Hvornår får vi p-piller til mænd?
En prop i sædlederen og en hormongel, du smører på låret, er også på tegnebrættet.

Hør, hvad mænd og kvinder mener om nye præventionsformer til mænd i denne video, hvor forskningsviden møder holdninger. (Video: Skønhedslaboratoriet/Videnskab.dk)

Hør, hvad mænd og kvinder mener om nye præventionsformer til mænd i denne video, hvor forskningsviden møder holdninger. (Video: Skønhedslaboratoriet/Videnskab.dk)

Listen over kvinders præventionsmidler tæller lige nu hele 10 tilgængelige typer, heriblandt p-piller, p-stav og spiral.

Hvis mænd vil beskytte sig mod graviditet, er der på kun to valgmuligheder: Kondomet og den meget indgribende sterilisation.

I denne video fra Videnskab.dk's YouTube-kanal Skønhedslaboratoriet kigger vi nærmere på, hvor langt forskningen er kommet med at udvike nye præventionsmidler til mænd. Det gør vi i selskab med et slæng af seks medvirkende kvinder og mænd.

Videoens information kommer fra Jeppe Hald, der er antropolog og projektleder hos Sex og Samfund, og Charlotte Wilken-Jensen, der er leder af Sex & Samfunds Præventions- og Rådgivningsklinik og overlæge på Hvidovre hospital.

3 slags mande-prævention på tegnebrættet

Der forskes løbende  i nye mandlige præventionsmidler, og Charlotte Wilken-Jensen fremhæver tre større igangværende forskningsprojekter, som blev præsenteret ved en kongres om prævention og reproduktion i Ungarn i maj:

  1. Mandlige p-piller: Indeholder det mandlige kønshormon testosteron og kønshormonet gestagen, som påvirker mandens reguleringssystem og bremser udskillelsen af de hormoner, der får ham til at producere sædceller. Det er endnu ikke lykkedes forskerne at bringe mængden af bivirkninger ned på et acceptabelt niveau. Én af bivirkningerne er, at p-pillerne stopper hans naturlige produktion af testosteron, som derfor må tilføres kroppen.

  2. Hormon-gel: En gel, som smøres på huden og virker på samme måde som p-pillen ved at gå ind og snyde hormonbalancen, hvorved sædproduktionen stoppes. Et af problemerne med denne metode er, at ikke al gelen trænger ind i huden, og at den overskydende gel dermed risikerer at påvirke andres hormonbalancer også, hvis de kommer i nærheden.

  3. Gel-prop: Endnu en gel, der i stedet kan sprøjtes op i sædlederen på bagsiden af pungen, hvor den danner en prop, der forhindrer sædcellerne i at passere. Her kan den sidde i 2 år og kan nemt opløses igen med et serum, som ligeledes sprøjtes ind i sædlederen. Indtil videre er metoden dog kun testet på aber. Læs om et konkret studie af gelprop til aber i denne artikel.

    Skønhed og kemi på YouTube

    Skønhedslaboratoriet er Videnskab.dk's YouTube-kanal om skønhed og videnskab.

    Formålet med kanalen er at bringe forskningsbaseret viden ud til danske unge. 

    Kanalen er en del af et større projekt, YouKnowHow, som er støttet af Nordea-fonden.

Men udsigterne er lange. Selv hvis nogle af metoderne viser sig at være holdbare, er prognosen for forskningsprojekterne ifølge Charlotte Wilken-Jensen, at vi muligvis vil begynde at se færdige resultater omkring 2030.

Magt til mænd – eller unødig risiko?

Hvis vi lige for en stund forestiller os, at nogle af de nye præventionsmetoder var en realitet – hvordan vil mændene så tage imod idéen om eksempelvis at spise p-piller?

»'Empowerment', tænker jeg. Så kan manden endelig tage kontrol over sin egen virilitet,« siger en af de medvirkende mænd i videoen.

Så på den ene side kan man altså opfatte mandlige p-piller som et middel for manden til at tage kontrol over sit sexliv. For andre kan det virke som en unødig risiko at skulle indtage en pille hver dag, som er med til at snyde hormonbalancen – ligesom kvinder har gjort det i årtier:

»Bare fordi der er en risiko forbundet med de p-piller, som kvinder tager, så har jeg jo ikke lyst til at tage den samme risiko.«

»Så er det bare begge køn, der bliver lige 'dårligt' stillet, hvor det jo helst skulle være sådan, at de blev lige godt stillet.«

Se med i videoen for at høre flere af de medvirkende kvinder og mænds gode input og blive klogere på de forskellige præventionsmetoder.

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk