Små piger i dukketøj, mørke kældre, slæbende fodtrin og bevæbnede klovne.
Vi ved jo godt, at vi skal forberede os på forskrækkelser, når vi tænder for en gyserfilm – men vi hopper alligevel i sædet, mens hjertet galopperer derudaf, når en mand med en motorsav pludselig springer frem på skærmen.
Men hvad sker der, når vi udsættes for et såkaldt jumpscare, og er det usundt at udsætte os selv for gys og gru, eller er det i virkeligheden godt for os at blive skræmt for vid og sans en gang imellem?
Halloween er lige rundt om hjørnet, og Videnskab.dk’s hjernepodcast Brainstorm omfavner uhyggen i det nyeste afsnit, hvor værten Asbjørn selv lægger krop til en skrækkelig omgang, når han besøger Haunted House i Vejle.
Jumpscares aktiverer dit overlevelsesinstinkt
Jais og Asbjørn vil gerne vide, hvad der sker, når noget pludselig forskrækker os, så de tager en snak med Mathias Clasen, der forsker i horror og er lektor og leder af Recreational Fear Lab på Aarhus Universitet.
\ ‘Brainstorm’ er Videnskab.dk’s projekt om hjernen
I Brainstorms ugentlige podcast serverer værterne Jais og Asbjørn hver fredag den nyeste hjerneviden med førende hjerneforskere på en let og spiselig måde.
I Brainstorms artikler kan du hver uge gå på opdagelse i en ny fascinerende afkrog af menneskets underfundige hjerne.
Følg også brainstorm.podcast på Instagram for din ugentlige dosis af nørdede, sjove og tankevækkende hjernefacts og behind the scenes.
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden, som er den største private bidragsyder til dansk, offentligt udført hjerneforskning. Videnskab.dk har redaktionel frihed i forhold til indholdet.
Og så har han netop udgivet bogen ‘A Very Nervous Person’s Guide to Horror Movies’.
Mathias Clasen fortæller, at jumpscares sætter gang i et ‘startle response’, eller et forskrækkelsesrespons, som er en fysiologisk mekanisme, der er indkodet i de fleste pattedyr.
Når vi bliver forskrækkede, sætter det gang i alle vores kognitive ressourcer.
Hører vi pludselig et skrig indefra den skov, vi går forbi, eller kommer der et jumpscare i en gyserfilm, glemmer vi alt andet og retter hele vores opmærksomhed mod den mulige fare, forklarer Mathias Clasen.
Når man oplever et jumpscare og ens startle response aktiveres, kan man opleve, at ens store muskler spjætter, fordi de gør sig klar til enten at kæmpe med eller flygte fra faren.
Hjertet begynder at banke, skuldrene trækkes op for at beskytte halsen mod angreb, og der udskilles stresshormoner som noradrenalin.
Du kender helt sikkert følelsen – og det er altså i virkeligheden dit overlevelsesinstinkt, der slår til og øger dit fokus.
Og inden du føler dig alt for speciel, du overlevelsesparate menneske, så er det altså den samme startle response, som aktiveres, når du eksempelvis ved en fejl (eller med vilje) kommer til at forskrække din hund eller kat, fortæller Mathias Clasen.
Det kan være sundt at blive bange
Én af de ting, Mathias Clasen og hans forskningshold undersøger, er, om der er positive effekter ved at blive skræmt af eksempelvis gyserfilm.
Det gør de blandt andet ved at se på rekreativ frygt, som dækker over situationer, hvor folk frivilligt opsøger uhygge og leger med deres frygt i trygge omgivelser.
Mennesker opsøger rekreativ frygt gennem oplevelser som ekstremsport, biografbesøg og udflugter til uhyggelige steder såsom Chernobyl eller det fiktive univers skabt i Haunted House i Vejle.
Hvis du vil høre, hvordan det lyder, når Asbjørn og en flok uhyggejægere oplever jumpscares og overlevelsesinstinkter på egen hånd, så lyt med i ugens episode!
Men det er faktisk også den rekreative frygt, som er på spil, når vi leger ‘titte-bøh’ med babyer eller gemmeleg som børn, fortæller Mathias Clasen.
Og ifølge ham er der altså flere positive effekter ved at opsøge og undersøge gyset og ens egen frygt.
Når vi ser gyserfilm, kan det nemlig formentlig både styrke vores sociale bånd og gøre os bedre til at regulere vores frygt og håndtere kriser som eksempelvis dén, vi stod overfor, da verden gik i lockdown i begyndelsen af coronapandemien i 2020.
Hvordan det nu kan hænge sammen, får du Mathias’ svar på i ugens udgave af Brainstorm – find det øverst i artiklen eller der, hvor du lytter til dine yndlings-podcasts!
