Det gode gys: Derfor kan horrorfilm være gode for dit mentale helbred

Da skrækfilmen Eksorcisten havde premiere i USA i 1973, besvimede biografgæster på stribe. Andre brækkede sig af rædsel, og ambulancerne holdt i kø foran biograferne på Manhattan i New York, beskriver flere reportager.

Den slags nyhedshistorier bidrog til den ret udbredte antagelse, at det kan være skadeligt for vores psykiske helbred at se horrorfilm.

Måske har du selv oplevet mere eller mindre vedvarende følelser af skræk eller angst efter at have set en horrorfilm? Eller oplevet søvnproblemer eller at undgå en specifik situation, der kunne minde dig om en skrækindjagende scene fra en film?

Den slags milde forstyrrelser er ret udbredte.

Forskere har dokumenteret, at rigtig mange mennesker undgik at bade i havet efter at have set Dødens Gab, ligesom mange droppede drømmen om campingture efter at have set skovgyseren The Blair Witch Project.

De mere alvorlige rygter, der omkranser genren, som at den kan forårsage deciderede neuroser og psykoser hos seeren, er dog efterhånden blevet afkræftet af flere studier.

Horrorfilm som trusselsimulation

Faktisk peger en del nyere forskning på, at horrorfilm og andet gyseligt underholdning kan gavne deres brugere med blandt andet psykologisk modstandsdygtighed (resiliens) og beredskab.

Det vil altså sige, at i stedet for at være psykologisk skadelige, kan horrorfilm forbedre folks evne til at håndtere negative følelser og katastrofer eller anden modgang.

Et dansk-amerikansk studie fra 2020 (som én af os var med til) viste, at horrorfans havde en højere grad af psykologisk robusthed under corona-pandemien.

Studiet, som byggede på svar fra 310 amerikanske respondenter, viste, at horrorfans og folk med hang til at se overlevelses-film, var mere modstandsdygtige over for psykiske problemer under pandemien.

De følte sig endda mere beredte til pandemien.

Det kan virke paradoksalt, at man kan bruge horrorfilm, der per definition fremprovokerer en lang række negative følelser, til at håndtere og overvinde selvsamme følelser i det virkelige liv.

En teoretisk funderet forklaring er, at horrorfilm er helt ideelt egnet til at øve en række adfærdsmæssige og kognitive følelsesregulerende strategier.

Og hvorfor er de så det?

Fordi filmene simulerer trusselscenarier, som vi kan udforske og samle information om. På den måde kan vi lære, hvordan vi kan berede os på lignende situationer i den virkelige verden.

\ Læs mere

Bøh! Gyser-fans ser ud til at lide mindre af corona-angst ifølge nyt studie

Strategier til at holde frygten i skak

Det er ikke kun det bogstavelige scenarie, vi lærer om, når vi ser horrorfilm. For dybest set er det konkrete læringsudbytte af fiktive scenarier, der involverer zombieapokalypser eller morderiske mænd i ishockeymasker, jo nok ret sparsomt.

Men vi får også lov til at øve os i at regulere vores negative følelser, såsom frygt, angst, stress og væmmelse.

De fleste af os bruger følelsesregulerende strategier, når vi opsøger skrækindjagende underholdning – typisk for at holde frygten i skak. Tænk på sidste gang du så en uhyggelig film, der måske var lige uhyggelig nok.

Hovedpersonen er på vej ned ad en mørk gang i det forladte hus, den dystre musik tiltager i intensitet, hjertet banker og håndfladerne bliver svedige. Lurer monsteret bag hjørnet med køkkenkniven klar til angreb?

Hvad gør du, når frygten bliver ubærlig? Gemmer du dig bag en pude eller putter dig ind til din filmmakker? Prøver du at overbevise dig selv om, at det bare er en film, at monstre ikke findes i virkeligheden, eller prøver du at tænke på, hvad du gav din bedstemor i julegave sidste år?

Det er bare nogle af de mere udbredte følelsesregulerende strategier, der har til formål at manipulere ens negative følelser eller fjerne fokus fra dem.

Horrorfans og psykologisk resiliens

Med afsæt i det førnævnte dansk-amerikanske corona-studie skrev jeg (Marie) i foråret 2022 et kandidatspeciale på baggrund af en undersøgelse med 445 deltagere.

Jeg ville undersøge, hvorvidt horrorfans også har højere psykologisk resiliens og er bedre forberedte på oplevelsen af negative følelser og modgang i det virkelig liv generelt – ikke kun i et enkeltstående tilfælde som corona-pandemien.

Min undersøgelse viste, at horrorfans i stor stil bruger forskellige adfærdsmæssige og kognitive strategier til at regulere deres frygt, når de ser horrorfilm.

Interessant nok gør dette dem tilsyneladende bedre til at håndtere stress og anden modgang i det virkelige liv. De øver sig simpelthen i at håndtere frygt, angst og stress ved at se skrækfilm!

Horrorfans føler sig væsentligt bedre forberedte på modgang end ikke-fans.

Hvorfor kan vi ikke sige præcist, men en mulig forklaring er, at de er mere vant til at fordybe sig i skrækscenarier og dermed føler sig bedre i stand til at håndtere det værst tænkelige.

\ Læs mere

Derfor er horrorfilm populære

Nogle bruger horror til at håndtere deres lidelser

Et andet interessant fund var, at en signifikant del af horrorfansene led af enten angst eller depression.

Men hov! Betyder det så, at horrorfilm rent faktisk er så psykologisk skadelige, som onde tunger har hævdet? Giver det angst og depression at se skrækfilm?

Det tyder ikke på det. Flere end 25 procent af de adspurgte horrorfans angav i undersøgelsen, at de aktivt bruger horrorfilm til at håndtere eller behandle deres psykologiske lidelser.

Samtidig viser forskningslitteraturen, at folk med psykiske lidelser som angst og depression typisk har lavere psykologisk resiliens end almenbefolkningen.

I undersøgelsen havde de horrorfans, der led af angst eller depression, til gengæld højere resiliens end ikke-horror fans.

Det tyder på en sammenhæng mellem det at se horror og det at være forberedt på at tackle modgang i livet.

Horrorfilm som angstbehandling?

Specialet underbygger en efterhånden fremvoksende teoretisk idé om, at horrorfilm – for nogle mennesker – kan bruges til at opbygge psykologisk modstandsdygtighed over for frygt og andre negative følelser.

Der findes allerede en del anekdotisk evidens, som peger på, at nogle mennesker med angstlidelser finder lindring ved at se horrorfilm.

Måske fordi de selv har kontrol over den stimulus, som frembringer de negative følelser, og på den måde får mulighed for at træne deres evne til at håndtere dem.

Det tyder altså på, at nogle horrorfans bruger de følelsesregulerende strategier, de har øvet ved at se horrorfilm, til ligeledes at regulere deres negative følelser, der opstår i forbindelse med deres angst- eller depressionslidelser.

Ikke alene bidrager denne undersøgelse til eksisterende forskning, om at horrorfilm ikke er så psykologisk farlige, som man tidligere troede. Den peger også på, at horrorfilm kan bidrage positivt til vores psykiske helbred.

Hvem ved, måske kan horrorunderholdning rent faktisk bruges som et terapeutisk redskab til at hjælpe nogle mennesker med at håndtere angst eller depression.

Artiklen bygger på ovennævnte kandidatspeciale såvel som eksisterende forskning. Specialet bliver – hvis alt går vel – til en videnskabelig artikel i ’Horror Studies’.

\ Læs mere

SKRIIIG! Sådan virker lyden i gyserfilm

\ Læs mere

Bøh! Gys og gru kan være sundt

\ Læs mere

Horror-spil er mere skræmmende end gyserfilm