Skal jeg lægge p-pillerne på hylden for at undgå brystkræft?
Hvis du dropper p-pillerne, undgår du en meget lille øget risiko for brystkræft. Hvis du vil forebygge sygdommen, er der andre ting, som nok vil have større effekt.
P-piller, p-pille, forskning, videnskab, brystkræft, barnløshed, motion, sygdomme, kræft

P-piller kan i sjældne tilfælde give brystkræft - men overvægt, for lidt motion og barnløshed er endnu værre. Få hjælp til at beslutte, om du skal holde fast i dine p-piller. (Foto: Shutterstock)

Risikoen for brystkræft stiger, når man bruger p-piller. Det har man vidst længe, men sammenhængen er netop blevet bekræftet i et stort, dansk studie, offentliggjort i det prestigefyldte tidsskrift New England Journal of Medicin.

studiet har forskerne sammenlignet tal for 15-49-årige piger og kvinder i danske registre.

Resultaterne viser, at i en gruppe af 100.000 kvinder på p-piller er der 13 flere tilfælde af brystkræft end i en tilsvarende gruppe af 100.000 kvinder, som ikke bruger p-piller. (Forskerne fandt samlet set 68 tilfælde af brystkræft i gruppen af p-pille-brugere over for 55 tilfælde i gruppen af ikke-p-pille-brugere.)

Det ser med andre ord ud til, at der er en ganske lille øget brystkræftrisiko forbundet med p-pillerne.

Selvfølgelig vil man helst undgå kræft, men professor ved Københavns Universitet Niels Kroman, cheflæge i Kræftens Bekæmpelse, gør opmærksom på, at risikoen især retter sig mod kvinder over 40 år.

»Frem til 30 års-alderen er sygdommen yderst sjælden. Men når man er blevet 40, skal man til gengæld overveje at droppe p-pillerne, især hvis man har andre risikofaktorer, først og fremmest brystkræft i familien,« siger Niels Kroman, der ikke har været med til at lave det nye studie.

Hvis man stopper sit forbrug af p-piller, daler risikoen for brystkræft igen.

Brystkræft rammer især ældre kvinder

Brystkræft rammer sjældent personer under 30 år – og er mest almindelig hos kvinder over 60 år.

Op mod 5.000 kvinder bliver ramt hvert år.

Antallet er ramte er steget gennem de seneste 60 år, men i de seneste 10-15 år dør færre af sygdommen.

Kilde: Kræftens Bekæmpelse

Hormonspiral er lige så farlig som p-piller

Hvis du hopper fra p-pillerne, skal du dog vælge noget andet til end en hormonspiral, som mange kvinder over 40 ellers gør. Undersøgelsen viser nemlig for første gang, at hormonspiraler giver samme risiko for brystkræft som p-piller.

Førsteforfatter på det nye studie, seniorforsker Lina Steinrud Mørch fra Rigshospitalet, vil umiddelbart anbefale alternativer som kobberspiral eller kondomer, som ikke indeholder hormoner.

»Det er ganske vist en lille risiko i absolutte tal, det er klart, men det er jo en risiko, man påfører kvinder, som ellers er helt raske. Man bør overveje at bruge alternativer som kondom, når man ikke har en fast partner, og på den måde udskyde, hvornår man starter den hormonelle prævention op.«

»Man skal også tænke sig om, hvis man bruger hormonspiral i stedet for p-piller. Det har man ikke været så opmærksom på tidligere, og det, synes jeg, er et givtigt budskab,« siger Lina Steinrud Mørch.

Undersøgelsen viser, at risikoen for brystkræft stiger, jo længere tid man bruger hormonprævention. Den antyder dog også, at risikoen fortager sig igen, hvis man bruger p-piller i under fem år i træk.

Hvis det får dig til at overveje at holde pause fra p-pillerne, skal du lige læse, hvad det kan gøre ved din krop i artiklen Skal jeg holde pause med p-pillerne?

Primær årsag til brystkræft er ikke p-piller

Hvis du er bange for at få brystkræft, skal du også vide, at der er meget andet, du kan gøre, som i sig selv vil have større effekt end at droppe p-pillerne.

Nonne, brystkræft, p-piller, barnløshed, barnløs, videnskab

Dydige nonner bliver oftere ramt af brystkræft, har videnskaben konstateret i over 2000 år. (Foto: Shutterstock)

Niels Kroman bemærker, at selv hvis alle kvinder lagde p-pillerne på hylden, »er det ikke noget, der vil komme til at knække brystkræftkurverne.«

Hvert år får op mod 5.000 danske kvinder (og enkelte mænd) konstateret brystkræft.

Den altoverskyggende årsag til brystkræft er hverken piller, ftalater eller rygning, som ellers tit får skylden for kræftsygdomme. Årsagen er mest af alt biologisk, forklarer Niels Kroman.

Brystkræft opstår i fraværet af børn

Ser man udelukkende på risikoen for brystkræft, burde en pige eller kvinde blive gravid, i det øjeblik hun bliver kønsmoden, lyder det fra Niels Kroman.

Hendes hormoner begynder nemlig at banke på for at sætte amning i gang, selvom brystvævet endnu ikke er færdigudviklet.

Hormonernes banken påvirker vævet og får risikoen for brystkræft senere i livet til at stige lige så stille - eller som Niels Kroman konstaterer:

»Hver gang man får menstruation, øger man risikoen for brystkræft.«

Først når pigen eller kvinden bliver gravid, bliver vævet udviklet. Kvinder, som har født, har lavere risiko for brystkræft.

Tidlige fødsler ville halvere brystkræft

Sammenlignet med tidligere går der i dag lang tid fra en piges første menstruation til hendes første graviditet.

I 1900 fik en pige menstruation som 16-årig og blev gravid som 23-årig. I 2000 fik hun menstruation som 13-årig og blev gravid som 30-årig.

Det giver en lang række år til at udvikle højere risiko for brystkræft, fortæller Niels Kroman.

»Det er politisk ukorrekt at sige, men det er ikke særlig smart at vente 17 år, fra man kan, til man rent faktisk får et barn. Jo mere du ammer, og jo flere graviditeter du går igennem, des mindre er risikoen for brystkræft. Hvis alle danske kvinder fik et barn, når de var 18, og et mere, når de var 25, ville vi undgå halvdelen af alle brystkræfttilfælde,« siger Niels Kroman.

Effekt blev observeret af gammel græker

Det er nok en oplysning, der vil komme bag på en del kvinder, men Niels Kroman henviser til en videnskabelig artikel, han udgav tilbage i 2005 om årsager til brystkræft – i øvrigt sammen med overlæge ved Gynækologisk Klinik Øjvind Lidegaard, der også er medforfatter på det nye store danske studie.

Niels Kroman trækker linjer endnu længere tilbage i historien til Hippokrates (ca. 400 år f.v.t.), der er blevet kaldt grundlægger af lægevidenskaben.

»Hippokrates konstaterede, at nonner fik brystkræft, men ikke underlivscancer. De havde ikke sex og fik derfor ikke HPV, men fik til gengæld heller ingen børn til at holde brystkræft væk. Det er en sjov, faktuel historie om en observation, der blev gjort århundreder før Kristus, som vi så har en forklaring på i dag,« siger Niels Kroman.

I den videnskabelige artikel fra 2005 konkluderer Kroman og Lidegaard sammen med deres kollega Marianne Ewertz Kvistgaard, at brystkræft især opstår på grund af:

  • Højt forbrug af alkohol
  • Gener
  • Ingen eller få børn
  • Kvindens alder ved første barns fødsel
  • Overvægt
  • Mangel på motion

Samtidig ser det ud til, at det kun har begrænset effekt at ændre kosten, stoppe rygning eller undgå at tilføre kroppen hormoner, skriver de i artiklen Mammacancer – en livsstilssygdom?

For og imod p-piller

Den nye undersøgelse er den største af sin art og opdaterer og bekræfter forskernes viden om p-piller fra andre undersøgelser, men afslører samtidig, at risikoen for at udvikle brystkræft er stort set den samme, uanset hvilken type p-piller eller anden hormonel prævention man bruger.

Billedet af p-pillers effekt på kvindekroppen er dog stadig mudret.

På den ene side har tidligere undersøgelser fra blandt andre studiets forfattere vist, at p-piller øger risikoen for blodpropper, samt for depression og selvmordsforsøg blandt unge kvinder. Andre undersøgelser har indikeret, at p-piller øger risikoen for hjernesvulster.

På den anden side har undersøgelser vist, at p-piller ikke bare forhindrer uønsket graviditet, men også nedsætter risiko for andre kræfttyper - ligesom kvinder, der har taget p-piller, i gennemsnit lever længere, end kvinder der aldrig har taget p-piller (se studie).

Lina Steinrud Mørch indskyder, at det for nu kun er ældre typer hormonprævention, som beskytter mod kræft i æggestokkene; en tilsvarende effekt er ikke bevist for nye p-pille-typer.

»P-piller er ikke længere et vidundermiddel«

Alt i alt bør undersøgelserne af bivirkninger tilsammen virke som en påmindelse til læger, der udskriver p-piller til kvinder, mener seniorforskeren fra Rigshospitalet.

»Man skal sørge for at kende kvindens families historik i forhold til brystkræft, hjertekarsygdomme og mental sundhed og sørge for, at kvinderne også bliver informeret om de her risici,« mener Lina Steinrud Mørch. 

»De er ganske vist små, men det er vigtigt at anerkende dem, særligt når der findes alternativer til hormonel prævention. Vi kan ikke betragte P-piller som et vidundermiddel længere.«