Dit stjernetegn har betydning for, om du overlever blodforgiftning
Er du født i fiskens tegn, har du langt større chance for at overleve blodforgiftning end mennesker med andre stjernetegn. Astrologi bør tages alvorligt som led i medicinsk behandling, viser studie fra Rigshospitalet.

Hvis dit stjernetegn er fisken, har du større chance for at overleve blodforgiftning. (Foto: Shutterstock)

Rammes du af svær blodforgiftning, må du håbe, at du er født under en heldig stjerne.

Er du fisk – født mellem 20. februar og 20. marts -  har du langt større chance for at overleve.

Det viser et stort studie fra Rigshospitalet med data fra knap 800 patienter fra hele Norden, udført af læge og ph.d.-studerende Peter Buhl Hjortrup og hans kollegaer.

Konklusionen er tydelig: Mens 48 procent af de andre stjernetegns patienter døde af svær blodforgiftning, også kaldet sepsis, så var der kun tale om 35,7 procent af fiskene inden for en 90-dages testperiode.

Resultaterne, der netop er publiceret i apriludgaven af det videnskabelige tidskrift Critical Care and Resuscitation, viser også, at udsigten for blodforgiftede krebs er temmelig sort. Hele 55 procent af krebsene døde nemlig.

Vand er godt for fisk

Peter Buhl Hjortrup havde en idé om, at folk født i fiskens tegn ville have størst chance for at overleve, fordi blodforgiftede patienter ofte behandles med saltholdige væsker.

Fakta

Svær blodforgiftning kan være en dødelig sygdom. Stort set alle patienter ville dø, hvis de ikke blev behandlet.

Sygdommen kickstartes af ukontrollabel bakterieinfektion, som fremprovokerer en meget svær betændelsesreaktion.

Den påvirker kredsløbet og alle organsystemer i kroppen, og så dør man i kredsløbskollaps.

»Vi havde data fra et stort væskeforsøg, og eftersom fisk lever i vand, var der et godt grundlag for at tro, at mennesker født i fiskens tegn ville have gode chancer for at tage i mod den behandling,« siger Peter Buhl Hjortrup, der kun blev bestyrket i teorien, da han så data.

»Jeg kunne med det samme se, at der var tale om en høj overlevelsesrate, så hypotesen gav sig selv. Tilfældigvis så vi, at patienterne født i fiskens tegn var lidt sygere end de andre fra starten i forsøget, og da overlevelsesraten var højere, bestyrker det kun konklusionen,« fastslår Peter Buhl Hjortrup fra Rigshospitalet.

Astrologi er fremtidens lægemiddel

Han konkluderer endvidere, at astrologi bør undersøges nærmere som led i medicinsk behandling.

»Studiet viser, at stjernetegn spiller en rolle, når det gælder sygdom. Som forsker kræver det selvfølgelig yderligere evidens, og det skal undersøges nærmere. Men personligt tror jeg på, at horoskoper har en lys fremtid inden for lægevidenskaben,« siger Peter Buhl Hjortrup.

Og ja, det sagde han faktisk. Men mener han virkelig det?

»Nej, det mener jeg selvfølgelig ikke. Der er statistisk grundlag i vores artikel for at hævde, at fisk klarede sig bedre. Men det eneste, vores studie beviser, er, at du kan få statistik til at bekræfte stort set hvad som helst,« siger Peter Buhl Hjortrup.

Kun 35,7 procent af de svært blodgiftede patienter med stjernetegnet fisk døde, mens gennemsnitligt 48 procent af patienter med andre stjernetegn døde af samme sygdom. (Grafik: Rigshospitalet)

Den videnskabelige artikel er nemlig bragt som en seriøs aprilsnar i Critical Care and Resuscitation, der gerne ville bruge 1. april til at sætte et kritisk lys på uvederhæftig forskning.

Forskerne har bevidst gjort alt forkert i studiet

Peter Buhl Hjortrup ville ganske enkelt blot bevise, at tager man på fisketur i datahavet, kan man komme hjem med hvilken som helst lystfiskerløgnehistorie - derfor artiklens titel: Gone fishing in a fluid trial.

Han kom på idéen, da han skulle lære et nyt statistikprogram at kende. For sjov plottede han patienternes stjernetegn ind i datamængden.

Da han opdagede, at fisk – tilfældigvis - var underrepræsenteret blandt de døde, tog idéen fart.

»Det er et overdrevet eksempel på, hvordan man som forsker ikke må gøre. Vi lavede hypotesen ud fra resultaterne og ikke omvendt, og derfra [har vi] misbrugt alt, der kunne bakke det op. Vi har gjort det hele forkert,« siger Peter Buhl Hjortrup.

Tro ikke på alt du hører

Selv om studiet hviler på et totalt useriøst grundlag, så sender det alligevel en alvorlig påmindelse om, at det gamle mundheld om, at du ikke skal tro på alt, hvad du hører, er eviggyldigt.

Fakta

Et par gode råd til at gennemskue useriøs forskning

*Læs ikke kun de sensationelle overskrifter.

*Vær opmærksom på økonomiske og politiske interesser

*Et sammenfald mellem to fænomener er ikke det samme som en årsagssammenhæng

*Vær kritisk, selv om et studie er publiceret i et videnskabeligt tidsskrift

Læs flere gode råd her

»Det er et overdrevet og forhåbentlig morsomt eksempel på, hvordan man kan misbruge statistik. Et stjernetegns overlevelsesgrad er så langt ude, at enhver forhåbentlig kan se, at det ikke hænger sammen. Men hvis teorien havde været mindre langt ude, så var det måske ikke så nærliggende at afskrive det som et tilfældigt fund,« spekulerer Peter Buhl Hjortrup.

Og det sker desværre, at useriøs forskning brager igennem mediemuren. Sidste år viste den amerikanske journalist John Bohannon, hvor nemt det var at få millioner til at tro på, at chokolade slanker

Peter Buhl Hjortrup håber, at hans artikel vil blive brugt som skræmmeeksempel, og den har da allerede fået en del positiv opmærksomhed i eksempelvis det tyske magasin Spiegel.

»Den medvirker forhåbentlig til, at folk forstår, hvor vigtigt det er at have en kritisk tilgang. Nogle gange må man gøre, hvad man virkelig ikke skal gøre, for at få folk til at forstå, hvor forkert, det er,« siger Peter Buhl Hjortrup.

Hvis du vil klædes på til undgå at blive narret af fupvidenskab, så læs Videnskab.dk’s egen Guide: Bliv en kritisk læser af nyheder om forskning.

Det første råd er: Læs ikke kun de sensationelle overskrifter.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om Goliath-frøen, som du kan se på billedet herunder.