindmøllestøj er blevet kædet sammen med helbredsproblemer.

I en undersøgelse fra 2009 kaldte den amerikanske børnelæge Nina Pierpont fænomenet, hvor folk, der bor tæt på vindmølleparker, oplever symptomer såsom hovedpine, træthed, kvalme og søvnproblemer, for ‘vindmøllesyndrom’.

Men hvad siger forskningen om sammenhængen?

Generelt er der ikke fundet en stærk direkte sammenhæng mellem lyden fra vindmøller og helbredsproblemer for de personer, der bor tæt på vindmøller i en årrække, siger de forskere, som Videnskab.dk har talt med.

Dog viser dansk forskning også, at der er indikationer på en sammenhæng mellem vindmøllestøj og sovemedicin og antidepressiv medicin. Det samme gælder for vindmøllestøj og let øget risiko for blodprop i hjerte eller hjerne.

Man kan dog hverken be- eller afkræfte, om der er en sundhedseffekt af vindmøllestøj, da der ikke er solid nok forskning til at bakke om det. Blandt andet fordi der ikke er forsket nok i området.

Vi har talt med to forskere:

• Aslak Harbo Poulsen, ph.d. og epidemiolog ved Kræftens Bekæmpelse
• Daniel Nordstrand Frantzen, postdoc ved Institut for Teknologi, Ledelse og Økonomi på Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

Aslak Harbo Poulsen er en af forskerne bag en stor dansk helbredsundersøgelse fra 2019 igangsat af regeringen i 2013, dengang Helle Thorning-Schmidt (S) var statsminister.

Forskningsprojektet undersøgte sammenhængen mellem støj fra vindmøller og helbredsproblemer og var den første af sin slags.

Det gjorde forskerne ved at analysere helbredsoplysninger for 700.000 danskere, herunder danskere, der blev udsat for både høj vindmøllestøj og lavfrekvent lyd fra 1982-2013.

De undersøgte, om udsættelse for vindmøllestøj i lang tid havde en effekt på:

• Negative fødselsudfald i graviditeten, såsom tidlig fødsel
• Nyopstået diabetes
• Blodprop i hjerte og hjerne
• Medicin imod forhøjet blodtryk

Men forskerne fandt ingen sammenhæng.

Til gengæld fandt forskerne en sammenhæng mellem at blive udsat for vindmøllestøj i lang tid og en øget risiko for at indløse recepter på sovemedicin og antidepressiv medicin nos de ældre over 65 år.

»Resultaterne med sovemedicin passer jo meget godt sammen med det, som folk har været utilfredse over; ‘møllerne larmer, jeg kan ikke sove’,« siger Aslak Harbo Poulsen.

Ligeledes fandt forskerne en let øget risiko for blodprop i hjerte eller hjerne på nætter med høj vindmøllestøj. Dog var der så store usikkerheder, at man ikke kunne udelukke, at det var tilfældigt.

Hvad betyder det så?

»Vores undersøgelse er ikke et klart bevis for, at det er risikofrit at bo tæt på vindmøller,« siger Aslak Harbo Poulsen.

»Men man kan heller ikke sige, at resultaterne er et stærkt argument for at sige, at det er farligt at bo tæt på vindmøller.«

Han understreger, at undersøgelsen er den første af sin slags, og at få mennesker bor tæt på en vindmølle og er eksponeret over for høje støjniveauer, hvilket gør det svært at finde nok mennesker til at måle den reelle effekt.

Derfor kalder resultaterne på mere forskning.

Behov for mere forskning

»Som jeg læser resultaterne, har man ikke fundet graverende tegn på, at vindmøllestøj er sundhedsskadeligt indenfor den regulering, vi har i Danmark,« siger postdoc Daniel Nordstrand Frantzen om helbredsundersøgelsen.

Han er sociolog og har forsket i debatterne om vindmøllestøj.

Han mener ikke, at fænomenet 'vindmøllesyndrom' har hold i videnskaben.

»Mit indtryk er, at det ikke er et begreb, der nyder bred faglig anerkendelse,« siger Daniel Nordstrand Frantzen.

Men resultaterne fra den danske undersøgelse viser, at man heller ikke kan være skråsikker om sammenhængen:

»Det ville være rart at få resultaterne bekræftet af yderligere forskning, hvilket også er det, jeg hører forskerne bag foreslå,« siger Daniel Nordstrand Frantzen.

En generel videnskabelig svaghed er, at de fleste eksisterende studier om vindmøllestøj og helbred er baseret på selvrapporterede data fra borgerne, hvilket kan give nogle usikkerheder.

Den store danske undersøgelse var imidlertid et såkaldt registerstudie.

Når det kommer til selvrapportering, kan der være mange faktorer, der påvirker folks oplevelse af vindmøllestøj, ifølge Daniel Nordstrand Frantzen.

Det kan for eksempel være, at naboer føler sig ekstra generede af vindmøllers lyde, hvis de oplever, at de ikke har været inddraget tilstrækkeligt i planlægningen af vindmøllerne, eller hvis de savner økonomiske gevinster af deres tilstedeværelse, siger forskeren.

Nocebo-effekt

Som det er nu, skal man ifølge Miljøstyrelsen forvente, at 11 procent af beboere i nærheden af vindmøller vil opleve vindmøllestøj som »stærkt generende« ved de højst tilladte støjgrænser.

Daniel Nordstrand Frantzen mener også, at det kan være svært at kommunikere om vindmøllestøj på en måde, der også tager hensyn til de mennesker, der bor tæt ved vindmøller og deres individuelle oplevelser.

I forskningen taler man om en ‘nocebo’-effekt hos folk, der bor tæt på vindmøller, altså en slags omvendt placebo.

Det vil sige, at mennesker oplever irritation og sundhedssymptomer af vindmøllerne, fordi de forventer at få dem.

»Det skaber også grobund for at tænke over, hvorvidt der ville være færre, der blev påvirket af vindmøllestøj, hvis vi havde en anderledes dialog om vindmøller og deres lyde,« siger Daniel Nordstrand Frantzen.

Baseret på den danske undersøgelse alene kan man altså ikke sige til naboerne til vindmøllerne, at de skal få solgt deres hus i en fart, hvis de er bange for sundhedseffekterne.

»Det er ikke sådan, at vi står med en rygende pistol her,« siger Aslak Harbo Poulsen.

Håbet er, at der kommer flere undersøgelser i Danmark eller i andre lande, så man kan få samlet flere resultater.

»På den måde kan vi få mere statistisk power og komme frem til nogle mere troværdige resultater,« lyder det fra forskeren.