»Spilafhængighed har slående ligheder med alkoholafhængighed, når vi ser på det kliniske billede. Nu har vi også vist, at der er biologiske ligheder,« fortæller Espen Walderhaug, forsker ved Oslo universitetssykehus,
Han har studeret, hvilke biologiske faktorer, der kan være med til at forklare, at nogle bliver afhængige.
Espen Walderhaug har fokuseret på alkohol og spil.
»Vi ville sammenligne to typer af afhængighed; en afhængighed, hvor der var en substans som alkohol involveret, og en uden en substans, altså spilafhængighed,« forklarer han.
Serotonin styrer humør og handlinger
Espen Walderhaug gennemførte postdoktorarbejdet ved Yale University i et stort forskningsprojekt om afhængighed.
Som de første i verden brugte han og hans kolleger afbildningsteknikken PET (positron-emissions-tomografi) for at studere serotonin 1B-receptorer i sammenhæng med afhængighed.
Serotonin er et signalstof, som er vigtigt blandt andet for regulering af humør og handlinger, såsom depression og impulskontrol. Hvor mange receptorer vi har, er med til at regulere serotoninniveauet i hjernen.
Tidligere studier på dyr har antydet, at der kan være en sammenhæng mellem serotonin 1B-receptorer og misbrugsadfærd.
Flere receptorer – mere afhængig
10 personer med spilafhængighed og 12 med alkoholafhængighed blev sammenlignet med et tilsvarende antal kontrolpersoner.
Forskerne forventede at finde en gruppeforskel i antal serotoninreceptorer hos de spil- og alkoholafhængige, sammenlignet med kontrolpersonerne. De fandt en klar forskel mellem friske kontrolpersoner og alkoholafhængige; de alkoholafhængige havde flere receptorer end kontrolgruppen.
Men hos de spilafhængige var billedet et andet.
I gruppen med spilafhængige fandt forskerne en klar sammenhæng mellem graden af spilafhængighed og antal receptorer. Jo flere receptorer, deltagerne havde, jo mere spilafhængige var de.
»Nu vi har set, at serotonin påvirker både spil- og alkoholafhængighed, men i fremtiden vil der sikkert blive dokumenteret koblinger også til andre former for afhængighed. Måske er nogle biologisk prædisponeret for afhængighed, mens miljøet afgør, hvad man bliver afhængig af,« siger Espen Walderhaug.
Flere receptorer giver måske mere dopamin
Hvilke mekanismer der ligger bag, er det vanskeligt at sige noget sikkert om endnu ifølge forskeren. Det er en klassisk hønen eller ægget-problemstilling.
På den ene side kan det være sådan, at antal receptorer påvirker risikoen for at blive afhængig og graden af afhængigheden. På den anden side kan det være sådan, at for eksempel det at spille eller drikke meget alkohol, påvirker antallet af receptorer, da dette ændres igennem hele livet.
Men uanset hvad, er et ubalanceret serotoninsystem negativt med hensyn til afhængighed. Det er almindeligt at antage, at belønningssystemet er vigtigt for rusoplevelsen og afhængighed. Dopamin er det centrale signalstof i belønningssystemet.
Paradoksalt nok kan det se ud til, at jo flere serotonin 1B-receptorer, vi har, jo mindre serotonin udskilles der. Dette kan i næste omgang øge mængden af dopamin i belønningssystemet.
Vigtig for behandling af afhængighed
Espen Walderhaug mener, at disse resultater er et nødvendigt skridt i retning af at finde en medicinsk behandling for afhængighed.
Skal man forklare komplicerede fænomener, som afhængighed og psykiske lidelser, og derefter behandle dem, må man også studere biologiske mekanismer, mener forskeren.
I dagens diagnosemanualer, som beskriver hvilke kriterier man skal tage udgangspunkt i, når man stiller en diagnose, handler alt om symptombilledet.
»Hvis man derimod ser efter årsagsmekanismer, kan det godt tænkes, at et serotoninsystem i ubalance kan forårsage en række forskellige diagnoser. Hvilken diagnose en patient udvikler, kommer an på andre faktorer som køn og miljø,« siger Espen Walderhaug.
»Det er også sådan, at mange spilafhængige samtidigt er rusafhængige. Og begge disse to grupper har igen oftere humørsygdomme, som for eksempel depression. Det er derfor interessant, at disse tre grupper har dokumenterede fund i serotonin 1B-receptorerne,« påpeger han.
Spilafhængighed i gruppe med narkotikamisbrug
I dag er spilafhængighed klassificeret som en impulskontrolforstyrrelse i diagnosemanualen DSM-IV (Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders).
Ifølge Espen Walderhaug tyder alt på, at i næste udgave af diagnosemanualen, DSM-V, som forventes til maj 2013, bliver spilafhængighed klassificeret som en afhængighed på lige linje med narkotika- og alkoholafhængighed,
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson
