Tik-tak, tik-tak.
Du skeler til urets visere for 117. gang. Har du ikke snart fri?? Men tiden slæber sig langsomt afsted.
Måske synes du, at det er forfærdeligt at kede dig. Og måske underholder du dig konstant med din mobil, når du venter eller har en stille stund for dig selv.
Men er det egentlig en hensigtsmæssig vane aldrig at give sin hjerne en reel pause?
I denne uges video fra Tjek – Videnskab.dk’s YouTube-kanal, der laver videoer om videnskaben i din verden – undersøger vi, om det er sundt at kede sig.
Vi dykker også ned i, hvad der helt konkret sker i din hjerne, når kedsomheden rammer dig, og hvad kedsomheden gør godt for.
\ Om Tjek
Tjek er Videnskab.dk’s unge-magasin på YouTube.
Formålet med kanalen er at bringe forskningsbaseret viden ud til danske unge.
Læs mere i artiklen Videnskab.dk lancerer YouTube-kanal om sundhed.
Når du keder dig, rydder din hjerne op
Det kan måske være svært at se fidusen i at sidde og stirre ud i luften eller ikke at underholde sig selv, når du sidder i bussen eller er derhjemme.
Men faktisk har hjernen brug for nogle pusterum i løbet af dagen, hvor der ikke sker noget som helst.
Når din hjerne får ro og ikke har en konkret opgave, den skal fokusere på at løse nu og her, går den nemlig ind i en tilstand, der kaldes ‘default mode network’.
Selvom det måske ikke føles sådan, når du sidder og falder i staver, er din hjerne faktisk meget aktiv i den tilstand.
Hjernen bruger pausen til at bearbejde de oplevelser og indtryk, du har fået i løbet af dagen. Den bruger samtidig pusterummet til at holde overblik over fremtidige begivenheder, løsninger og strategier – noget, den ikke kan, hvis den også skal fokusere på eksempelvis en mobils akutte notifikationer og impulser.
\ Læs mere
Hjerne-pauser booster kreativitet og opgaveløsning
Svaret på spørgsmålet om, hvorvidt det er sundt at kede sig, er et rungende ‘ja’.
Faktisk har et engelsk studie fra 2014 vist en sammenhæng mellem det at kede sig og at være kreativ.
Studiet består af to forskellige forsøg, der begge viser, at mennesker finder på flere og bedre opgaveløsninger, hvis de har kedet sig forinden.
I forsøgene viste det sig også, at de mennesker, der ikke havde kedet sig i den første del af forsøget, havde sværere ved forsøgets anden del, nemlig at finde på kreative, gode opgaveløsninger.
Viden fra forskere og fagfolk
Hvis du er nysgerrig på, hvad kedsomhedsforsøgene helt konkret gik ud på, kan du se mere i videoen øverst i artiklen.
Se også med, hvis du er nysgerrig på at vide mere om, hvorfor din mor faktisk har en helt valid pointe, når hun siger, at det er sundt for din hjerne, at du slipper mobilen og giver dig hen til kedsomheden af og til.
Hvis du vil blive endnu klogere på, hvad der sker i din hjerne, når du keder dig, kan du også give denne Videnskab.dk-artikel et kig.
De informationer, vi bruger i videoen, kommer fra følgende forskere:
- Albert Gjedde, professor i neurobiologi, Syddansk Universitet.
- Einar Baldvin Baldursson, lektor, Institut for Kommunikation og Psykologi, Aalborg Universitet.