Her til lands er det nu blevet vinter og minusgrader, og det betyder snot, hoste og forkølelse til hele familien!
Men hvordan kan det egentlig være, at infektioner i de øvre luftveje såsom influenza er mere udbredte, når kulden lægger sig som et knugende tæppe over landet?
Den mest almindelige forklaring er, at det er i de kolde måneder, vi alle samles indendøre og gladeligt deler baciller og vira. Men forskere fra Harvard Medical School i USA har et andet bud:
Ny forskning har nemlig afdækket et hidtil uopdaget immunrespons i vores næser, der dæmpes, når termometeret nærmer sig nulpunktet.
Det skriver universitetet i en pressemeddelelse.
\ Luftvejsvirus
- Luftvejsvirus er virus, der inficerer næse, svælg, bihuler og lunger
- Gruppen af luftvejsvira inkluderer diverse influenza-vira, forkølesesvirussen RS-virus og familien af coronavira
- Læs mere om, hvad vi ved om årstidens indflydelse på forkølelse i denne artikel: Derfor rammer influenza og forkølelse især om vinteren
Næsen er som et af de første kontaktpunkter mellem vores indre og omverdenen et åbenlyst interessant sted at undersøge, hvad kroppen gør, når en virus gerne vil ind.
Forskerne bag det nye studie undersøgte derfor cellerne forrest i næsen og opdagede noget ganske interessant:
Da cellerne kom i kontakt med virus, begyndte de at udskille milliarder af små, væskefyldte sække kaldet ekstracellulære vesikler (forkortet EV'er). Disse trængte ud i snottet for at omringe og nedkæmpe virus, inden den overhovedet kunne nå ind i kroppen.
Efter at have påvist dette, skruede forskerne ned for temperaturen i laboratoriet, så prøverne blev omkring 5 grader koldere. Dette temperaturdrop halverede effektivt mængden af EV'er, der blev udskilt for at bekæmpe den ubudne gæst.
De nye fund begejstrer forskerne bag, men også fagfolk, der ikke selv har været involveret i studiet, er positivt stemt:
»Det er første gang, vi står med en biologisk, molekylær forklaring i forhold til denne del af vores medfødte immunrespons, som altså ser ud til at blive begrænset af lavere temperature,« udtaler Dr. Zara Patel, professor ved Stanford University School of Medicine, til CNN.
Hun minder dog om, at det nye studie bygger på såkalte in vitro-undersøgelser - altså test udført på celler frem for mennesker. Det kræver derfor opfølgende studier på levende mennesker for at se, hvordan immunresponsen egentlig fungerer i levende live.
Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Journal of Allergy and Clinical Immunology.
