1. klasse på Borupgårdskolen hinker, hopper og kravler gennem en forhindringsbane på gymnastiksalens gulv på samme måde som deres tre niende-klasses mentorer.
Det gør de en gang om ugen i den skoletid, som lige så godt kunne blive brugt på at regne eller stave.
Men det, at skoletiden bliver brugt på fysisk udfoldelse, har ingen negativ indflydelse på børnenes præstationer i skolen.
Det er en af 21 konklusioner, som en række danske og udenlandske forskere netop har fremlagt på en konference om børn og fysisk aktivitet.
Hvis man ønsker at kritisere folkeskolereformen, er det derfor ikke de 45 minutters bevægelse, der skal have det røde kort, mener en af forskerne bag konferencen.
»Man må sige, der blev taget et stort skridt, da man talte om, at børnene skulle have 45 minutters bevægelse dagligt. Det var til dels baseret på vores konference i 2011. Det, der bliver understreget ved denne konference, er, at det var en rigtig god beslutning med de 45 minutter. Så hvis det bliver en diskussion igen, så ligger der mange beviser for, at dem skal man bevare,« siger professor Jens Bangsbo fra Integreret Fysiologi på Københavns Universitet.
Fysisk aktivitet er godt for kroppen og psyken
\ Nogle af konklusionerne på konferencen
- Fysisk aktivitet før, under og efter skole fremmer børn og unges præstation i skolen.
- Fysisk aktivitet kan give børnene mere selvværd og bedre relationer til kammerater og trænere.
- For at motivere børnene skal aktiviteterne foregå i et miljø med selvbestemmelse, fokus på at børnene kan mestre opgaven og social støtte.
- Fysisk aktivitet med høj intensitet har markant positiv effekt på kardiovaskulær og metabolsk fitness og andre kardiovaskulære risikofaktorer hos børn og unge.
Konferencen, som er arrangeret af Københavns Universitet, har samlet forskere fra Danmark og udlandet for at gøre status på forskningen i de fysiske, psykiske og sociale effekter af, at børn får pulsen op i og uden for skolen.
Forskerne er nået frem til 21 konklusioner, som de er enige om, at der er stor evidens bag fra forskningens side (se eksempler i faktaboks).
På den måde viser konklusionerne, hvad man netop nu ved temmelig sikkert om børn og fysisk aktivitet.
»Fysisk aktivitet spiller en rigtig stor rolle for børns udvikling. Især på det sociologiske og det psykologiske område – men også en hel del for det fysiologiske område. Er børn inaktive risikerer de på længere sigt at få forskellige typer af livsstilssygdomme,« siger Jens Bangbo.
Udover at tid til sport og leg ikke har betydning for de boglige præstationer, fortæller konklusionerne blandt andet, at fysiske aktiviteter kan give sammenhold og selvtillid, og at ’aktivitetsfremmende fysiske omgivelser’ er en god strategi til at få børnene til at bevæge sig mere.
Konklusionerne skal blive til praksis
Fremadrettet vil Københavns Universitet følge op med to formidlingsarrangementer.
Her vil de fremlægge konklusionerne og bagefter holde workshops, hvor blandt andet kommunale politikere, administration og skoleledere kan diskutere, hvordan skoler og idrætsforeninger bedst kan følge den forskning, der er blevet præsenteret for dem.
»Vi håber på, at vi kan være med til hjælpe den enkelte lærer, som tænker: ’Hvordan håndterer jeg fysisk aktivitet i min matematiktime’. Så det bliver lavpraktisk på et tidspunkt, men bliver til et opfølgningsarrangement. Vi får med disse konklusioner forhåbentlig skabt en konsensus om, at der er behov for, at den viden kommer i spil,« siger Jens Bangbo.
Selvom forskerne gerne vil fremlægge konklusionerne bredt og rådgive, vil de ikke lægge et direkte pres på politikerne.
Konklusionerne kan dog godt bruges politisk, mener Jens Bangsbo.
»Politikerne kan for eksempel allokere midler til en mere attraktiv skolegård, fordi mange af konklusionerne indikerer, at det vil forbedre børns sundhed. Det vil jeg mene kan have en betydning,« siger Jens Bangsbo.
