Hvorfor er astrologi ikke videnskab?

Astrologi er forlængst blevet afvist som en videnskab.

Alligevel har en online-undersøgelse fra Aarhus Universitet peget på, at seks procent af danskerne tror på, at stjernernes og planeternes placering ved fødslen former personligheden og bestemmer ens livsforløb.

De senere år har den oldgamle stjernetyderkunst fået stor opmærksomhed på grund af et datingprogram fra Danmarks Radio, hvor singler matches på baggrund af deres horoskop.

Et program, der er blevet kritiseret for at give astrologerne en troværdighed, der ikke kan bakkes op af forskning.

Hvorfor er astrologi ikke videnskab?

Der er faktisk lavet studier af astrologers horoskoper og forudsigelser. For eksempel et kendt studie fra 1985 udgivet i Nature, som konkluderede, at astrologi svarer til gætværk.

I studiet havde forskerne fået en gruppe forsøgspersoner til at lave en videnskabeligt anerkendt personlighedstest.

Et panel af astrologer havde desuden fået oplyst forsøgspersonernes fødselstidspunkt og på baggrund af det lavet et fødselshoroskop for hver enkelt forsøgsperson. Herefter skulle astrologerne matche horoskoperne med den rigtige personlighedstest.

De ramte rigtigt så få gange, at det ville svare til, hvis de blot havde gættet.

Men mange forsøg fejler jo og viser intet resultat. Så hvad er det helt præcist ved astrologi, der gør, at det ikke er videnskab?

Svaret på det spørgsmål kommer an på, hvilken videnskabsteoretisk forståelse man er tilhænger af.

Hypoteser skal kunne falsificeres

En af de mest kendte videnskabsteoretikere, som har forsøgt at definere videnskab - og dermed også hvad der ikke er videnskab - er den østrigske filosof Karl Popper.

»For Popper var definitionen på videnskab, at du arbejder med hypoteser, som du med stringente metoder forsøger at falsificere, altså afvise. Når en teori falsificeres, må man forkaste den og udvikle en bedre teori,« fortæller videnskabsteoretiker Mikkel Willum Johansen, som er lektor på Københavns Universitet.

Ud fra Karl Poppers definition handler videnskab altså om at formulere hypoteser, som kan testes og eventuelt afvises. Så hvis en teori ikke er testbar, så er den ikke videnskabelig ifølge Popper.

Det er for eksempel umuligt at opstille et forsøg, der kan afvise, at Gud har skabt universet. Derfor er påstanden om Guds eksistens ikke videnskabelig.

»Man kan diskutere, om astrologien er testbar. Nogle af de forudsigelser, de kommer med, er så vage, at de ikke kan forkastes, ligegyldigt hvad der sker, og så er de ikke videnskabelige ifølge Popper. Og hvis man kommer med testbare forudsigelser skal man jo også være villig til at revidere sine teorier, hvis testen fejler. Det kan man diskutere, om astrologien er villig til,« siger Mikkel Willum Johansen.

Kriterierne for videnskabelighed er ikke altid klare

Mange andre videnskabelige discipliner er dog faktisk heller ikke villige til at forkaste forfejlede teorier.

Mikkel Willum Johansen nævner økonomi som et eksempel.

Meget økonomi handler ligesom astrologi om at komme med forudsigelser på baggrund af modeller.

»Når man tester mange økonomiske modeller, så rammer de faktisk ofte ved siden af. Men det gør sjældent, at man forkaster sine teorier, og derfor er der folk, der kritiserer økonomien for at være uvidenskabelig,« siger han og uddyber:

»Så langt vil jeg dog ikke gå. De fleste af os er nok enige om, at økonomi er en videnskab, og astrologi nok ikke er det. Men hvis vi bruger Poppers kriterier for videnskabelighed, så er forskellene ikke så klare, som vi måske gerne ville have.«

Videnskab er mere end Popper

Hov, stop nu lige en halv. Sidder I og sammenligner de økonomiske vismænd og astronomerne med astrologer, tænker du måske.

Ja, det gjorde vi jo faktisk, men blot for at illustrere en vigtig pointe.

Nemlig at med Karl Poppers definition på videnskab vil mange videnskabelige discipliner faktisk blive dømt ude.

Derfor er den definition ifølge Mikkel Willum Johansen for smal.

»Poppers definition har fået en del kritik, fordi den netop vil udelukke en lang række discipliner, som vi opfatter som videnskabelige. Ikke bare økonomi, men også jura, litteraturvidenskab og faktisk også matematik, der ikke nødvendigvis arbejder med at falsificere hypoteser,« siger han.

»Videnskab kan være mange ting, så man må overveje, om Poppers kriterier er de rigtige at bruge, inden man dømmer et felt ude.«

Videnskab skal gøre os klogere

En modpol til Karl Popper er den amerikanske videnskabsteoretiker Thomas Kuhn.

»Han sagde, at hvis du kan opretholde et bestemt paradigme, er der tale om videnskab.«

Et paradigme er en bestemt forståelse af verden, som er accepteret videnskabeligt, og som man arbejder indenfor, men som vil blive ændret, i takt med at videnskaben udvikler sig.

For eksempel havde man frem til 1600-tallet et paradigme, der sagde, at Jorden er centrum for universet. Det var det teoretiske udgangspunkt, man bedrev videnskab ud fra. Det blev dog som bekendt udskiftet, i takt med at man blev klogere på verden og universet.

Astrologi blev praktiseret på linje med astronomi

Frem til nogenlunde samme tidspunkt herskede faktisk også et paradigme, hvor astrologi blev set som eksakt viden og en videnskab.

»Man har fundet skrifter fra 2.000 år før vores tidsregning, som beskriver det. Altså, at man brugte stjernerne både til at finde vej, men også til at forudsige, hvornår det var et godt tidspunkt at drage i krig eller til at spå om, hvorvidt det ville blive en god høst,« fortæller religionsforsker og lektor Henrik Reintoft Christensen fra Københavns Universitet.

Astrologi blev frem til 1600-tallet praktiseret på linje med astronomi, der undersøger universet omkring os.

Den danske astronom Tycho Brahe var for eksempel ansat til at lægge Christian 4.s årshoroskop, og Tycho Brahe var overbevist om, at der var en kosmisk forbindelse mellem mennesket og stjernerne i universet.

Astrologi røg ud af det gode selskab

Efterhånden som vores viden og forståelse af verden og universet er blevet større, er astrologi røget ud af det videnskabelige selskab.

Det samme er sket for en række andre discipliner, der i dag anses for uvidenskabelige, for eksempel alkymi og frenologi.

Så ud fra Thomas Kuhns definition er astrologi ikke en videnskab, fordi det ikke længere kan opretholde et paradigme.

»Kuhns definition om paradigmer har omvendt også fået kritik for at være så bred, at den ikke ordentligt afgrænser videnskab fra ikke-videnskab,« siger Mikkel Willum Johansen.

En mellemting mellem Kuhn og Popper er ifølge Mikkel Willum Johansen den ungarske videnskabsteoretiker Imre Lakatos, som faktisk var Karl Poppers elev på London School of Economics i 1960’erne.

»Han krævede, at et forskningsprogram, ud over at have en form for paradigme, skal skabe nye resultater og øge vores forståelse af virkeligheden,« forklarer Mikkel Willum Johansen.

»Der kunne man med fordel spørge, om astrologien gør det. Gør den os klogere på verden? Bliver astrologers forudsigelser bedre og mere præcise?«

Vi bestemmer, hvad der er videnskab

Ifølge religionsforsker Henrik Reintoft Christensen handler vores forståelse af videnskab også om konsensus. Altså, hvad vi som samfund er enige om at definere som videnskab.

»Omdrejningspunktet i videnskab må være, at man arbejder med en teoretisk forståelse af verden, som man ved hjælp af en bestemt metode går kritisk til og reviderer sin forståelse, hvis ens data ikke underbygger det, man troede.« siger Henrik Reintoft Christensen.

I astrologi har man den forståelse, at universet har indflydelse på vores liv og personlighed.

»Astrologer har en metode og matematiske modeller til at lave et horoskop. Man skal være meget præcis, man skal aflæse både stjerner og planeters stilling. Men det er jo ikke med det formål at afprøve, om der virkelig er en indflydelse fra universet på hvert enkelt menneskes liv,« siger han.

Astrologi mangler teoretisk begrundelse

Astrologien mangler både en god teoretisk begrundelse for, at nogle bestemte stjernebilleders placering ved fødslen skulle bestemme et menneskets karakter og livsforløb, og en kritisk tilgang til den forståelse af virkeligheden.

»Man har ikke en overbevisende teoretisk begrundelse for, at lige netop de 12 stjernebilleder, vi har navngivet og udvalgt til at være stjernetegn, skulle have en indflydelse. Vi ser dem som todimensionale billeder her fra Jorden, men stjernerne i stjernebillederne ligger jo tusindvis af lysår fra hinanden,« siger Henrik Reintoft Christensen.

Der er altså ikke i universet en særlig forbindelse mellem stjernerne i de 12 stjernebilleder, der former stjernetegnene.

Samtidig har man ingen teori eller observationer, der kan sige noget om, hvad det skulle være for en særlig kraft, stjernebillederne har, som skulle påvirke os og vores skæbne.

»Jeg tror egentlig for dem, der tror på det, at det ikke er så vigtigt, om det er videnskabeligt. Folk går typisk til en astrolog, når de står overfor et stort valg. Så måske er det vigtigste, om de føler sig hjulpet af det,« siger Henrik Reintoft Christensen.