Er kvinder i højere risiko for et dårligt udfald efter operation, når kirurgen er en mand?

Kvinder, der bliver opereret af en mandlig kirurg, er i større risiko for at dø, opleve komplikationer eller blive indlagt igen, end hvis de bliver opereret af en kvinde.

Sådan lyder det i et nyt og meget stort canadisk studie, der er publiceret i det medicinske tidsskrift JAMA Surgery, og hvis resultater har vakt opsigt i avisen The Guardian og derfra er blevet videreformidlet i danske medier.

Ifølge forfatterne har kvindelige patienter 15 procent større risiko for et dårligt udfald efter en operation, der blev foretaget af en mandlig kirurg, end når kirurgen var en kvinde.

Forskerne analyserede journalerne af 1.320.108 patienter i Ontario, Canada, som gennemgik 21 almindelige kirurgiske indgreb, der blev udført af 2.937 kirurger mellem 2007 og 2019. Alt fra hofte-, knæ- og vægttabsoperationer til fjernelse af blindtarm eller galdeblære og mere komplicerede operationer som hjertebypass og hjernekirurgi.

Kønsulighed på operationsgangene

For hver operation blev både patientens og kirurgens køn noteret. Det samme blev selve operationen.

Det viste sig, at mænd, der blev opereret, set over de mange operationer havde samme udfald, uanset om kirurgen var en kvinde eller en mand. Men det var ikke tilfældet for kvinderne. Hvis de blev opereret af en mandlig kirurg, var udfaldet dårligere, end hvis kirurgen var en kvinde.

Ifølge forskerne bag studiet er det »bekymrende«, at der er de her forskelle baseret på køn.

Men lidt mere tilbageholden er Tina Nørgaard Munch, der er klinisk lektor ved Københavns Universitet, neurokirurg og epidemiologisk forsker ved Statens Serum Institut. Hun har læst studiet igennem for Videnskab.dk.

»Selvom studiet er interessant, især set i lyset af samfundsdebatten om ligestilling mellem kønnene i forhold til karriereveje, som mænd traditionelt har betrådt hyppigere end kvinder, skal man være varsom med tolkningen af resultaterne,« mener hun.

»For det første beror de enten på relativt små forskelle i reel risiko, eller også har de en betydelig usikkerhedsmargen,« tilføjer hun.

Der er derfor heller ingen grund til som kvinde at være bekymret for at blive opereret af en mandlig kirurg, understreger Tina Nørgaard Munch.

Det er Martin Hylleholt Sillesen, klinisk forskningslektor ved Københavns Universitet og afdelingslæge for Afdeling for organkirurgi og transplantation ved Rigshospitalet, helt enig i.

»Det er en interessant og velskrevet artikel, men jeg synes, den er problematisk på flere punkter: Først og fremmest er det vigtigt at holde sig for øje, at populationen er meget stor, og effektstørrelsen er meget lille,« siger Martin Hylleholt Sillesen og uddyber:

»Hvis man arbejder med den størrelse patientkohorter, vil selv små forskelle hurtigt blive statistisk signifikante. Så selv hvis der er en effekt, er den formentlig ikke specielt stor.«

\ Læs mere

Køns-quiz: Hvad siger videnskaben om forskellene på mænd og kvinder?

Resultaterne

Ifølge forskerne er det det første studie af sin slags, der undersøger sammenhængen mellem patientens og kirurgens køn og udfaldet af operationen. De har set på tre typer af udfald efter en operation: død, genindlæggelse og komplikationer inden for 30 dage.

Men ifølge Martin Hylleholt Sillesen bør vi være kritiske over for metoderne, der er brugt i undersøgelsen.

»Mit grundproblem er egentlig, at de forsøger at hænge et problem - nemlig komplikationer efter kirurgiske indgreb - der velbeskrevet er påvirket af utroligt mange faktorer og samtidigt er notorisk vanskeligt at registrere, op på en enkelt faktor på operationstidspunktet: kønsforskelle,« siger Martin Hylleholt Sillesen.

»Der er et utal af ting, der kunne påvirke deres resultater, som de ikke tager højde for. Deres konklusion er derfor for vidtrækkende og ikke godt nok understøttet af de præsenterede data i min optik. Der skal en del flere data på bordet, før man kan tillade sig at drage en konklusion,« uddyber han.

Opfølger til studie fra 2017

I 2017 skrev Videnskab.dk artiklen Færre patienter dør, når kirurgen er kvinde, efter et canadisk studie fra det samme forskerhold blev publiceret i The BMJ.

I 2017-studiet konkluderede de, at overlevelsen var fire procent højere blandt patienter, der var blevet opereret af en kvindelig kirurg end af en mandlig.

Og de to studier skal da også ses i sammenhæng, mener Tina Nørgaard Munch. Det er ret interessant at læse begge studier, for de er baseret på det samme materiale.

»I det nye studie undersøges det, hvorvidt de tidligere præsenterede gunstigere udfald for kvindelige kirurger kunne være afledt af patient-kirurg-kønsforskelle,« siger Tina Nørgaard Munch.

Én ting er interessant i studiet fra 2017, hvis vi skal gisne om årsag og virkning. Forfatterne fandt, at kvindelige kirurger havde bedre udfald. Men kun for de planlagte operationer. Det vil sige, hvor man har talt med lægen inden operationen om, hvorvidt en operation er den bedste løsning eller ej.

Men de fandt ikke en forskel i udfald for mandlige og kvindelige kirurger, når det handlede om akutte operationer, hvor der ikke er samme mulighed for at vælge kirurg, og valget af operation som behandlingsmulighed typisk er ret oplagt. Det forklarer Tina Nørgaard Munch.

»Det kunne tyde på, at når allokeringen af patienter ikke er tilfældig, som den typisk er ved den akutte kirurgi, så ser man en forskel. Det kunne måske understøtte, at der var noget adfærdsbetinget i resultaterne, men i hvilken retning er umuligt at sige,« siger hun og uddyber:

»For eksempel kunne det være, at mænd var mere tilbøjelige til at foretage de mere risikobetonede operationer, eller modsat at kvinder var bedre til at træffe beslutninger om, hvilke patienter der skulle behandles kirurgisk. Af samme grund er forfatterne i 2021-studiet forsigtige med at udtale sig konklusivt om, hvad de observerede forskelle konkret skyldes.«

\ Læs mere

Korrelation eller kausalitet: Hvornår er der en årsagssammenhæng?

Årsager? Brug for sociologiske studier

Vi skal altså være varsomme med at konkludere noget om de konkrete underliggende årsager, mener Tina Nørgaard Munch.

»Vi skal huske på, at studiet blot har vist en sammenhæng, men man har langtfra kunnet tage højde for alle faktorer i dette registerbaserede studie,« siger hun.

Forfatterne lægger da også selv op til nødvendigheden af yderligere undersøgelser for at belyse eventuelle kønsforskelle i faglig adfærd, beslutningstagen og risikovillighed, samt i læge-patientforholdet.

»Som epidemiologisk forsker synes jeg, det er et spændende studie og et interessant fund. Men jeg vil være moderat i mine konklusioner i forhold til, hvad årsagssammenhængene er og igen påpege, at der enten er tale om relativt små forskelle i reel risiko, eller også har tallene en betydelig usikkerhedsmargen,« siger Tina Nørgaard Munch.

Men derfor kan det godt give mening at undersøge det nærmere.

Kirurg: Ingen grund til at bekymre sig i Danmark

Som neurokirurg er langt hovedparten af Tina Nørgaard Munchs kollegaer mænd. Men hun kan ikke genkende studiets resultater på hendes egen arbejdsplads.

»Jeg synes, at de forskellige adfærdsmønstre og personlighedstyper er repræsenterede hos begge køn, og vi er gode til at samarbejde på tværs. Men man kan ikke udelukke, at der tegner sig et andet mønster, hvis man måler på det i et sociologisk studie. Så det er da spændende nok i en samfundsmæssig sammenhæng,« siger hun.

Så en kvindelig patient skal ikke være nervøs for at blive opereret af en mand?

»Nej, bestemt ikke,« svarer Tina Nørgaard Munch.

Hvorvidt resultaterne kan overføres til Danmark, er noget usikkert, mener Tina Nørgaard Munch.

»Dels fordi studiet viser relative svage sammenhænge, som let kan forsvinde, hvis man kunne tage højde for flere faktorer, og dels fordi der er strukturelle forskelle på det canadiske og danske samfund, som kan spille ind,« siger hun og tilføjer:

»I Danmark er vi desuden gode til at sparre med hinanden og træffe fornuftsbaserede beslutninger, ofte efter tværfaglige konferencer, når vi træffer beslutninger om patienters liv og helbred. Så det billede man måske har fra tidligere generationer af den egenrådige og risikovillige mandlige kirurg, det er passé.«

\ Læs mere

»Kvinder mangler ro, koldblodighed og åndsnærvær« 

\ Læs mere

Læge: Stort problem i sundhedsvæsenet kan løses med humaniora