Er der endelig hormonfri prævention på vej til kvinder verden over?
Et nyt studie, der er publiceret i PNAS, viser tilsyneladende, at vi er på rette vej.
Nærmere bestemt har forskerne undersøgt en film med antistoffer, der skal stoppe sædcellerne, før de når at befrugte kvindens æg.
»Forskerne har fremstillet antistoffer direkte rettet mod sædcellerne. Det betyder, at antistofferne gør sædcellerne ukampdygtige, så de dels har svært ved at trænge op gennem livmoderhalsen, dels kan have svært ved at befrugte et æg,« forklarer Øjvind Lidegaard.
Han er professor og overlæge på Gynækologisk Afdeling på Rigshospitalet og har set studiet igennem for Videnskab.dk.
Øjvind Lidegaard har længe forsket i p-piller – og deres sikkerhed. Han er blandt andet seniorforfatter på et studie, der viste, at p-piller øger risikoen for brystkræft med 20 procent.
Jo længere forbruget af p-piller står på, jo større er risikoen – i hvert fald for kvinder mellem 15 og 49 år. Det viser studiet, der blev offentliggjort i New England Journal of Medicine i 2017.
I den forbindelse skrev Videnskab.dk også en artikel om, hvorvidt kvinder skulle lægge p-pillerne på hylden. Her var konklusionen, at hvis du dropper p-pillerne, undgår du en meget lille øget risiko for brystkræft. Men hvis du vil forebygge sygdommen, er der andre ting, som nok vil have større effekt.
Mangler stadig meget forskning
Men hvor sikker er den her nye præventionsform?
Det viser studiet ikke.
»Der mangler større forsøg på mennesker. De foreløbige resultater baserer sig på studier af får,« konstaterer Øjvind Lidegaard.
Den nye prævention er blevet testet ved at anbringe en ‘film’ med antistoffer rettet mod sædceller i vagina – på får, altså.
Herefter har man installeret en portion sæd i denne vagina og konstateret, at sædcellerne klumper sig sammen – så meget, at de ikke vil være i stand til at bevæge sig op gennem livmoderhalsen.
»Filmens formål er at holde styr på antistofferne. En skål antistoffer ville være svære at applicere i vagina. Hvis man så fæstner disse antistoffer til en tynd film, kan de indføres i skeden ved blot at indføre denne film,« forklarer Øjvind Lidegaard, og fortsætter:
»Filmen opløses af sig selv i vagina. Men antistofferne virker med det samme, fordi de sidder på overfladen af filmen og dermed kommer i direkte kontakt med sædcellerne.«
En potentiel verdenssucces?
Der er blevet forsket rigtig meget i prævention til kvinder. Netop på grund af hormonerne – og bivirkningerne, de kan medføre.
»Ja, man har snakket meget om det de sidste 40 til 50 år. Jeg er ved at være en ældre mand i business, men der er stadigvæk ikke kommet noget, der rigtigt er slået igennem. Så jeg er ikke super optimistisk,« siger Øjvind Lidegaard.
Det er første gang, Øjvind Lidegaard hører om den her måde at beskytte sig på ved et samleje. Men det er ret ligetil, siger han.
»Men hvis du spørger mig, om jeg tror, det bliver en verdenssucces? Jeg vil ikke udelukke det, men det er stadig kvinderne, der skal tage og betale for det,« siger han og tilføjer:
»Det befrier kvinder fra at tage hormoner, hvilket for nogle er en klar fordel, men tanken om, at man nu skal anvende en tynd film i vagina ved samleje, en film, der går til angreb på sædceller, er heller ikke en super charmerende tanke.«
Prævention til kvinder
I Danmark tager cirka 40 procent af kvinderne i den fødedygtige alder p-piller eller andre former for hormonel prævention.
\ Om p-piller
- Præventionspiller består af østrogen og gestagen
- Gestagen-komponenten definerer generationen af p-piller
- Der skelnes mellem monofasiske og flerfasiske præparater, hvor østrogen- og gestagenindholdet er henholdsvis konstant eller varierende i løbet af cyklus
- 3. og 4. generations p-piller har højere risiko for tromboembolier (blodpropper, red.).
Kilde: Sundhed.dk
Der er flere fordele ved p-piller. Det er en sikker og nem prævention, der kan give mindre kraftige og smertefulde menstruationer, reducere akne og nedsætte risikoen for kræft i æggestokkene og smerter ved endometriose.
Endometriose er en tilstand, hvor væv af samme type som slimhinden i livmoderen også sidder uden for livmoderen. Det kan sidde i æggelederne, på æggestokkene, bughinden, tarme eller urinblæren. I meget sjældne tilfælde kan endometriose også findes andre steder i kroppen.
Cirka 10-20 procent af kvinder i den fødedygtige alder har endometriose, mens 3-4 procent har det i en sådan grad, at det kræver behandling.
Men der er også en række ulemper. Især i de første måneder på p-piller kan kvinderne opleve brystspænding, kvalme, hovedpine, pigmentforandringer, pletblødninger.
Risikoen for at udvikle en depression er desuden dobbelt så stor, som hvis man ikke tager p-piller.
Derudover er der også risiko for alvorligere bivirkninger – omend den er lille — for blodpropper og brystkræft.
Danske kvinder har rekorden i mest hormonel prævention i Norden; foruden p-piller blandt andet minipiller, p-stav og spiral.
\ Om hormonprævention
- Minipiller: Indeholder kun hormonet gestagen/progesteron og ikke østrogen. Hormonerne påvirker livmoderslimhinden og slimet i livmoderhalsen, så sædceller ikke trænger op til livmoderhulen. Efter noget tids brug vil ægløsningen ofte udeblive.
- P-stav: Indeholder samme type hormon som minipiller (gestagen). Hormonet er støbt ind i en 4 centimeter lang plaststav, som lægges ind under huden. Der frigives dagligt en lille mængde hormon. P-staven holder i tre år.
- Hormonspiral: Spiral lægges ind i livmoderhulen. Graviditet forebygges ved, at spiralen forstyrrer sædcellernes bevægelighed og forhindrer et eventuelt befrugtet æg i at sætte sig fast i livmodervæggen.
- Der findes to typer spiral; kobberspiral og hormonspiral. Hormonspiral er en blanding af spiral og hormonbehandling. Kobberspiralen giver ofte kraftigere menstruationsblødninger og, i nogle tilfælde, flere menstruationssmerter. Hvis man bruger hormonspiral, bliver blødningen i de fleste tilfælde mindre end normalt. Blødningen kan også helt udeblive i lange perioder.
- Hormonspiral er sandsynligvis sikreste præventionsmiddel.
Kilde: Sundhed.dk
Kvinder påtager sig ansvaret for prævention
Færre muligheder har mænd for at beskytte sig mod graviditet. Faktisk kun to: Kondomet og den meget indgribende sterilisation.
Videnskab.dk har tidligere skrevet en artikel om prævention til mænd, og hvorvidt p-piller til det andet køn er på vej.
Svaret er, at der er flere større igangværende forskningsprojekter på tegnebrættet, men udsigterne er lange.
Men hvorfor er det altid prævention til kvinder, der bliver forsket i – og senere kommer på markedet?
Ifølge Øjvind Lidegaard er der tre problemer med prævention til mænd:
- Kvinder vil sjældent stole 100 procent på, at manden har beskyttet sig.
- Mange mænd vil ikke acceptere prævention, der har så mange bivirkninger, som p-piller har for kvinder – heller ikke selvom nogle kvinder også oplever flere fordele ved p-piller, hvilket for mange opvejer ulemperne.
- Mænd er bekymrede for deres potens, og prævention, der måske kan påvirke deres potens eller frugtbarhed, vil sjældent være fristende at bruge.
Derfor bliver forskere altså ved med at forske i, hvordan ny – og hormonfri – prævention til kvinder kan blive en realitet.
»Det er oftest kvinder, der påtager sig ansvaret at beskytte sig mod graviditet. Det er der en vis logik i, da det er kvinderne, der bliver gravide, hvis man ikke beskytter sig. Vil kvinder stole så meget på, at manden beskytter sig, så de ikke selv behøver at beskytte sig?«, spørger Øjvind Lidegaard retorisk.
»Det er forskerne kommet udover i det her studie, fordi præventionen er rettet mod sædcellerne, men det er kvinderne, der anvender den – og derved har vished for en beskyttelse. Så de har løst det første af de tre nævnte problemer, jeg skitserer ved antikonception til mænd.«
\ Kilder
- Øjvind Lidegaards profil (KU)
- “Hexavalent sperm-binding IgG antibody released from vaginal film for development of potent on-demand nonhormonal female contraception”, Proceedings of the National Academy of Sciences (2021). DOI: 10.1073/pnas.2107832118
- “Contemporary Hormonal Contraception and the Risk of Breast Cancer”, New England Journal of Medicine (2017). DOI: 10.1056/NEJMoa1700732