RS-virus er en luftvejsinfektion, der typisk rammer små børn og babyer i vintermånederne.
I efteråret 2021 tog RS-virus alle overskrifterne med en usædvanligt tidlig og stejl smittekurve, hvilket førte til ekstraordinært mange indlæggelser af børn.
Men det er en virus, der viser sig frem hvert år. I artiklen her svarer vi derfor på de de mest udbredte spørgsmål om RS-virus.
Hvad er RS-virus?
RS-virus er en forkortelse for respiratorisk syncytialvirus. Det er en luftvejsinfektion, der i Danmark årligt rammer især børn på under 5 år i vintermånederne.
RS-virus kan give alt fra forkølelse til feber og lungebetændelse. Ofte forløber infektionen som en forkølelse. Men specielt hos babyer på under 6 måneder ses ofte en nedre luftvejsinfektion, som fører til vejrtrækningsproblemer.
»Det er en meget, meget velkendt virus. Vi har kendt RSV siden midten af 1970’erne,« lyder det fra overlæge Niels Høiby, der er professor i klinisk mikrobiologi på Rigshospitalet. Han har forsket i RS-virus eller RSV, som han kalder den, og underviser fortsat i virussen.
»Der er en række virussygdomme, der giver infektion hos små børn, og de kan være svære at skelne fra hinanden. Men RSV er en af de lidt værre. Den er meget smitsom, og så er det den langt hyppigste årsag til lungebetændelse blandt små børn,« tilføjer han.
Foruden at være den mest hyppige årsag til lungebetændelse er RS-virus også den mest almindelige årsag til akut bronkitis blandt babyer og børn - en betændelse i luftrøret eller i de større luftveje.
Selvom RS-virus er meget udbredt, findes der ikke præcise tal på, hvor mange der smittet med den årligt. Det skyldes, at RS-virusinfektioner først diagnosticeres på hospitalet, når man bliver indlagt med svær sygdom.
Hvordan smitter RS-virus?
RS-virus er en luftvejsvirus. Det vil sige, at virus smitter og kommer ind i kroppen gennem luftvejene. Typisk gennem host, nys eller via sekret fra hænderne.
RS-virus spredes derfor ved direkte kontakt mellem mennesker og ved, at det sætter sig på overflader, som vi rører ved med hænderne - eksempelvis dørhåndtag, telefoner og tilbehør til computeren såsom mus og tastatur.
»Det er især i børnehaverne og vuggestuerne, at smitten er udbredt. Eller blandt familier, hvor de ældre giver den videre til deres børn,« fortæller professor Niels Høiby.
RS-virus er ekstremt smitsom, og det er praktisk talt umuligt for børn at undgå at blive smittet med RS-virus, inden børnene bliver 5-6 år og begynder at opnå bedre immunitet.
Ved 2-års-alderen har næsten alle børn haft RS-virus én gang, og halvdelen har haft det to gange ifølge SSI.
»Sådan er det typisk med de allermest smitsomme virus. De rammer de alleryngste i samfundet,« konstaterer Niels Høiby.
Vigtigt at beskytte din baby mod RS-virus: Sådan gør du
Selvom ingen børn i realiteten kan undgå at få RS-virus på et eller andet tidspunkt i deres barndom, er det vigtigt at holde RS-virus for døren, hvis man har en baby - det vil sige helt små børn på under 1 år.
»Det kan i det første leveår være en hård infektion, der både kan give lungebetændelse og mellemørebetændelse,« påpeger Niels Høiby.
\ Læs mere
Risikoen for RS-virus kan holdes nede med hygiejneråd, der efterhånden sidder på rygraden efter halvandet års corona-pandemi:
Man kan beskytte spædbørn mod at blive smittet ved at undgå eller mindske kontakt med andre børn. Derudover er det altid en god idé at holde afstand til folk med sygdomssymptomer.
»Der er det selvfølgelig heldigt, at de fleste børn ikke starter på institution, før de er 1 år. Men hvis et familiemedlem er forkølet, er det også vigtigt, at de holder afstand til børnene,« siger Niels Høiby.
God hygiejne - og især god håndhygiejne - er stadig også den nemmeste og bedste beskyttelse mod virusinfektioner helt generelt.
Derfor gælder det (fortsat) om at spritte hænder af, når man eksempelvis er med bussen, på indkøb, og når man kommer hjem igen. Derudover bør gæster også spritte eller vaske hænder, inden de hilser på små børn.
»Ligesom influenza og mange andre virus, bliver RSV også dræbt af sprit,« fortæller Niels Høiby.
Hvordan er immunitet overfor RS-virus?
Immuniteten efter RS-virus er kortvarig, og børn kan derfor få adskillige infektioner med RS-Virus gennem barndommen.
»Der findes to forskellige typer RS-virus, og ligesom med almindelig forkølelse og influenza, skiftes de til at dominere fra år til år. Derfor kan man sagtens blive syg med RSV i år og igen næste år,« forklarer Niels Høiby.
Dog er det sjældent med to infektioner inden for samme sæson.
Hvor farlig er RS-virus?
RS-virus er en meget almindelig virus, og den er sjældent så farlig, at den leder til svær sygdom, indlæggelse eller er livstruende.
Niels Høiby peger på, at der ikke kan sættes tal på, hvor mange af de smittede børn med RS-virus, der får et hårdt forløb, sammenlignet med hvor mange der får et mildt forløb.
Det skyldes, at RS-virusinfektioner først diagnosticeres på hospitalet, når man bliver indlagt med svær sygdom.
»Det er kun dem, der er indlagt, der får stillet diagnosen. Praktiserende læger kunne i princippet stille diagnosen med en PCR-test, men det gør de ikke i dag,« lyder det fra Niels Høiby.
I Danmark indlægges cirka 3 procent af alle børn mindst én gang med RS-virus inden for de to første leveår ifølge SSI.
Vi ved også, at nogle har større risiko for at udvikle svær RS-virusinfektion. Det gælder især for:
- babyer under 3 måneder
- for tidligt fødte børn
- børn med hjerte- eller lungelidelser
- børn med andre kroniske sygdomme som eksempelvis Down syndrom
Risikoen for at blive indlagt med RS-virusinfektion er desuden fordoblet, hvis man har søskende. Og ophold i daginstitution er også forbundet med øget risiko.
Børn, som har været indlagt med RS-virus, har en stærkt øget risiko for udvikling af astma senere, hvilket formentlig skyldes, at der er en fælles disposition til de to sygdomme.
Er RS-virus også farlig for voksne?
RS-virus er som udgangspunkt ikke farlig for raske voksne.
Men voksne med kroniske lungesygdomme - eksempelvis kronisk bronkitis - kan dog udover den normale forkølelse få sværere symptomer som forværret hoste og vejrtrækning, øget opspyt og feber.
Ældre på over 65 år risikerer også at blive svært syge af RS-virus.
»Det er ikke så meget selve virussen, der er skadelig. Det er, hvis ældre eller kronisk syge får RSV, og den blandes med bakterier, der kommer fra de øvre luftveje - eksempelvis fra svælget - og ned i lungerne, at de kan få et kompliceret sygdomsforløb,« forklarer Niels Høiby.
Derfor bør ældre og kronisk syge også være på vagt overfor RS-virus.
Hvad er symptomerne for RS-virus?
Symptomerne på RS-virus er typisk almindelige forkølelse med træthed, snottet næse og hoste. Det kan dog udvikle sig til feber.
Tiden fra man bliver smittet, til man får symptomer, er ofte mellem 2 og 8 dage. Symptomerne kan strække sig over 2-3 uger. Man er almindeligvis smitsom i en uges tid.
Hos især de babyer på under 12 måneder kan symptomerne udvikle sig til besværet vejrtrækning med hurtig, pibende eller hvæsende vejrtrækning. Hvis det sker, bør man opsøge læge.
»Meget hyppig vejrtrækning svarer cirka til at trække vejret 25-30 gange i minuttet. Normalt trækker man cirka vejret 12 gange i minuttet,« forklarer Niels Høiby.
Derudover skal du være særligt opmærksom på og ringe til din læge, hvis dit barn - foruden forkølelsessymptomer:
- bliver træt, udmattet og slapt
- dit barn ikke indtager tilstrækkelig føde
- hvis det får blålig misfarvning af huden
- hvis det får tørre slimhinder - altså tørhed i øjne, mund, næse, hals
- hvis der ikke er vandladning
Hvordan bliver man testet for RS-virus?
I Danmark tester man ikke for RS-virus hos praktiserende læger. Diagnosen stilles først, hvis man bliver svært syg og henvises videre til hospitalet.
»Derfor ved man også først, om ens barn rent faktisk er smittet med RS-virus, hvis det bliver indlagt,« forklarer Niels Høiby.
Hvordan behandles man mod RS-virus?
Der er først brug for behandling af RS-virus, hvis barnet bliver indlagt på hospitalet.
»De fleste kommer sig over det af sig selv. Men hvis det er meget svært, kan man give antistoffer gennem en injektion. Det sker dog meget sjældent,« fortæller Niels Høiby og tilføjer:
»Der findes også et antiviralt middel kaldet Ribavirin. Det har en vis virkning, men det bruges ikke i Danmark, da det kan være skadeligt for personalet at inhalere det.«
»Indtil videre klares det på anden vis.«
Artiklen er opdateret 16. november 2022.
\ Hvorfor kom RS-virus så tidligt i 2021?
Vi ved ikke med sikkerhed, hvorfor der var usædvanligt mange tilfælde af RS-virus i Danmark så tidligt på sæsonen i 2021.
Men det virker oplagt, at det tidlige udbrud af RS-virus kan forklares med corona-pandemien. Pandemiens mange restriktioner og øgede fokus på hygiejne har nærmest udryddet alle andre luftvejsinfektioner i godt og vel halvandet år.
Når meget få har været smittede med RS-virus, er immuniteten i samfundet helt generelt ringere, hvilket skaber gode kår for et voldsomme virusudbrud.
»Der er blevet født en masse børn på det halvandet år, der ikke er blevet immune, og derfor er de meget modtagelige overfor virussen. Andre børn har måske mistet deres immunitet,« forklarer Niels Høiby.
Derudover blev corona-restriktionerne fjernet, ligesom der måske blev slækket lidt mere på hygiejnen. Det er ifølge SSI også en forklaring på det forbavsende tidlige og hårde udbrud af RS-virus.
»Det samme mønster har man set i lande som USA og Australien,« forklarede afsnitsleder Ramona Trebien fra SSI i en pressemeddelelse om RS-udbruddene fra i sommer.
